Danske kommuner: Teknologi kan afhjælpe mangel på plejepersonale

Teknologi er en del af løsningen på den personalemangel, som de danske kommuner oplever nu og i fremtiden.  Det viser en ny undersøgelse blandt landets kommuner, som er lavet af Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care.

Faktisk drejer det sig om hele 96 procent af de danske kommuner, der ser mere positivt på teknologi som en del af løsningen på manglende hænder i fremtiden.

De nye tal viser også, at 100 procent af de kommuner, der har svaret på en række spørgsmål angående velfærdsteknologi, svarer, at de i deres kommune i nogen grad eller i høj grad gør sig overvejelser om, hvordan man skal løse problemet med manglende medarbejdere de kommende år. 

– Det er klart, at vi står over for store udfordringer med rekruttering i de kommende år. Velfærdsteknologi kan helt klart spille en afgørende rolle i at kompensere for manglen på medarbejdere. Skærmteknologier, digitale træningsløsninger og medicinteknologi er blandt de løsninger, vi allerede ser potentiale i. Der skal dog kigges nærmere på oplæringen af personalet til at bruge små teknologiske hjælpemidler og udrustning af borgerne til at være aktive i egen sundhed, fortæller Ivan Kjær Lauridsen, der er velfærdsteknologichef i Aarhus Kommune. 

Det bakker forretningsleder ved Teknologisk Institut Birgitte Østergård Sørensen ham op i:

– Vores undersøgelse viser klart, at teknologi kan være en nøglefaktor i at afhjælpe personalemangel i kommunerne. Det er vigtigt, at vi fremmer en kultur, hvor der er plads til at lade teknologiløsninger få en markant rolle for at sikre, at borgerne får den bedst mulige pleje. 

Teknologiens benspænd
Nogle danske kommuner er allerede i gang med at bruge velfærdsteknologi, andre har snuset lidt til det og få er slet ikke hoppet ud i det – endnu. 

På trods af de eksisterende udfordringer er der et stort uudnyttet potentiale i at frigøre arbejdskraft ved hjælp af velfærdsteknologi. Ifølge undersøgelsen vurderer 86 procent af de adspurgte kommuner at de til en vis grad er lykkedes med dette. Men de vurderer også, at der stadig er lang vej igen for at realisere det fulde potentiale.

De nye tal peger på, at det især er tre barrierer, der spænder ben for anvendelsen af velfærdsteknologi. Disse tre er implementering i praksis (55 procent), juridiske problemstillinger (48 procent) og økonomi (48 procent). 

Mere positivt mener hele 94 procent af respondenterne, at velfærdsteknologi øger livskvaliteten for borgerne, mens 98 procent anser teknologisk succes som afgørende for at opretholde velfærdsniveauet. 

– Selvom medarbejderne er mere åbne for at bruge teknologi, står vi over for betydelige udfordringer med lovgivning og økonomi. Det er afgørende, at vi skaber rammer, der gør det muligt at implementere teknologi effektivt og med succes. Man skal huske, at teknologi i sig selv ikke giver værdi. Men det er i samspil og målrettet, at teknologien kan være en styrke. Det gælder både i problematikken med manglende personale, men også når det kommer til sundhedsfremme, forebyggelse og tryghed i eget hjem, siger Ivan Kjær Lauridsen. 

Direktør ved Danish.Care, Morten Rasmussen, mener også, at der skal kigges nærmere på de udfordringer, der er med til at spænde ben for teknologiens udbredelse i kommunerne. 

– Mange kommuner oplever, at komplekse og ofte uigennemskuelige regler som for eksempel GDPR og dataopbevaring står i vejen for at kunne udnytte teknologiens fulde potentiale. Det er nødvendigt med en klarere lovgivning, der både beskytter borgerne og giver kommunerne mulighed for at implementere innovative løsninger effektivt, siger Morten Rasmussen og fortsætter:

– Økonomi er en anden stor udfordring. Mange kommuner har begrænsede budgetter og mangler de nødvendige ressourcer til at investere i ny teknologi. Det er afgørende, at vi finder måder at finansiere disse løsninger på, da de på lang sigt kan føre til besparelser og øget effektivitet i sundheds- og plejesektoren. Offentlige-private partnerskaber og øget statslig støtte kan være veje frem for at sikre, at velfærdsteknologi bliver en reel del af løsningen på personalemanglen. Regeringens forslag til en reform af sundhedssektoren peger heldigvis i den rigtige retning i forhold til sundhedsinnovation og brug af ny teknologi.  

Om undersøgelsen:
Undersøgelsen ”Velfærdsteknologi i de danske kommuner 2024” er baseret på besvarelser fra 80 ud af landets 98 kommuner. Undersøgelsen er foretaget ved, at én velfærdsteknologiansvarlig person per kommune er kommet med besvarelser. 

Undersøgelsen har kigget nærmere på kommunernes anvendelse af velfærdsteknologi i 2024, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af teknologien har givet. 

Hele undersøgelsen fremlægges på konferencen Velfærdsteknologi anno 2024 den 3. oktober i Odense Congress Center (OCC). 

På konferencen udstilles også en række konkrete velfærdsteknologier til pleje- og hospitalssektoren. 

Læs mere om konferencen her: 

https://www.teknologisk.dk/ydelser/velfaerdsteknologi-anno-2024/40567  

Her er teknologierne, der ifølge danske kommuner frigør arbejdskraft:

Skærmteknologi
Skærmteknologi er nævnt klart flest gange blandt respondenterne (ved omkring 75 procent). Det gælder særligt ift. skærmbesøg hos borgeren, men også til intern kommunikation i organisationen.

Digitale trænings- og genoptræningsløsninger  
Lige under halvdelen af respondenterne nævner også digitale trænings- og genoptræningsløsninger, som kan hjælpe borgerne med at genvinde eller bevare mobiliteten på distancen.  

Medicinteknologi og -robotter
I samme lag findes medicinteknologi- og robotter, som sikrer, at borgeren i højere grad kan klare medicineringen på egen hånd i det daglige.

Automatiske vende/kip-systemer
En god håndfuld respondenter svarer automatiske vende/kip-systemer, der blandt andet kan sikre bedre sårheling, forebygge tryksår og skabe færre forstyrrelser af nattesøvnen.

Sensorteknologi til monitorering
Samme mængde svarer sensorteknologi til monitorering – det kan være monitorering af borgeres sundhedsværdier, monitorering for faldforebyggelse, sensorbleer mv.

Øvrige teknologier
En lang række teknologier nævnes i mindre omfang – heriblandt briller til øjendryp, strømpepåtagere, intelligente drikkeglas, Virtual Reality, loftlifte, løftestole, skylle/tørre-toiletter, sansestimuleringsteknologier og RPA’er til administrative arbejdsgange internt i kommunerne.