Center for Sundt Liv og Trivsel

Ny forperson for Center for Sundt Liv og Trivsels advisory board

Del

Professor i børnesygdomme skal rådgive om forebyggelse af vægt- og trivselsproblemer blandt børn og unge.

Center for Sundt Liv og Trivsels bestyrelse har udpeget klinisk professor og overlæge Søren Hagstrøm fra Aalborg Universitetshospital til at lede centrets rådgivende advisory board.

Advisory boardet er sammensat af danske eksperter inden for sund vægt og trivsel og har til opgave at rådgive centrets ledelse og sekretariat om strategier, indsatser og handleplaner, inden de endeligt godkendes af centrets bestyrelse.

Søren Hagstrøm er professor i børnesygdomme og har igennem sit arbejde på Børne og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital blandt andet erfaring med de sundhedsmæssige konsekvenser af overvægt hos børn og unge. Han kommer derfor med et vigtigt bidrag til Center for Sundt Liv og Trivsels arbejde. Det mener Sundhedsstyrelsens direktør, Jonas Egebart, der er forperson for centrets bestyrelse:

"Søren Hagstrøm har en stor viden på sit felt, han ser de børn og unge, der kæmper med overvægt, og han forener det praktisk-kliniske arbejde med det forskningsmæssige. Derfor er han en ideel forperson for et råd, der netop samler kompetente mennesker fra både den praktiske verden og forskningen."

Stor samfundsmæssig opgave

Selv glæder Søren Hagstrøm sig også til at arbejde sammen med mange forskellige fagligheder og kompetencer i centrets advisory board. Han mener, at det er nødvendigt at arbejde på tværs af faglige skel og sektorer, hvis centret skal lykkes med at knække kurverne for vægt og mistrivsel:

"Det er en stor samfundsmæssig opgave, vi er sat på. Den kræver ny viden, og den kræver, at vi tør gå nye veje og undgå at tænke i søjler. I advisory boardet er der samlet stor viden fra mange sider af samfundet, og det kan bidrage til at skabe synergi i forhold til centrets arbejde."

Centrets direktør, Morten Grønbæk, ser frem til at skulle samarbejde med den nye forperson. Han forventer, at det nye advisory board kan spille en stor rolle for de aktiviteter, centret sætter i gang.

"Vores advisory board har en stor faglig bredde med kompetencer fra den kommunale verden, uddannelsesverden, sundhed og økonomi. Det kan vi kun få glæde af, og det kan styrke vores indsatser, at de kan se muligheder eller vanskeligheder, før vi selv kan."

Søren Hagstrøm har siddet i Center for Sundt Liv og Trivsels advisory board siden oprettelsen i 2023. Han afløser Tine Curtis på posten som forperson.

Faktabokse:

Søren Hagstrøm

Klinisk professor på Klinisk Institut og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet

Overlæge på Børne- og Ungeafdeling på Aalborg Universitetshospital, uddannet læge i 2004

Advisory board øvrige medlemmer

Anna Paldam Folker – professor ved Statens Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet (næstforperson)

Annegrete Juul – dekan for Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole

Camilla Trab Damsgaard – lektor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet

Dorte Marie Søndergaard – professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Ellen Nøhr – professor og jordemoder på Odense Universitetshospital.

Jens Meldgaard Bruun – professor og overlæge på Steno Diabetes Center Aarhus og leder af Nationalt Center for Overvægt.

Jens Troelsen – institutleder ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet.

Mette Skovgaard Væver – professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet

Mickael Bech – professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet

Otto Ohrt – sundhedsdirektør i Aarhus Kommune

Om Center for Sundt Liv og Trivsel
Center for Sundt Liv og Trivsel er en privat, uafhængig forening stiftet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Novo Nordisk Fonden.

Målet er at forebygge trivselsproblemer og stigende høj vægt blandt børn og unge gennem forskningsbaserede og løsningsorienterede tiltag i samarbejde med forskere, uddannelsesinstitutioner og praksis.

Kontakter

Billeder

Overlæge og professor Søren Hagstrøm fra Aalborg Universitetshospital bliver ny forperson for Center for Sundt Liv og Trivsels advisory board
Overlæge og professor Søren Hagstrøm fra Aalborg Universitetshospital bliver ny forperson for Center for Sundt Liv og Trivsels advisory board
Download

Om Center for Sundt Liv og Trivsel

Center for Sundt Liv og Trivsel er dedikeret til at fremme sundhed og trivsel blandt børn og unge gennem forskningsbaserede tiltag. Vores mål er at sikre, at alle børn, uanset baggrund, kan opnå en sund vægt og god trivsel. Vi arbejder på at skabe sunde rammer og tilbud til børn og unge sammen med kommuner og andre aktører, fremme en positiv kropskultur og finde svar på årsagerne til stigende høj vægt og mistrivsel.

Følg pressemeddelelser fra Center for Sundt Liv og Trivsel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Center for Sundt Liv og Trivsel

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye