Den Internationale Kaffedag: Hvert år serverer Emirates 170.000 kilo kaffe
1.10.2024 11:50:38 CEST | Emirates | Pressemeddelelse
I dag er Den Internationale Kaffedag – og heller ikke på kaffe går Emirates på kompromis. Hvert år serveres der 170.000 kilo kaffe af fineste kvalitet på Emirates' fly og i de mange lounges over hele verden.

1. oktober 2024: I dag er det Den Internationale Kaffedag – og i den forbindelse kan Emirates løfte sløret for luftfartsselskabets passagerers årlige forbrug af den opkvikkende drik: Intet mindre end 170.000 kilo kaffe konsumeres af luftfartsselskabets rejsende hvert år - fordelt på mange forskellige, omhyggeligt udvalgte kaffevarianter. Emirates har nemlig et bredt udvalg af kvalitetskaffer, heriblandt Emirates' egen version af den traditionelle, krydrede arabiske kaffe, som både serveres i Emirates' lounges og ombord på flådens fly til 140 destinationer verden over.
I luften serveres 130.000 kilo kaffe hvert år
Emirates serverer mere end 130.000 kilo kaffe ombord hvert år. Og selv om det foregår i 12 kilometers højde, så er omhyggeligheden og kvaliteten den samme.
Emirates har udviklet sin helt egen signaturblanding af arabisk kaffe i samarbejde med den lokale kaffeproducent, Mattina. Mattinas arabiske kaffeblanding til Emirates anvender Arabica-bønner af fineste kvalitet, suppleret med krydderier som kardemomme og safran – i tråd med de traditionelle opskrifter, der er blevet videregivet gennem generationer. Bønnerne kommer fra Cerrado de Minas-regionen i Brasilien, der er kendt for deres rene, milde og aromatiske karakter. Bønnerne ristes let for at opnå den lyse kaffe, der er kendetegnet for arabisk Emirati Qahwa. Signaturblandingen af arabisk kaffe serveres ombord til Emirates' First Class passagerer over hele verden og kan også bestilles i deres First- og Business Class lounges.
Over hele Emirates' netværk får passagererne tilbudt et bredt udvalg af kaffetyper fra mange producenter ombord, herunder Lavazza, Coffee Planet, Nairobi Coffee and Tea Company og andre uafhængige leverandører verden over. På Economy Class og Premium Economy får de rejsende tilbudt kaffe som en del af måltiderne, én eller to gange under flyvningen. På Business- og First Class kan rejsende bestille fra en Lavazza-kaffemenu efter eget ønske, som omfatter valgmuligheder som koffeinfri kaffe, cappuccino, iced americano, espresso, macchiato og affogato.
Hvert år drikkes der 40.000 kilo kaffe i Emirates' lounges
Hvert år slapper 5,1 millioner passagerer af i Emirates' syv luksuriøse lounges i Dubai, hvor der i gennemsnit bliver drukket 26.000 kilo kaffe. I First Class-loungen i Concourse B i Dubai International Airport har Emirates en dedikeret kaffebar, hvor man kan vælge mellem tre forskellige blandingskaffer, der brygges af en barista. Hver kaffevariant har sin egen unikke kombination af aromaer, syrlighed og bitterhed, og Emirates teamet er uddannet til at anbefale den bedste kaffe baseret på passagerens præferencer.
Hver tredje måned ændres udvalget af kaffe, så rejser man hyppigt, kan man smage bønner fra hele verden. Et eksempel er Colombia Huila Buenavista en saftig og silkeblød kaffe med en sød eftersmag af kakaonibs og blomsteragtige noter samt hints af abrikos, druer, brombær og grapefrugt. Burundi Nyagishiru har en mild frugtagtig aroma med smag af mælkechokolade, brune krydderier, karamel og stenfrugter med en syrlig smag og fløjlsagtig tekstur. Brazil Sao Vale Do Sol er en mediumfyldig kaffe med en mild frugtagtig aroma, citrusagtig syrlighed og noter af grapefrugt, vanilje, mandel og chokolade. First Class og Business Class lounges byder også på Costa Coffee – et selskab under Emirates Leisure Retail, hvor der serveres et bredt udvalg af kaffe og komplementære fødevarer.
2,1 millioner passagerer benytter hvert år Emirates' i alt 34 lounges over hele verden, og her drikker de kaffe brygget på ikke mindre end 14.000 kilo kaffebønner.
Emirates' kabinepersonale ved en del om kaffe
Det er klart, at med sådan et fokus på kaffens kvalitet, skal den også præsenteres ordentligt til den enkelte passager. Emirates' kabinepersonale får derfor en specialiseret kaffeuddannelse, hvor de lærer om kaffens oprindelse, de forskellige blandinger og hvordan man brygger den perfekte kop til de rejsende, samt hvordan man serverer og præsenterer hver kaffetype på den bedste måde.


Emirates flyver til 150 destinationer på seks kontinenter fra Københavns Lufthavn via Dubai alle ugens dage.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkFølg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Kæmpe biodigester hos Emirates Flight Catering skal nedbringe CO₂-udledning med 2.000 ton om året6.2.2026 11:49:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt specialbygget system er et yderligere skridt i EKFC’s indsats for at holde madaffald væk fra deponi.
Emirates åbner ny direkte rute mellem Dubai og Helsinki13.1.2026 11:14:26 CET | Pressemeddelelse
Emirates åbner en daglig flyvning mellem Helsinki og Dubai fra 1. oktober 2026. Ruten bliver den eneste helårlige, direkte forbindelse mellem Finland og De Forenede Arabiske Emirater.
Emirates dobler daglige afgange mellem København og Dubai, og lancerer Premium Economy8.1.2026 10:04:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates udvider sine flyvninger i Danmark med endnu en afgang mellem København og Dubai. Den indsættes 1. juni i år. Med dette øger luftfartsselskabet kapaciteten og løfter oplevelsen ombord forud for sommerens travleste rejseperiode.
Emirates gør status for 2025: 55,6 mio. kunder og Premium Economy til 70 destinationer på 100 fly6.1.2026 09:41:07 CET | Pressemeddelelse
I 2025 fløj Emirates 55,6 millioner kunder, gennemførte knap 180.580 flyvninger, “fløj jorden rundt” 29.290 gange og afgav ordrer på 73 nye fly. Luftfartsselskabet fejrede 40 år i oktober, men året har især været kendetegnet ved investeringer i flåde, kundeoplevelse og teknologi.
Markant flere danskere rejser ud med Emirates i december9.12.2025 13:24:37 CET | Pressemeddelelse
Emirates gør sig klar til en af årets travleste rejseperioder og forventer over 30 procent flere rejsende fra København i december sammenlignet med sidste år. Rejseaktiviteten topper fra 18.–29. december, mens hjemrejsen kulminerer fra 28. december til 18. januar, hvor belægningen ventes at være særligt høj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum