Verdens milliardærer er blevet 34 pct. rigere, mens over halvdelen af klodens befolkning er blevet fattigere
Formuerne hos verdens rigeste fortsætter med at stige, mens kriserne står i kø. Siden 2020 er verdens dollar-milliardærer blevet 34 pct. rigere, mens fem milliarder mennesker ikke har fået nogen som helst andel i den stigende velstand.

Det viser Oxfams nye ulighedsrapport ”Inequality Inc.”, der udgives i dag i forbindelse med det årlige møde i World Economic Forum i Davos.
Rapporten sætter fokus på dette årtis stigende ulighed. For mens både coronakrisen, krige, klimakatastrofer og stigende inflation de seneste år har ramt størstedelen af klodens befolkning hårdt, så stikker nogle få milliardærer afsted med endnu flere penge mellem hænderne.
”Vi er vidner til begyndelsen på milliardærernes tidsalder. Milliarder af mennesker kæmper stadig med at få lønnen til at slå til, betale regningerne eller få mad på bordet, mens de allerrigestes formuer boomer,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Og det er ikke kun de rigeste individer, der har fået flere penge i lommen. Virksomhedernes overskud stiger markant. 148 af verdens største selskaber havde i perioden juni 2022 - juni 2023 tilsammen et overskud efter skat på næsten 12.300 milliarder kroner. Det er over 50 pct. mere end gennemsnittet for årene 2018-2021 - alt imens hundrede millioner af arbejdere har set deres lønninger blive udhulet af prisstigerne.
Samtidig er fattigdomsbekæmpelsen i verden gået i stå i de sidste tre år. Verdensbanken forventer, at den ekstreme fattigdom i 2023 vil være på niveau med 2019 på ca. 691 mio. mennesker og vurderer, at det ikke længere er realistisk at nå Verdensmålet om at udrydde ekstrem fattigdom i 2030.
Rapporten viser bla.:
- I 2022 er den samlede formue for de fattigste 60 pct af menneskeheden (4,8 milliarder mennesker) stadig lige under niveauet i 2019, når man tager højde for inflationen.
- Siden 2020 er verdens dollar-milliardærer blevet 22.500 mia. kroner rigere (3.300 mia. dollars), hvilket er en vækst tre gange så høj som inflationen. Fraregnet inflation er milliardærernes formue vokset med 34 pct. i perioden.
- Verdens fem rigeste milliardærer har fordoblet deres formue i samme periode.
- På tværs af 52 lande er 791 millioner arbejdstageres indkomst faldet i forhold til inflationen.
- 148 af verdens største virksomheder tjente næsten 12.500 mia. kroner (1.800 mia. dollars), hvilket er 53 pct. højere end gennemsnittet for 2018–21. Og 722 af de største virksomheder i verden oplevede en stigning i overskuddet på 89 pct. i 2021 og 2022 sammenlignet med gennemsnittet fra 2017-2020.
- Top 1 pct. i verden ejer 59 pct. af al finansiel formue globalt.
”Virksomhederne tjener flere og flere penge og udbetaler langt størstedelen til aktionærerne, imens må massevis af lønmodtagere se til, at deres løn ikke rækker lige så langt længere, og over halvdelen af klodens befolkning har ikke fået nogen velstandsstigning. Sult og humanitære behov er steget markant, mens milliardærernes formuer eksploderer. Det er ekstremt uholdbart og vel i virkeligheden ikke sådan, vi ønsker at indrette vores verden på,” siger Lars Koch.
Også stigende ulighed i Danmark
Også i Danmark er virksomhedernes overskud steget markant, mens almindelige danskere bliver fattigere. Fra 2019 til 2022 voksede de danske virksomheders overskud med 95 pct., og udbyttebetalingerne steg med 117 pct., mens danskernes realløn faldt med 3 pct.
Også de rigeste danskere sætter sig på en større andel af formuerne. De 100 rigeste danskere har set deres formue stige med omkring 22 pct. i samme periode, hvor den gennemsnitlige danskers formue til gengæld er faldet.
”Vi er nødt til at gribe ind, så verdens velstand fordeles mere lige. Vi skal beskatte mere progressivt og mere retfærdigt. Det nytter ikke noget, at vi har en superrig elite, der stikker af fra alt og alle, og så står resten af befolkningen tilbage med regningen for kriserne og slet ikke får del i den velstand, de er med til at skabe,” siger Lars Koch.
Oxfam Danmark anbefaler en fair beskatning af ekstrem rigdom og de største virksomheder, det kan være et helt afgørende redskab til at tackle kriserne og reducere ulighed og fattigdom på verdensplan og samtidig give råd til at investere i sundhed, uddannelse, grøn omstilling og social beskyttelse til gavn for alle.
Noter:
- Download Oxfams rapport ”Inequality Inc” samt yderligere metodenotat
- Den samlede globale formue i 2022 var 454.385 billioner USD. Formuens andel af de nederste 60% var 2,23%, svarende til 10.133 billioner USD. I 2019 var den samlede globale formue 388.689 billioner USD. Andelen af formuen for de nederste 60% var 2,26%, svarende til 8,8 billioner USD. Formuen for de nederste 60% steg dermed med 1,3 billioner USD mellem 2019 og 2022 i nominelle termer. Til at beregne ændringerne i reale termer (under hensyntagen til inflation) er der brugt amerikanske CPI for månederne december 2019 og oktober 2023. Ud fra dette viser vores beregninger, at de nederste 60% har mistet 20 mia. USD eller 0,2% af deres formue.
- Mellem marts 2020 og oktober 2023 steg inflationen (målt ved amerikansk CPI) med 19,2%. For perioden mellem marts 2020 og slutningen af november 2023 steg milliardærernes formue med 4,8 billioner USD i nominelle termer eller 59,8%, hvilket er 3,1 gange så meget som inflationsraten. I reale termer (under hensyntagen til inflation) steg milliardærformuen med 3,3 billioner USD eller 34,1%.
- Tal for danske virksomheders indtjening samt reallønsudvikling er taget fra Danmarks Statistik
- Oversigten over de 100 rigeste danskere er fra Økonomisk Ugebrevs årlige opgørelse
- I 2023 var antallet af dollar-milliardærer på 2.565 personer. I 2020 var der 2.094 dollar-milliardærer.
Kontakter
Heidi Joy MadsenPresserådgiver
Tlf:20194430hjm@oxfam.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam Danmark: Danmark skal sige fra nu. Vi vil ikke være medskyldige i Israels krigsforbrydelser!22.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Israels seneste omfattende landoffensiv i Gaza og fremfærd på den besatte Vestbredden har eskaleret truslen mod det palæstinensiske folk, og antallet af dræbte og sårede øges dag for dag. Danmark skal fordømme Israels krigsforbrydelser, stoppe våbeneksporten og arbejde for, at EU suspenderer associeringsaftalen med Israel.
De danske topdirektørers løn er steget med 59 procent siden 2019, 43,5 gange mere end den almindelige lønmodtagers realløn ifølge Oxfams analyse30.4.2025 22:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse fra Oxfam viser: Den gennemsnitlige globale topdirektør-løn er steget med 50 procent siden 2019, mens den gennemsnitlige lønmodtagers realløn kun er steget med 0,9 procent (faste priser). Hver time tjener dollarmilliardærerne 151.000 kr., hvilket er mere end de 138.000 kr., som den globale gennemsnitlige lønmodtager tjener på et helt år. Oxfam og International Trade Union Confederation (ITUC) opfordrer til højere skatter på de superrige for at investere i velfærd og den grønne omstilling
Mærsk er lige nu ved at transportere dele til F-35 fly til Israel, der er anklaget for krigsforbrydelser og folkemord25.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage er Mærsk ved at transportere komponenter til vedligeholdelsen af Israels F-35 fly fra USA til Israels Nevatim Airbase. Det dokumenterer Palestinian Youth Movement (PYM).
Oxfams reaktion på Israels angreb i Gaza trods våbenhvile18.3.2025 14:44:20 CET | Pressemeddelelse
Oxfam: "Det er uforsvarligt, at Israel har brudt våbenhvileaftalen ved at udføre luftangreb over hele Gazastriben, der har dræbt over 300 mennesker og såret hundredvis"
Millionærer i opråb: De superriges indflydelse på Trumps præsidentskab er en trussel mod den globale stabilitet22.1.2025 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Mere end 370 millionærer og milliardærer har underskrevet et åbent brev til verdens ledere og kræver, at de trækker grænsen og beskatter de superrige
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum