Royal Arena sættes til salg
1.10.2024 12:00:00 CEST | Københavns Kommune Økonomiforvaltningen | Pressemeddelelse
Royal Arena blev etableret i 2017 med filantropiske og kommunale midler. Nu ønsker Københavns Kommune og Realdania at sælge deres aktier i arenaselskabet, som ejer Royal Arena.

Kommunen og Realdania ejer hver halvdelen af aktierne i arenaselskabet, Arena CPHX P/S. Arenaselskabet har opført og ejer Royal Arena. Ejerne ønsker nu i fællesskab at sælge deres aktier i arenaselskabet, som forventes at påkalde sig international købsinteresse.
”Royal Arena er et godt eksempel på, hvordan et kommunalt-filantropisk partnerskab kan bane vejen for projekter, som ellers er svære at få realiseret. I dag tiltrækker Royal Arena med stor succes internationale kulturevents, idræt og musik i absolut verdensklasse til København. Sådan skal det også være fremover, men da arenaens succes ikke længere afhænger af vores ejerskab, sættes aktierne til salg - så de realiserede midler kan gavne andre steder,” siger overborgmester Lars Weiss.
Det har aldrig været meningen, at kommunen eller den filantropiske forening Realdania skulle fortsætte som ejere af Royal Arena. Da Københavns Kommune og Realdania i sin tid gik sammen om at få etableret en multiarena i København, blev det aftalt, at de tidligst måtte sælge deres aktier den 1. februar 2022. Realdania og kommunen er enige om at sælge aktierne nu, hvor Royal Arenas fortsatte succes ikke er knyttet til kommunens og Realdanias fortsatte ejerskab.
”Royal Arena er i dag med sine rammer i verdensklasse et kulturelt samlingspunkt for events i København – til glæde for hele Danmark. Bygningens multifunktionalitet gør den velegnet til mange forskellige arrangementer, som styrker kulturlivets mangfoldighed, fremmer vækst, og det aktive byliv”, siger Jesper Nygård, adm. i Realdania
Salget af Royal Arena vil ikke få betydning for publikum. Danish Venue Enterprise har i dag ansvar for driften og udlejningen af Royal Arena til koncerter, sport og events, og det vil de fortsætte med indtil den 1. december 2046. Lejekontrakten mellem arenaselskabet og driftsoperatøren er indgået med en løbetid på 30 år, og den fortsætter uændret efter salget.
Fakta
- Royal Arena er opført af Arena CPHX P/S, der ejes af Københavns Kommune og Realdania med hver 50 procent. Den samlede anlægspris for Royal Arena udgjorde ca. 1,4 mia. kr.
- Københavns Kommune og Realdania har hver indskudt 325 mio. kr. som kapital i Arena CPHX P/S. kr. til opførelsen af arenaen. Resten af anlægssummen er lånefinansieret.
Pressekontakt
- Kontakt til overborgmester Lars Weiss via pressekonsulent Simon Kærup, tlf. 2492 6298, mail el1u@kk.dk
- Kontakt til adm. direktør i Realdania, Jesper Nygård, via pressechef Pia Møller Munksgaard, 29 69 52 49, pmm@realdania.dk
Kontakt vedr. salget
- Alle henvendelser vedr. Københavns Kommunes og Realdanias salg af aktier i arenaselskabet skal rettes til advokat Andreas Christensen, Advokatfirmaet Horten.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Overborgmester til New York Climate Week: ”Vi bliver nødt til at bygge meget mere for at løse boligkrisen i storbyer verden over – men ikke med klimaskyklapper for øjnene”21.9.2026 08:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Byggeriet står for 37 % af de globale CO2-udledninger. Samtidig er der akut boligkrise i storbyer verden over, mens klimaet er presset. Københavns overborgmester og Vice Chair i C40 Sisse Marie Welling er taget til New York Climate Week som keynote speaker med et klart budskab.
Nye tal: Så få studieboliger er der i København9.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er alt for få studieboliger i forhold til antallet af studerende i landets hovedstad.
Partier indgår bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20273.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
SF, Enhedslisten, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Venstre, Liberal Alliance, Alternativet og Dansk Folkeparti er blevet enige om en aftale om Københavns Kommunes budget for 2027.
Københavns Kommune lander budgetaftale: Invitation til doorstep2.9.2026 20:22:38 CEST | Pressemeddelelse
Der er indgået aftale om hovedstadens budget for 2027. Aftalen præsenteres torsdag d. 3. september kl. 09.30 på Københavns Rådhus.
Nu bliver gammelt kommunehospital omdannet til nyt og attraktivt byrum med boliger13.8.2026 10:18:26 CEST | Pressemeddelelse
Københavns gamle kommunehospital mellem søerne og Botanisk Have skal udvikles til et byområde med boliger, cafeer, restauranter, butikker, værksteder og andre erhverv. Københavns Kommunes Økonomiudvalg har banet vejen og sender det ambitiøse projekt videre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum