Nyt nationalt videnscenter vil styrke småbørns psykiske sundhed
Med tre store fondsbevillinger etablerer Institut for Psykologi på KU og Statens Institut for Folkesundhed ved SDU et videns- og kompetencecenter, der skal fremme 0-5-åriges trivsel og mentale udvikling. Centret vil omsætte ny forskning til indsatser målrettet småbørn, deres familier og fagprofessionelle.
Mindst hvert sjette barn i Danmark i alderen 0-10 år oplever psykiske problemer, og otte procent vil være diagnosticeret med en psykiatrisk lidelse, inden de er fyldt ti år. Desuden er forekomsten af psykiske problemer markant højere hos børn, der vokser op i udsatte og belastede familier.
Der er derfor et stort behov for systematiske indsatser i kommunerne, der kan opdage og tage hånd om de børn, som enten har psykiske problemer eller er i fare for at udvikle dem.
Nu skal et nyt Nationalt Videns- og Kompetencecenter for Tidlig Indsats og Familieforskning være med til at skabe en mere effektiv, landsdækkende indsats med særligt fokus på at styrke alle 0-5-årige børns psykiske udvikling og trivsel. Det sker med støtte fra Novo Nordisk Fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond (se faktaboks).
”Forskningen viser, at det er langt mere effektivt at hjælpe børnene og deres familier, inden problemerne vokser sig store og gror fast. Samtidig kan vi med centret bidrage til at fremme den generelle trivsel hos de mindste børn og formidle viden om betydningen af den tidlige barndom for livslang mental sundhed,” siger professor Mette Væver, der bliver leder af det nye center.
Det nationale videns og kompetencecenter bliver etableret som en udbygning af det eksisterende Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Det sker i tæt samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet, og centeret får til huse begge steder.
Vil omsætte ny viden til innovativ praksis
Centralt i det nye centers arbejde bliver at udvikle og iværksætte forebyggende indsatser i kommunerne, der gør det muligt at sætte tidligt ind.
Konkret vil centret fremme psykisk sundhed hos de 0-5-årige ved at:
- Udvikle, evaluere og implementere redskaber til tidlig opsporing af mistrivsel
- Udvikle, evaluere og implementere mentalt sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
- Bidrage til kapacitetsopbygningen på området
- Formidle evidensbaseret viden og bidrage til udvikling af politikker
Indsatserne skal ske i samarbejde med kommuner, fagprofessionelle og andre aktører og forskningsmiljøer. Men en hjørnesten bliver samarbejdet med faggrupper som sundhedsplejersker og pædagoger, der møder børnene i deres egne miljøer, og kommunernes pædagogisk-psykologiske rådgivninger.
Nogle indsatser vil være nye, mens andre bygger oven på eksisterende interventioner. Det er en ambition at mindske sociale ulighed i mental sundhed og inddrage endnu flere kommuner i det eksisterende arbejde med systematisk at få øje på børn, der viser tegn på psykiske vanskeligheder, for derved at kunne iværksætte tidlig hjælp til børnene og deres familier.
Partnerskab mellem to universiteter
Det nye center bliver et såkaldt ’Centre of Excellence’, hvilket signalerer en ambition om at være førende inden for den internationale forskning på området.
”Det er afgørende, at vi bedriver ambitiøs forskning, der kan dokumentere, hvordan vi bedst omsætter den nyeste forskningsbaserede viden til praksis i samarbejde med de fagprofessionelle, der har kontakt med børnene og deres familier i det daglige. Og at vi løbende kvalitetssikrer og videreudvikler praksis,” siger Mette Væver.
Her spiller partnerskabet mellem forskerne fra Center for Tidlig Indsats og Familieforskning og Statens Institut for Folkesundhed (SIF) en vigtig rolle, fordi det kan skabe nye synergier mellem den psykologiske forskning og forskning i folkesundhed.
”På SIF har vi stor ekspertise inden for blandt andet børns sundhed, registerforskning og interventionsforskning, som vi glæder os til at bringe i spil sammen med den psykologiske faglighed i centret. Det kræver et tværfagligt perspektiv at skabe viden, der kommer børn og deres familier til gavn,” siger Morten Hulvej Rod, professor og direktør for SIF.
Institutleder Annemarie Olsen, Institut for Psykologi, fremhæver også det praksisnære arbejde:
”Vi lægger her på instituttet stor vægt at kunne omsætte viden til praksis. Vi har derfor store forventninger til de indsatser, centret skal arbejde med, og den positive betydning arbejdet vil få for småbørn og deres familier.”
Nationalt Videns- og Kompetencecenter for Tidlig Indsats og Familieforskning åbner formelt i foråret 2025 med en konference målrettet fagprofessionelle og andre samarbejdspartnere.
--
Fakta om det nye nationale videnscenter
Etableringen af Nationalt Videns- og Kompetencecenter for Tidlig Indsats og Familieforskning er sikret gennem fondsbevillinger på små 73 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden (30 mio. kr.), TrygFonden (30 mio. kr.) og Ole Kirk’s Fond (12,5 mio. kr.).
Dertil kommer – ud over universiteternes egne økonomiske bidrag – en række yderligere fondsbidrag til andre allerede etablerede delprojekter. Frem til 2030 er centret derfor sikret en samlet ekstern finansiering på cirka 100 mio. kr.
Videnscentret bliver både placeret på Institut for Psykologi, Københavns Universitet, og Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, og får professor Mette Væver som leder.
Centret skal i tæt samarbejde med kommunerne og deres fagprofessionelle forske i og udvikle indsatser målrettet fremme af 0-5-årige børns psykiske udvikling og trivsel. Samtidig vil centret samarbejde med andre aktører og forskningsmiljøer på området, herunder det ligeledes nystartede Center for Bedre Børneliv ved Københavns Professionshøjskole, der også har fokus på de mindste børns trivsel.
--
Boks: De vigtige – og oversete – første år
Ifølge professor Mette Væver er der brug for større politisk opmærksomhed på de små børns psykiske udvikling, da mental sundhed grundlægges i de tidlige leveår. Her udvikler barnet vigtige kapaciteter til at opleve, regulere og udtrykke følelser, til at danne nære og trygge relationer og til at lege og lære, som er fundamentet i barnets videre udvikling.
”Folketinget har f.eks. netop vedtaget en lov, der kræver, at kommunerne skal etablere lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge med tegn på psykisk lidelse og mistrivsel. Men fokus er på de 6-17-årige. Vi må ikke overse de 0-5-årige, når vi ved, at den tidlige indsats gør den største forskel,” siger Mette Væver, der håber, at de yngste børn kan blive omfattet af loven.
Nøgleord
Kontakter
Professor Mette Skovgaard Væver
Leder af Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF), Institut for Psykologi,
Københavns Universitet
E-mail: mette.vaever@psy.ku.dk
Telefon: +45 28 74 19 66
Professor Morten Hulvej Rod
Direktør, Statens Institut for Folkesundhed (SIF)
Syddansk Universitet
E-mail: rod@sdu.dk
Telefon: +45 65 50 77 00
Søren Bang
Journalist, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Københavns Universitet
E-mail: sba@samf.ku.dk
Telefon: +45 29 21 09 73
Links
Om Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet har forskningsmiljøer inden for antropologi, psykologi, statskundskab, sociologi og økonomi.
Fakultetets forskning er førende inden for en lang række sociale, økonomiske og politiske områder. Læs mere om fakultetet samt dets institutter og centre.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
De yngste piger i klassen får oftere ADHD-medicin20.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Er de yngste børn i en skoleklasse mere tilbøjelige til at blive behandlet for ADHD? Svaret er ja, hvis du er pige. Det viser et opsigtsvækkende studie, som to økonomistuderende fra Københavns Universitet har fået udgivet i et videnskabeligt tidsskrift.
Danske elitetrænere ser medfølelse som en vej til bedre præstationer7.11.2024 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Potentialet ved at bruge medfølelse – eller ’compassion’ – som redskab i elitesport er stort, både for den enkelte udøver og målt på sportslige resultater. Det vurderer danske toptrænere i et nyt studie fra Københavns Universitet.
Det giver økonomisk gevinst at tage samme uddannelse som ens forældre23.6.2024 13:08:33 CEST | Pressemeddelelse
Jurister, læger og ingeniører, der er gået i forældrenes fodspor, tjener mere end deres kolleger, viser et nyt dansk studie. Det kunne dække over nepotisme eller anden forskelsbehandling, men forklaringen er sandsynligvis en helt anden.
Diplomater bruger sociale medier til at gemme konflikter20.6.2024 05:52:10 CEST | Pressemeddelelse
Normalt forsøger folk at få opmærksomhed på sociale medier, men der er én gruppe, som helst vil gå i ét med tapetet. En ny undersøgelse analyserer ved hjælp af kunstig intelligens over 55.000 billeder på X, delt af mere end tusind diplomater verden over, og afslører en bemærkelsesværdig ensartethed.
Rådgivning og kampagner til unge skal gøre op med myten om de ufarlige opioider6.6.2024 06:25:27 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for en bred vifte af tiltag, herunder anonym og målrettet rådgivning, hvis det skal lykkes at begrænse unges brug af illegale opioider og benzodiazepiner. Det konkluderer Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet i en ny rapport med syv konkrete anbefalinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum