Tscherning ansætter Dagrofa-profil som ny økonomidirektør
Inger Marie Hansen starter pr. 1. oktober 2024 som ny økonomidirektør i Tscherning. Hun kommer fra en stilling som økonomidirektør i Dagrofa Foodservice.

Det er med stor begejstring, at G. Tscherning A/S byder Inger Marie Hansen velkommen som ny økonomidirektør.
Tschernings bestyrelse, ledelse og medarbejdere glæder sig over, at det er lykkedes at tiltrække en så stærk kompetence til at udfylde funktionen.
Inger Marie Hansen kommer senest fra Dagrofa Foodservice, hvor hun har bestridt posten som økonomidirektør i otte år. Inden da var hun knapt ni år hos Semler Retail som økonomichef og har tidligere haft andre økonomiroller hos Sonofon og A Post.
”Inger Marie kommer med solid erfaring i CFO-rollen og kan bidrage positivt til den fortsatte udvikling af vores virksomhed. Der sker en spændende og vigtig udvikling i netop økonomifunktionen i disse år, hvor især effektivisering, digitalisering og ikke mindst CO2-rapportering er kerneområder. Jeg er sikker på, at Inger Marie er den rette til at stå i spidsen for dette,” siger Søren Tscherning, administrerende direktør i Tscherning.
”Da jeg første gang trådte ind ad døren i Tscherninghuset, var jeg i den grad blown away af husets detaljer og arkitektur, og af Sørens innovative ambition om at drive den grønne omstilling fremad. Jeg glæder mig helt enormt til at være en del af teamet og bidrage aktivt til det konsekvente fokus på miljø og mennesker, som gennemsyrer hele virksomheden,” siger Inger Marie Hansen, ny økonomichef i Tscherning.
Om Tscherning
Tscherning er en dansk entreprenør, der beskæftiger sig med nedrivning, miljøsanering, anlægsarbejde og byggepladsservice. Først og fremmest når det gælder genbrug og cirkulært byggeri.
Virksomheden blev grundlagt i 1975 af Georg Tscherning. Et generationsskifte i 1997, hvor Søren Tscherning overtog posten som administrerende direktør fra sin far, blev startskuddet til en vækstrejse, og Tscherning har i dag en af Danmarks største kapaciteter på området.
I de forgangne to år har Tscherning renoveret sit nye hovedkontor med ca. 90% genbrugsmaterialer. Materialer og inventar er genbrugt fra Tschernings egne nedrivninger og upcyclede bæredygtige produkter.
Følg pressemeddelelser fra Tscherning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tscherning
Tscherning lander rekordresultat og runder 1 mia. kr. i omsætning27.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Tscherning præsenterer det bedste årsregnskab i virksomhedens 50 år lange historie med en bundlinjevækst på 48 pct. Tscherning Gruppen runder 1 mia. kr. i omsætning.
Gravmand trodser svært år og leverer solidt årsregnskab25.6.2025 06:08:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods et svært år leverer Gravmand A/S for tredje år i træk tilfredsstillende resultater på bundlinjen.
Fra minus til plus: Total Diamanten leverer solid vækst i presset marked24.6.2025 06:24:00 CEST | Pressemeddelelse
Bore- og diamantskæreren Total Diamanten ApS, der er en del af Tscherning Gruppen, går ud af regnskabsåret 2024/25 med 2,6 mio. kr. på bundlinjen og en vækst i bruttofortjenesten på 15 pct.
Tscherning opruster med nyt og større bæredygtighedsteam4.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Selvom EU måske slækker kravene til CSRD-rapportering, fortsætter Tscherning oprustningen. Det sker med fire stærke profiler, der skal sætte retningen for grøn forretningsudvikling og -rapportering.
Endnu en hæderspris til Tscherninghuset10.12.2024 11:02:11 CET | Pressemeddelelse
Tschernings hovedkontor, der er renoveret med 89 pct. genbrugs- og genanvendte materialer, er vinder af Årets Byggeri 2024.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum