Store ændringer i 'Forræder'-universet
12. oktober er der premiere på 'Forræder - Ukendt grund' på TV 2 Play og TV 2 Echo, og det bliver med store ændringer i 'Forræder'-universet, som seerne kender det fra tidligere sæsoner. Martin Johannes Larsen er spilleder, en kvart million kroner er på spil, og ingen kender den bagage, som 17 vidt forskellige spillere fra hele landet har taget med sig til slottet. Hvem kan man så stole på? Hvem lyver? Og hvem bliver forrådt?
Over en million seere fulgte med, da anden sæson af 'Forræder' med kendte danskere og Lise Rønne som spilleder blev sendt på TV 2 Play og TV 2 tidligere i år. Lørdag 12. oktober er der premiere på en ny og helt anderledes sæson, 'Forræder - Ukendt grund'.
- Lige siden vi sendte første sæson af 'Forræder' på TV 2, har vi fået virkelig mange begejstrede henvendelser fra seere, der skrev og opfordrede os til at lave en sæson, hvor alle kunne være med. Da det samtidig viste sig, at 'Forræder' med sin kobling af underholdning og reality kunne noget helt særligt på streaming, så stod vi med et univers, det også var oplagt at bygge videre på. Det har vi gjort nu, og vi har ikke bare bygget videre, men skabt en helt ny serie. Vi glæder os virkelig meget til at byde seerne indenfor i første sæson af 'Forræder - Ukendt grund', siger underholdningsredaktør på TV 2 Thomas Richardt Strøbech.
Ændringer skruer op for realityfølelsen
Det er altså på ingen måde slut med 'Forræder', som vi kender det, men seerne har nu mulighed for at opleve nye facetter af universet:
- Vi har valgt at lave to sideløbende serier med hver sin titel og hver sin spilleder. Lise Rønne kommer stadig til at drille de kendte spillere i 'Forræder' sæson tre til foråret, mens Martin har fundet sin helt egen udfordrende stil, der er med til at skabe et skift i tonen og skrue mere op for realityfølelsen i 'Forræder - Ukendt grund', siger Thomas Richardt Strøbech.
Martin Johannes Larsen elsker 'Forræder'-universet og glæder sig til at sende formatudvidelsen i en ny retning:
- Da jeg blev prikket på skulderen og udvalgt som spilleder på 'Forræder - Ukendt grund', var jeg ikke ét sekund i tvivl. Jeg elsker 'Forræder'-universet og har mæsket de to første sæsoner i mig samt dele af den britiske udgave. Det er en ære for mig, og jeg har derfor også gjort en dyd ud af at definere og finpudse min rolle som spilleder, så jeg kan være med til at sende formatudvidelsen og spillerne i en god, underholdende og måske ny retning. Jeg decideret elsker min rolle i 'Forræder - Ukendt grund' - ja, jeg vil faktisk gå så langt som at sige, at jeg føler mig hjemme i den, siger Martin Johannes Larsen.
'Fanget af Forræder'
Udvidelsen af 'Forræder'-universet byder ud over 'Forræder - Ukendt grund' også på en helt ny podcast, 'Fanget af Forræder', hvor vært Mathias Helt og et panel af tidligere 'Forræder'-storspillere hver uge kommer i studiet for at analysere spillets største overraskelser, taktiske kampe og de psykologiske spind, som spillerne får vævet hinanden - og sig selv - ind i.
'Forræder - Ukendt grund' har premiere lørdag 12. oktober på TV 2 Play og TV 2 Echo. Podcasten 'Fanget af Forræder' har premiere lørdag 12. oktober i TV 2 Nyhedernes app og udkommer en gang ugentligt over otte uger.
Læs mere om 'Forræder - Ukendt grund' i seriens pressekit
Du kan også se og downloade traileren for 'Forræder - Ukendt grund' her
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
Underholdning
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Andrew Moyo bliver ny vært på 'Go' morgen Danmark'3.12.2024 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Snart vil seerne møde et nyt, men for mange velkendt ansigt, når de tænder for 'Go' morgen Danmark' på TV 2.
'Streaming i Danmark': Danskerne vælger de fælles seeroplevelser til29.11.2024 09:00:18 CET | Pressemeddelelse
Efterhånden som danskerne har fået flere skærme og streamingtjenester i hjemmene, er seeradfærden blevet mere individualiseret. Tilbage i 1992 foregik over halvdelen af al sening i selskab med andre, mens det i dag er mindre end en tredjedel. Det er dog ikke ensbetydende med, at fællesskabet foran skærmen ikke længere har betydning for danskerne.
Søren Østergaard hyldet ved 'Året der gak 2024'26.11.2024 22:26:40 CET | Pressemeddelelse
Søren Østergaard er blevet tildelt STORM-prisen, der er en ærespris uddelt ved TV 2s satiriske gallashow 'Året der gak'. Showet kan ses på TV 2 Play og TV 2 Charlie søndag 8. december.
TV 2 samler danskerne til det hidtil største EM i kvindehåndbold13.11.2024 08:58:51 CET | Pressemeddelelse
Der ventes over en million seere i snit til samtlige Danmarks kampe på TV 2, når der i den travle juletid transmitteres fra et rekordstort EM i kvindehåndbold.
Danskerne er vilde med fiktion på TV 27.11.2024 10:00:03 CET | Pressemeddelelse
Thomas Vinterberg-serien 'Familier som vores', komedieserien 'De bedste år' og sjette sæson af den populære, historiske føljeton 'Sygeplejeskolen' optager danskerne allermest i øjeblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum