Københavns Museum

SKELETTER, BUTIKKER OG BØRSENS SPIR – Kom til anderledes efterårsferie på Byens Bedste Museum!

Del

I efterårsferien, hvor oktobermørket sænker sig tidligt, zoomer Københavns Museum ind på dem, der boede i København før os. Tag med på omvisning rundt til skeletterne på museet og hør, hvordan fortidens københavnere levede og døde. Ikke mindst under de store historiske epidemier: pesten og koleraen. Knogler, kranier, horn og tænder fra fortidens dyr kan du selv studere i Arkæologisk Værksted. Børsen ligger ikke langt herfra, og spidsen af dens spir kan du netop nu se i museets rum "Børsen".
Skynd dig at opleve den anmelderroste fotoudstilling ”Min Butik!” om byens små – og ofte udrydningstruede – butikker, inden udstillingen lukker 20/10. Og tirsdag i efterårsferien kan lave dit eget kreative kort med Loanto Hobby på Amager

Skyl det hele ned med en kop varm chokolade og den lækreste, hjemmebagte æblekage i vores hyggelige café.

Arkæolog og skelet fra en, der døde af pest
Arkæolog og skelet fra en, der døde af pest Foto Københavns Museum

Se hele efterårsferieprogrammet på Københavns Museum, der i 2024 er blevet kåret som Byens Bedste Museum:

(NYHED) Omvisning for børn og voksne: Skeletterne fortæller historie

Kl. 13 på alle hverdage i efterårsferien (uge 42) 14. - 18. oktober

Se nærmere på skeletterne på Københavns Museum, når vi i efterårsferien sætter fokus på knogler og kranier: Krigeren fra middelalderen, der har haft brækket armen og dem, som omkom, da pesten ramte i 1711 og koleraen i 1853. Hør om, hvordan de levede i København, hvad de døde af, og hvad man gjorde for at ændre byen for at få et bedre liv. 

Arrangementet er for både voksne og børn fra 8 år i følge med deres voksne. Omvisningen varer ca. en time.

Køb billet her: Omvisning for børn og voksne: Skeletterne fortæller historie | Billetter | København | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark


Vi kigger på knogler i efterårsferien (gratis fro børn og unge!)

Kl. 10-12 på alle hverdage i efterårsferien (uge 42) 14. -18. oktober

Skeletterne rasler i Arkæologisk Værksted, når vi i efterårsferien sætter fokus på knogler og kranier. Vi går under huden på de dyr, der levede i København for ca. 300 år siden, når vi sammen kigger på dyreknogler fra arkæologiske udgravninger. Kom ind og vær med til at undersøge de mange knogler, kranier, horn og tænder fra fortidens dyr. Måske kan du se forskel på knoglerne fra køer og heste, får, grise og fisk? Arrangementet er for børn i alle aldre i følgeskab med deres voksne.

Tilmelding ikke nødvendig; kig forbi i åbningstiden med billet til museet Entrébillet (kk.dk)- Børn og unge under 18 år gratis 😊

Arkæologisk Værksted, Stormgade 20, 1550 København V (hjørnet af Stormgade og H C Andersens Boulevard)

(NYHED) Se det øverste af Børsens spir

Hver dag i museets åbningstid året ud 

Netop nu markeres 400-året for opførelsen af Børsen – desværre på en lidt trist baggrund. På Københavns Museum kan du se den alleryderste del af Børsens ikoniske spir, som blev overrakt til Brian Mikkelsen, direktør i Dansk Erhverv, foran den sodsværtede børs. Indtil jul er spiret udstillet i museets rum ”Børsen”, der fortæller historien om København på Christian 4.s tid.

Adgang med billet til museet Entrébillet (kk.dk)- Børn og unge under 18 år gratis 😊


Særudstilling - Min butik! Fotos fra Wongs Grill til RC Rens

Hver dag i museets åbningstid indtil 20. oktober

Byens små nichebutikker bliver ofte udråbt som udrydningstruede i kampen mod kædebutikker og storcentre. Men hvem er de, og hvordan går det egentlig med dem? Fotografen Ulf Svane og historikeren Mathias Kobberrød Rasmussen tager os med rundt til hundesalonen, petroleumslampeforhandleren, persiennevaskeriet (!) og mange flere i København og giver et levende øjebliksbillede af stederne og deres indehavere. Kom med på en tour de force i en broget verden af karismatiske ekspedienter, et virvar af stilarter og en lokal ånd et stykke væk fra byens hovedstrøg. 

Adgang med billet til museet Entrébillet (kk.dk)- Børn og unge under 18 år gratis 😊

(NYHED) Workshop: Loanto Hobby – kreer dit eget lejlighedskort!
På museet (Tilmelding nødvendig)
Kl. 11 tirsdag 15. oktober 

Workshop: Kreer dit eget særlige Halloween-, jule- eller fødselsdagskort, til dem du holder af under kyndig vejledning af Loanto Hobby. Normalt er de at finde bag den farvede facade på Kastruplundsgade 6 på Amager sammen med et mylder af kort, pynt og god stemning. I dag designer og fremstiller Annie og hendes veninder et bredt udvalg af kort til særlige lejligheder, hvilket hun fortæller om til dette særlige virksomhedsbesøg. Kom og hør mere sammen med fotograf Ulf Svane og historiker Mathias Kobberrød, Copenhagen Archive, som har dokumenteret denne og en række andre butikker på udstillingen ”Min Butik!”. Og vær kreativ og skab dit eget lejlighedskort. Varer ca. 2 timer.

Begrænset antal billetter - køb billet her:Virksomhedsbesøg hos Loanto Hobby | Billetter | Kastrup | Samfund & Kultur | Billetto — Denmark

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Arkæolog og skelet fra en, der døde af pest
Arkæolog og skelet fra en, der døde af pest
Foto Københavns Museum
Download
Mor og datter i udstillingen "Min butik!" på Københavns Museum
Mor og datter i udstillingen "Min butik!" på Københavns Museum
Foto Københavns Museum
Download
Brian Mikkelsen får overrakt den genfundne del af fløjstangen af en vagtmester ved Børsen
Brian Mikkelsen får overrakt den genfundne del af fløjstangen af en vagtmester ved Børsen
Foto Dansk Erhverv
Download
Børsen set fra Slotspladsen af H. G. F. Holm,1837
Børsen set fra Slotspladsen af H. G. F. Holm,1837
Det Kgl. Bibliotek
Download
Alice's Dog Salon
Alice's Dog Salon, Nordvest in Copenhagen
Photo Ulf Svane, Copenhagen Archive
Download
Amalienborgrummet med gæster
Amalienborgrummet med gæster
Foto: Københavns Museum
Download
Københavns Museum set gennem porten
Københavns Museum set gennem porten
Foto: Københavns Museum
Download
Postkort fra Loanto Hobby
Postkort fra Loanto Hobby
Foto Ulf Svane, Copenhagen Archive
Download

Om Københavns Museum:

Besøg Københavns Museum og bliv klogere på hovedstadens historie. Fra de første istidsjægere til de ældste spor af byen fra vikingetiden. Over pest og brande til nutidens Christiania. Se det 600 år gamle skibsvrag, et skelet af en kriger fra middelalderen og den kæmpe nøgle til Vesterport. Få overblik over byen på den nye interaktive bymodel. 

Stormgade 18
1555 København V

Åbent alle dage:
Mandag-onsdag kl. 10-17
Torsdag kl. 10-20
Fredag kl. 10-17
Lørdag-søndag kl. 11-17

www.copenhagen.dk

Følg pressemeddelelser fra Københavns Museum

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Museum

I morgen (16/5) åbner udstillingen LYDEN AF KØBENHAVN på Københavns Museum - gratis adgang fra 15 til 1815.5.2025 10:58:43 CEST | Pressemeddelelse

16. maj 2025 åbner Københavns Museum særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed og i den anledning, er der velkomstreception og gratis adgang til udstillingen fra 15 til 18. Denne sanselige udstilling sætter lyd og lytning i centrum for udstillingsoplevelsen med særlig vægt på 1800-tallets København – en periode i byens historie, hvor byen forvandlede sig fra en sammentrængt fæstningsby til en moderne, industrialiseret og pulserende metropol. København mere end firdoblede sin størrelse og blev både mere larmende og præget af voksende støjfølsomhed. Der opstod nye idealer om retten til ro og om hjemmet som rum for rekreation og familiesamvær. I begyndelsen af århundredet klagede borgerne over larmen fra gadeskrål, vognrummel, kirkeklokker og kuskenes piskesmæld. Med industrialiseringen blev byen mere støjende end nogensinde, og nye lyde fra fabriksfløjter og sporvognsklokker skar igennem byens rum. Industri og byudvikling gav bylivet en anden klang og skabte en ny for

Ny særudstilling på Københavns Museum: LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed5.5.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse

2025 bliver et Lydens år på Københavns Museum. I årets løb kulminerer museets flerårige satsning på lydkunst og lydhistorie med en særudstilling, flere bogudgivelser, et lydkunstværk og et omfattende aktivitetsprogram, der gennem foredrag, koncerter, workshops og pop-up-udstillinger udforsker københavnernes forhold til lyd og lytning i fortid og nutid. Centralt i årets program står særudstillingen LYDEN AF KØBENHAVN – Støj, Stemmer og Stilhed.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye