DPU-forsker i spidsen for international uddannelsesorganisation med 90 deltagerlande
Til november får vi resultaterne af den nyeste internationale undersøgelse af skoleelevers teknologiforståelse. Og til december får vi resultaterne af den tilsvarende undersøgelse af skoleelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi. Bag begge undersøgelser står organisationen IEA, der på sin generalforsamling i Georgien netop har valgt Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet som ny formand.

I en tid med tiltagende globale spændinger har internationalt samarbejde om skole og uddannelse aldrig været vigtigere. Sådan lyder det fra Christian Christrup Kjeldsen, der netop er blevet valgt til den prestigefulde post som formand for den internationale uddannelsesorganisation IEA.
Dermed får DPU en hovedrolle i de undersøgelser af skoleelevers kompetencer inden for forskellige faglige områder, som IEA løbende gennemfører verden over. De mest kendte er undersøgelserne af læsning (PIRLS), matematik og natur/teknologi (TIMSS), teknologiforståelse (ICILS) og politisk dannelse (ICCS). Danmark deltager i dem alle fire.
IEA er det ældste og største globale samarbejde om skoleforskning, og for Christian Christrup Kjeldsen er det en vigtig pointe, at det i sin tid blev søsat af forskere.
”IEA handler om at skabe bedre skolegang for flere børn i hele verden. For mig er det afgørende, at det var forskere, der for mere end 65 år siden tog initiativ til det samarbejde, der siden blev til IEA – og ikke stater, der gik sammen med det formål at styrke den økonomiske konkurrenceevne. Når jeg har så store personlige aktier i IEA, er det netop fordi, det er en uafhængig forskningsorganisation, der alene er dedikeret til målet om at skabe bedre uddannelse for alle globalt set,” siger han.
Nordisk skoletradition
Som formand ønsker Christian Christrup Kjeldsen at præge IEA med den nordiske skoletradition, som han ifølge eget udsagn har ”fødderne solidt plantet i”. Både som forsker, men også fra en årrække som lærer i den danske folkeskole.
”DPU har i den grad noget at byde på i IEA som repræsentant for det nordiske ideal om at skabe lige muligheder for uddannelse for alle uanset social baggrund, køn og etnicitet. Tæt forbundet med dette vil jeg som formand arbejde for, at flere lande fra Afrika og Sydamerika kommer med i IEA, da de to verdensdele stadig er underrepræsenteret i samarbejdet,” siger han.
Ifølge Christian Christrup Kjeldsen bygger IEA-undersøgelserne bro mellem meget forskellige uddannelsessystemer.
”Vi har ofte en tendens til kun at sammenligne os med lande, der ligner os selv. Men man kan også lære meget af at se på lande, hvor tingene er helt anderledes, og IEA skaber netop forståelse og indsigt på tværs af lande. Resultaterne af målingerne i de enkelte lande skal altid forstås i relation til lokale og nationale kontekster, men det særlige ved IEA-undersøgelserne er, at de også giver en viden, der kan generaliseres ud over disse kontekster. En viden, der kan fungere som øjenåbner, fordi man får blik for sammenhænge, man måske ikke ellers ville have fået øje på,” siger Christian Christrup Kjeldsen.
Faglige beslutninger træffes af forskere
Vejen til formandsposten blev indledt for næsten 10 år siden. Her deltog Christian Christrup Kjeldsen for første gang i IEA’s generalforsamling på vegne af DPU som det danske medlem af IEA. For at kunne vælges ind i IEA’s såkaldte ’Standing Committee’, dvs. den bestyrelse, der fungerer som IEA’s øverste politiske organ, skal man have deltaget i tre generalforsamlinger i træk. Christian Christrup Kjeldsen blev valgt til komiteen i 2019, og nu har IEA’s generalforsamling altså valgt ham til ’IEA Chair’, dvs. formand, for en treårig periode med mulighed for forlængelse.
”Jeg er stolt over at indtage formandsædet i en organisation, hvor de faglige beslutninger i høj grad bliver truffet nedefra af forskere fra medlemslandene. Som organisation er det så IEA’s opgave at skabe rammerne for, at det kan ske, og for at der kan skabes forskningsviden på baggrund af de forskellige undersøgelser, der både kan bruges nationalt og på tværs af medlemslandene,” siger han.
Fakta:
IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement) gennemfører en række internationale sammenlignende undersøgelser af skoleelevers kompetencer på forskellige områder. IEA afholder desuden konferencer og workshops og driver en række andre forsknings- og udviklingsaktiviteter, fx udgivelsen af policy briefs med generelle anbefalinger om skole og uddannelse.
IEA blev grundlagt officielt I 1967, men kan dateres tilbage til 1958, hvor en gruppe forskere mødtes i UNESCO-sammenhæng for at drøfte evaluering af skoler og læring. IEA har siden grundlæggelsen været toneangivende inden for den komparative skoleforskning. Fx har IEA-undersøgelserne været forlæg for OECD’s PISA-undersøgelser, der blev gennemført første gang i 2000.
I dag deltager knap 90 lande/uddannelsessystemer i IEA, heraf langt de fleste som medlemmer af organisationen. Et medlem/en deltager er defineret som et selvstændigt uddannelsessystem. De fleste lande har kun et enkelt uddannelsessystem, men enkelte lande har flere, f.eks. Belgien, der har hhv. et fransk og et flamsk system. Belgien er altså repræsenteret i IEA med to medlemmer.
Danmark er repræsenteret i IEA af DPU, Aarhus Universitet, der gennemfører alle PIRLS-, TIMSS-, ICILS- og ICCS-undersøgelserne herhjemme. Undersøgelserne i Danmark medfinansieres af Børne- og Undervisningsministeriet.
Kontakter
Christian Christrup Kjeldsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og IEA Chair.
T: 51 37 018 8
E: kjeldsen@edu.au.dk
Om DPU
DPU (Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse) er et af de tre institutter ved Faculty of Arts, Aarhus Universitet.
DPU udgør Danmarks største universitetsmiljø for grundforskning og anvendt forskning inden for pædagogik og uddannelse.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts
Historiker om kommende EU-formandskab: USA vender blikket mod Europa – igen19.6.2025 07:42:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark overtager EU-formandskabet 1. juli 2025 i en tid med øget geopolitisk spænding. USA har igen fokus på Europa og efterlyser større ansvar fra sine allierede – et mønster, der ifølge professor i historie på Aarhus Universitet, Thorsten Borring Olesen, har rødder tilbage til 1973.
Ny forskning kortlægger buddhismens tilstedeværelse i Norden17.6.2025 10:27:10 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt fællesnordisk forskningssamarbejde kortlægger religionsforsker Jørn Borup fra Aarhus Universitet sammen med kollegaer fra hele Norden buddhismens udvikling og mangfoldige udtryk. Resultaterne præsenteres i Buddhism in the Nordic Countries – den første samlede og sammenlignende analyse af religionens rolle i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island.
Mellemformer kan være svaret på udfordringer med inklusion27.5.2025 10:56:35 CEST | Pressemeddelelse
Skal skolebørn med særlige behov have specialundervisning? Eller skal de deltage i den almene undervisning på lige fod med andre børn? Svaret behøver ikke være enten-eller. Ny forskningsoversigt fra DPU, Aarhus Universitet om de såkaldte 'mellemformer' giver et første, samlet bud på, hvad specialpædagogik er, når den indgår som en del af almenpædagogikken. Og den peger på forudsætninger for, at denne særlige form for inklusion kan lykkes.
Rav, kunst og glemte fortællinger – arkæologer undersøger ravværksted fra istidens slutning19.5.2025 08:27:58 CEST | Pressemeddelelse
Et af Europas ældste værksteder for ravkunst er i disse dage genstand for nye udgravninger af et dansk- tysk forskerteam. Fundstedet ved Grabow i Nordtyskland har tidligere givet opsigtsvækkende fund – blandt andet Nordtysklands ældste skulptur. Nu håber forskerne at afdække, hvordan rav blev bearbejdet og brugt for omkring 14.000 år siden – i en tid med store klima og kulturskift.
Aarhus Universitet åbner digitalt bibliotek for antikke græske tekster16.5.2025 09:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan computere og algoritmer bruges til at analysere antikke græske tekster som de bibelske tekster og andre tekster af fx Platon, Sofokles og Plutark? Det spørgsmål står centralt i forskningsprojektet, Computing Antiquity, som nu lancerer en digital database, hvor forskere og andre interesserede frit kan hente antikke græske tekster i formater, som computere og algoritmer kan arbejde med. I spidsen for projektet står Jacob P.B. Mortensen, lektor i Ny Testamente på Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum