Aarhus Universitet: Arts

Nyt grundforskningscenter skal forske i kunstig intelligens og tekstkultur

Del

Kunstig intelligens ændrer fundamentalt ved vores måde at kommunikere på. Derfor skal et muligt nyt grundforskningscenter på Aarhus Universitet ved navn TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text undersøge, hvordan kunstig intelligens påvirker vores tekstkultur, og hvad vi kan gøre ved det.

Professor Mads Rosendahl Thomsen skal som centerleder stå i spidsen for TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text.
Professor Mads Rosendahl Thomsen skal som centerleder stå i spidsen for TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text. Foto: Liv Rohde/AU Foto

”Det, der sker lige nu, er en enorm revolution i betingelserne for vores tekstkultur.” 

Sådan forklarer Mads Rosendahl Thomsen, professor i litteraturhistorie, baggrunden for den problematik, han og viceleder og lektor i lingvistik Rebekah Baglini vil undersøge i det planlagte grundforskningscenter TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text (TEXT). 

Danmarks Grundforskningsfond har indbudt Institut for Kommunikation og Kultur til forhandlinger om etablering af et center med om en bevilling på 38 millioner kroner over seks år. Planen er, at grundforskningscentret placeres i Nobelparken, og at der vil være omkring tyve medarbejdere tilknyttet fra foråret 2025. 

Her skal danske og internationale forskere med baggrund blandt andet i computerlingvistik, kognitionsforskning, litteraturvidenskab og uddannelsesvidenskab arbejde sammen på tværs for at blive klogere på forholdet mellem kunstig intelligens og tekstkultur.   

”Et bredt spektrum af fagligheder på Aarhus Universitet har grebet denne udfordring og vist, at de gerne vil arbejde sammen. Det er meget glædeligt, at Danmarks Grundforskningsfond vælger at støtte dette, så vi får både opbakning og arbejdsro til at konfrontere de mange udfordringer, der kommer i årene fremover,” fortæller Mads Rosendahl Thomsen.

Muligheder og farer

Kunstig intelligens og særligt generativ kunstig intelligens, som er en form for kunstig intelligens, der kan danne tekst, billeder og forskelligt indhold ud fra data, rummer både muligheder og farer. Blandt andet, fordi det berører den måde, vi får informationer på og søger og bearbejder viden, forklarer Mads Rosendahl Thomsen og Rebekah Baglini.   

Det har betydning for vores tekstkultur, som er kritisk infrastruktur, der gennemsyrer os og samfundet, og derfor er der behov for forskning på området, mener de. Generativ kunstig intelligens rummer mange muligheder, og Mads Rosendahl Thomsen nævner nogle enkelte eksempler såsom automatiseringsopgaver, effektiv informationssøgning og helt konkret muligheder for at hjælpe folk, der har svært ved at skrive.

”Der er også mange risikomomenter. Det vil for eksempel blive lettere at producere misinformation, og vi risikerer at blive dårligere til selv at skrive,” pointerer Mads Rosendahl Thomsen og nævner, at sprogmodeller kan blive trænet på data, som gør, at vi bliver tilbudt indhold af kunstig intelligens, der ikke afspejler det danske samfunds værdier bredt set. 

Rebekah Baglini tilføjer, at det er vigtigt at have en national sprogmodel for at tage højde for kulturelle forskelle:

”Det er meget vigtigt af flere grunde at prioritere en dansk sprogmodel som en del af en national infrastruktur. For det første kan vi sikre mere kulturel og værdimæssig tilpasning til en bestemt kulturel kontekst. Vi kan også have gennemsigtighed om, hvor træningsdataene kommer fra.”

Et interdisciplinært center 

En af opgaverne for TEXT bliver at udvikle værktøjer til at minimere de risici kunstig intelligens rummer og i stedet styre i retning af mulighederne. Det skal foregå i et interdisciplinært samarbejde mellem både danske og internationale forskere. 

”Vi kan kun yde et positivt bidrag til samfundet, hvis vi arbejder sammen på tværs af discipliner omkring de mange facetter som tekstkultur rummer,” pointerer Mads Rosendahl Thomsen. 

I første omgang skal forskerne på TEXT blandt andet undersøge forholdet mellem kreativitet og professionel skrivning, forklarer Rebekah Brita Baglini. 

“Håbet for dette delprojekt er, at det på en måde lægger et fundament for nogle af de andre projekter med hensyn til at definere, hvad det vil sige for en sprogmodel at være kreativ? Vi er også nødt til at stille spørgsmålet, hvad det vil sige for et menneske at være kreativ, og se, om de ting stemmer overens, og i hvor høj grad store sprogmodeller synes at hjælpe eller give mulighed for det,“ fortæller hun. 

Tekst er også teknologi 

Mads Rosendahl Thomsen mener, at det ikke kan overvurderes, hvor vigtig tekstkultur er for vores samfund og nævner, at tekst igennem historiens løb har bidraget til at organisere samfund, religioner, læring og uddannelse. Det er Rebekah Baglini enig i. Hun forstår tekst som teknologi, der ikke skal tages for givet. 

”Tekst er ikke kun infrastruktur, men tekst er i sig selv en teknologi. Som lingvist har jeg arbejdet med sprog, der ikke havde en skriftkultur. Det er selvfølgelig ikke store globale sprog, men det er ikke givet, at vi har en skriftlig form af et sprog.” udtaler hun. 

Mads Rosendahl Thomsen mener, der er et før og efter kunstig intelligens blev en del af vores tekstkultur. 

”Hvis jeg skulle have fortalt om ideen til Danmarks Grundforskningsfond for tre år siden, så skulle jeg have brugt lidt mere tid på at forklare, hvorfor store sprogmodeller og generativ kunstig intelligens kunne være interessant. Nu er det jo åbenlyst, at det bliver brugt utrolig meget. Det er irreversibelt, for vi kommer ikke tilbage til før sprogmodellerne. Jeg synes virkelig, der er et markant før og efter, og det skal vi udforske.” 

Om Danmarks Grundforskningsfond 

Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond oprettet af Folketinget i 1991

Danmarks Grundforskningsfond finansierer fremragende grundforskning på højeste internationale niveau inden for alle forskningsområder for at styrke udviklingen af ​​dansk forskning

Læs mere her: https://dg.dk

For yderligere oplysninger 

Mads Rosendahl Thomsen, professor litteraturhistorie

Afdeling for Litteraturhistorie og Retorik 

Institut for Kommunikation og Kultur 

Aarhus Universitet 

Mail: madsrt@cc.au.dk 

Telefon: +45 31141419

Rebekah Brita Baglini, lektor lingvistik 

Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik

Institut for Kommunikation og Kultur

Aarhus Universitet 

Mail: rbkh@cc.au.dk

Mathias Holm Guldberg, kommunikationsmedarbejder

Institut for Kommunikation og Kultur

Aarhus Universitet. 

Mail: magu@cc.au.dk

Tlf.: +45 22133137

Billeder

Lektor Rebekah Baglini skal være viceleder for TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text
Lektor Rebekah Baglini skal være viceleder for TEXT: Center For Contemporary Cultures of Text
Foto:AU Foto
Download

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Arts

Kan fællessang styrke social sammenhængskraft i krisetider?1.11.2024 08:40:00 CET | Pressemeddelelse

Fællessang har vist sig som et betydningsfuldt virkemiddel til at skabe sammenhold og modstandskraft under kriser. Derfor er sangfællesskab i krisetider også blevet genstand for stigende forskningsinteresse, hvilket det nystartede forskningsprojekt CRIES vidner om. I spidsen for projektet står lektor Katrine Frøkjær Baunvig, der netop har modtaget en HERA-bevilling til at undersøge fællessangens potentiale til at styrke social sammenhængskraft i krisetider på tværs af Skandinavien og Baltikum.

Ny forskning afdækker migranters sikkerhedsudfordringer i dansk landbrug31.10.2024 07:46:28 CET | Pressemeddelelse

Et forskningsprojekt støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden konkluderer, at migranter i dansk landbrug står over for særlige arbejdsmiljø- og sikkerhedsudfordringer. Projektet har gennem antropologiske studier og interviews afdækket strukturelle og kommunikative barrierer, som både påvirker migranter og deres arbejdsgivere. Bag projektet står Moesgårds antropologiske analyseenhed på Aarhus Universitet – MANTRA.

Invitation til konference om overvågning i demenspleje: Ældreminister med i paneldebat29.10.2024 12:28:59 CET | Pressemeddelelse

7-8. november inviterer Aarhus Universitet i samarbejde med VIVE og Aarhus Kommune til konference om forskningsprojektet LIVSTEGN om de etiske dimensioner af anvendelsen af overvågningsteknologi i demenpleje. Udover en række oplæg vil en paneldebat finde sted med deltagelse af blandt andre ældreminister Mette Kierkgaard og Christian Boel, direktør for sundhed og omsorg i Aarhus Kommune.

Danske unge ved meget om samfund og demokrati - men forventer ikke at involvere sig politisk10.10.2024 11:02:35 CEST | Pressemeddelelse

Danske unge er ikke så engagerede i klimaet, som vi tror. Når de snakker om politik, foregår det hjemme sammen med forældrene – og ikke i digitale fora på nettet. Og forskellen i drenge og pigers holdning til, om kønnene skal have lige politiske rettigheder, er blevet større. Den internationale ICCS-undersøgelse af unges politiske dannelse udkommer i dag med flere nye, opsigtsvækkende resultater.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye