Verdens bedste naturfotos fundet
Fotos der flytter grænser: Tirsdag aften blev vinderne af ’Wildlife Photographer of the Year’ afsløret på Natural History Museum i London. I år blev der for første gang i mange år en ny spændende pris.
Udstillingen kan ses på Statens Naturhistoriske Museum fra den 22. november.
Det er 60. gang, at Natural History Museum i London arrangerer fotokonkurrencen Wildlife Photographer of the Year, og den efterfølgende udstilling af de 100 bedste naturfotos er årets absolutte højdepunkt for alle naturinteresserede.
Årets Naturfotograf 2024 blev Shane Gross fra Canada. Shane er fotojournalist med fokus på havmiljø. Han er desuden medlem af den internationale sammenslutning af naturbevaringsfotografer iLCP og har modtaget Ocean Storytelling-legatet, som uddeles af organisationen Save Our Seas.
Shane snorklede i timevis i Cedar Lake i British Columbia, Canada for at fotografere et spektakulært syn under det tykke tæppe af åkandeblade, der dækkede det meste af bjergsøen. På denne varme julieftermiddag dukkede vestamerikanske haletudser op overalt og fyldte det klare vand med liv og håb.
Årets Unge Naturfotograf blev Alexis Tinker-Tsavalas fra Tyskland. Under corona-nedlukningen studerede Alexis dyrelivet nær sit hjem i Berlin. Han er et aktivt medlem af citizen science-platformen iNaturalist og har koordineret begivenheden City Nature Challenge i Berlin siden 2021. I løbet af den periode voksede hans interesse for makrofotografering.
Da Alexis forsigtigt vendte en træstamme i den lokale skov, fandt han frugtlegemer fra et svampedyr og en springhale, der var knap 2 mm lang. Han brugte en særlig teknik, hvor 36 billeder med hver sin fokusafstand kombineres til ét billede.
Vinderne af Inspirations-prisen
I anledning af fotokonkurrencens 60-årsjubilæum har dommerpanelet uddelt en særlig pris - Inspirationsprisen - til to af de 100 vinderbilleder, som vækker håb og fortæller historier om positiv forandring og vellykkede naturbevaringstiltag.
- Billederne giver os igen i år mulighed for at opleve smukke og dramatiske øjeblikke i naturen. Men de viser også, at naturen er skrøbelig, og at mennesket ikke altid opfører sig bæredygtigt og hensigtsmæssigt. Mit håb er, at vores gæster forlader udstillingen med en bedre indsigt i, hvordan vi alle kan være med til at passe på naturens verden, der omgiver os, siger Nina Rønsted, konstitueret direktør for Statens Naturhistoriske Museum.
I Danmark åbner Wildlife Photographer of the Year for publikum fredag den 22. november 2024 på Statens Naturhistoriske Museum, Øster Voldgade 5-7 i København. Udstillingen kan ses frem til søndag den 7. september 2025.
Se mere om udstillingen på wpy.dk
Smugkig på årets vindere i alle konkurrencens 20 kategorier og få historierne bag
Fakta om Wildlife Photographer of the Year
Vinderbillederne i konkurrencen blev kåret på London på Natural History Museum den 8. oktober og udstillingen åbner den 11. oktober.
Wildlife Photographer of the Year blev oprindelig startet i 1965 af BBC Wildlife Magazine. Den havde tre kategorier og bestod af omkring 600 indsendte billeder. I 1984 blev konkurrencen, som den er kendt i dag, skabt, og den tilrettelægges nu af Natural History Museum i London.
Konkurrencen blev fra begyndelsen den førende begivenhed af sin art for naturfotografer og voksede kraftigt gennem årene. I år skulle juryen gennemgå næsten 60.000 billeder, indsendt af naturfotografer fra117 forskellige lande, for at finde udstilling100 fotos.
Kontakter
Bent BøkmanPR- og pressemedarbejderStatens Naturhistoriske Museum
Tlf:53 83 30 41bent.boekman@snm.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Statens Naturhistoriske Museum - Københavns Universitet
Vær med til at vælge årets bedste naturfoto27.11.2024 09:04:12 CET | Pressemeddelelse
25 sjove, smukke og dramatiske fotos kæmper om publikumsprisen ’People’s Choice Award’ i konkurrencen ’Wildlife Photographer of the Year'. Nu kan du være med til at vælge vinderen.
Nu åbner udstillingen med årets bedste naturfotos13.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fredag den 22. november åbner den spektakulære fotoudstilling ’Wildlife Photographer of the Year’ på Statens Naturhistoriske Museum. Her kan du opleve verdens bedste naturfotografers billeder fra en smuk, spændende og grum natur.
125 år med ringmærkning har givet uvurderlig viden om fuglene1.11.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ringmærkningen af fugle blev opfundet i Danmark i 1899. I dag findes der ringmærkningscentraler over hele verden, og det har givet uvurderlig viden om trækfugle over hele Jorden.
Citizen science projekt firdobler vores viden om den danske bjørnedyrsfauna30.10.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
I maj 2023 var næsten 28.000 folkeskoleelever i felten for at hjælpe med at kortlægge Danmarks bjørnedyrsfauna. Det har nu givet banebrydende ny viden om de små dyr, der kendt for deres utrolige evne til at overleve under ekstreme forhold, som ville dræbe de fleste andre organismer.
Efterårsferie for hele familien1.10.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Seje tænder, kunst, ekspeditioner i børnehøjde og levende sommerfugle. Kom og oplev efterårsferien på Statens Naturhistoriske Museum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum