Ny hospitalsdirektør vender hjem til Horsens
1.10.2024 11:30:00 CEST | Region Midtjylland | Pressemeddelelse
Henning Voss bliver ny hospitalsdirektør på Regionshospitalet Horsens.

Stillingen som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Horsens bliver fra 1. november 2024 besat af Henning Voss, som både færdes hjemmevant i byen og på hospitalet.
Et enigt bedømmelsesudvalg har peget på Henning Voss som en del af hospitalsledelsen på Region Midtjyllands sydligst beliggende hospital, der især er kendetegnet ved et fokus på innovation, kvalitetsforbedringer og datadrevet og kliniknær ledelse.
- Regionshospitalet Horsens får med Henning Voss en erfaren leder med gode kommunikationsevner. Han har solid indsigt i sundhedsvæsenet, ledelse i tværfaglighed og tværsektoriel forståelse – både internt på hospitalet, på tværs af regionen og eksternt i forhold til vores samarbejdspartnere som fx kommuner og praktiserende læger. Han har digitalisering, innovation og transformation i blodet, og det har vi brug for i et presset sundhedsvæsen, siger koncerndirektør i Region Midtjylland Poul Michaelsen.
Henning Voss kommer fra en stilling Regionshospitalet Gødstrup, hvor han har været hospitalsdirektør siden 2023. Inden da var han hospitalsdirektør i Præhospitalet i Region Midtjylland, som blandt andet driver regionens ambulancer. Henning Voss er cand.scient.pol fra Aarhus Universitet i 2003, har en master i offentlig ledelse fra 2013 og har tidligere været ansat på Regionshospitalet Horsens som funktionsleder i administrationen.
Den nye hospitalsdirektør glæder sig til at komme i gang og til at komme ”hjem til Horsens”:
- Det har altid været min drøm at vende tilbage til min hjemby og Regionshospitalet Horsens. Mine børn er født på hospitalet, og jeg har gennem årene fulgt med i hospitalets gode og sunde udvikling. Der er meget at være stolt over på Regionshospitalet Horsens – ikke mindst medarbejdernes trivsel og engagement, den høje patienttilfredshed og rettidige udredning og behandling, de stadig bedre fysiske rammer. Det ser jeg frem til at blive en del af, siger Henning Voss.
Bopælen i Horsens deler Henning Voss med sin kone og fire børn. Fritiden bruger han især med sin store familie, men der bliver også tid til at motionere og til koncerter og rejser.
Regionshospitalet Horsens, som også omfatter Skanderborg Sundhedshus og Livsstilscentret Brædstrup, har 1900 medarbejdere.
Regionshospitalet Horsens er akuthospital for 233.000 borgere i Horsens, Hedensted, Skanderborg og Odder kommuner. Hospitalet betjener også borgere fra andre dele af regionen inden for en række regionsfunktioner.
Stillingen som hospitalsdirektør på Regionshospitalet Gødstrup bliver slået op snarest muligt.
Kontakter
Poul MichaelsenKoncerndirektør
Sekretær for Poul Michaelsen: Hanne Paag, tlf. 7841 0041 / Hanne.paag@stab.rm.dk
Henning VossHospitalsdirektør
Tlf:21552916henning.voss@rm.dkPressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerKontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Selvkørende kollektiv transport rykker tættere på i Region Midtjylland24.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere afgange og et bedre transporttilbud. Selvkørende teknologi kan på sigt give nye muligheder for passagererne i den kollektive trafik.
Ny aftale sikrer samme hjælpemidler på tværs af hospital og kommune16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver både tid og øvelse at lære, hvordan man bruger et urologisk hjælpemiddel som fx et kateter. En ny aftale mellem Region Midtjylland, Region Syddanmark og 34 kommuner sikrer, at borgere fremover kan få de samme hjælpemidler leveret i hjemmet, som de lærte at kende på hospitalet.
Råstof-initiativet: Vi skal bruge mindre sand, grus og sten15.9.2026 10:57:09 CEST | Pressemeddelelse
Danmark løber tør for råstoffer, hvis vi ikke begrænser forbruget af sand, grus og sten til anlægsarbejder. Partnerskabet Råstof-initiativet vil gøre noget ved det.
Budgetaftale 2027: Flere tilbud tæt på borgeren, stærke hospitaler og løft til børn og unge3.9.2026 02:04:53 CEST | Pressemeddelelse
Flere patienter med diabetes får adgang til automatiske insulinpumper, kapaciteten hos fodterapeuter øges, og der kommer gratis parkering for patienter. Det er nogle af de konkrete initiativer i aftalen om Region Midtjyllands budget for 2027.
Regionen Midtjyllands indsats mod jordforurening på Harboøre Tange fortsætter1.9.2026 13:13:49 CEST | Pressemeddelelse
FMC Rønland, tidligere Cheminova, lukker produktionen på Harboøre Tange inden udgangen af 2026. Derfor har Region Midtjylland nu særligt fokus på den fremtidige håndtering af den omfattende forurening i området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum