Den rigeste ene procent i Danmark har mere formue end 82 procent af den danske befolkning
29.2.2024 12:00:00 CET | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Formueuligheden i Danmark er stor. En ny opgørelse fra Oxfam Danmark lavet på baggrund af nye tal fra Danmarks Statistik viser, at de rigeste cirka 48.000 mennesker i Danmark har lige så meget formue som 3,9 millioner danskere tilsammen.
Opgørelsen viser også, at formuerne hos top 1 pct. i snit er 40 gange højere end de resterende 99 pct.
”I Danmark har vi en selvforståelse om, at vi er et meget lige land. Tallene taler dog deres tydelige sprog. Der er en meget stor ulighed i formuefordelingen i Danmark, og vi har også i Danmark en rig elite, der stikker fra alle os andre. Det er uholdbart,” siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark.
Analysen viser, hvordan formuen er fordelt på den danske befolkning. Af den kan man se, at en gennemsnitlig dansker havde en nettoformue på 1,3 millioner kroner, som naturligvis spænder bredt fra negativ nettoformue til mange millioner kroner. Til sammenligning havde top 1 procent i gennemsnit en nettoformue på 53 millioner kroner.
Den rigeste procent ejer næsten 29 pct. af al formue i Danmark.
”Tallene viser, at vi er nødt til at tage en reel diskussion om at genindføre en formueskat i Danmark. Vi har brug for penge til at afhjælpe klimakrisen, investere i velfærd og uddannelse, og det er kun rimeligt, at vi ser på, hvordan en beskeden formueskat kan være en retfærdig løsning til gavn for os alle,” siger Lars Koch.
Oxfam Danmark har beregnet, at hvis man beskatter de allerrigeste med en mindre formueskat på 1 pct., kan man hente 11 milliarder kroner i provenu (efter tilbageløb og adfærd).
Danmarks Statistik er begyndt at inkludere unoterede aktier i formueopgørelsen, hvilket giver et mere præcist blik på formueuligheden i Danmark. Unoterede aktier er bla. ejerskab over private virksomheder, og da Danmark har tradition for at have mange familieejede virksomheder, så har de unoterede aktier stor indvirkning på formueuligheden.
Næsten alle unoterede aktier (94 pct.) ejes nemlig af top 1 pct.
”Vi har de seneste 35 år set en systematisk stigning i uligheden i indkomster, og formueuligheden er endnu større. Vi risikerer, at uligheden river vores samfund fra hinanden. De færreste almindelige mennesker kender personer, der har de enormt store formuer. De lever i en anden verden end resten af os. Sammenhængskraften forsvinder, hvis vi ikke passer på vores ellers gode samfundsmodel,” siger Lars Koch.
Læs mere om analysens konklusioner her.
Kontakter
Heidi Joy MadsenPresserådgiver
Tlf:20194430hjm@oxfam.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Den rigeste elite gemmer flere penge i skattely, end den fattigste halvdel af menneskeheden ejer tilsammen2.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ti år efter Panama Papers skjuler verdens allerrigeste fortsat i stor stil deres penge i skattely. Det viser, at der er et stort behov for en koordineret, international plan, mener Oxfam.
Israelske styrker bruger Gaza-metoder i Libanon og ødelægger vandinfrastruktur24.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Oxfam frygter, at Israels militære strategi fra krigen i Gaza med at angribe vandinfrastruktur nu bliver taget i brug i dele af Libanon.
Højesteret slår fast: Danske NGO’er får ikke lov til at føre sag om våbeneksport til Israel18.3.2026 12:16:31 CET | Pressemeddelelse
Højesteret har netop afgjort, at Amnesty International Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam Danmark ikke får mulighed for at føre sagen om lovligheden af dansk våbeneksport til Israel ved de danske domstole. Organisationerne udtaler: “Vi er meget ærgerlige over afgørelsen og vil nu nærlæse den. Vi mener fortsat, at Danmark bryder de internationale regler for våbeneksport, som vi med denne afgørelse nu ikke kan få efterprøvet ved de danske domstole. Vi vil fortsat arbejde for at sikre, at Danmark lever op til sine internationale forpligtelser og gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte civile i Gaza. Nu hviler der et endnu større politisk og etisk ansvar på vores politikere for at agere og sikre, at vi overholder vores juridisk bindende forpligtelser, særligt i lyset af de fortsatte bombardementer af Gaza og Israels og USA’s folkeretsstridige krig i regionen.” Baggrund: I foråret 2024 sagsøgte de tre danske NGO’er den danske stat for at tillade danske virksomheder at eksportere våbe
Oxfam: De rigeste danskere er markant rigere end hidtil antaget16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Økonomiministeriet slår fast, at den rigeste ene procent af den danske befolkning samlet har 237 mia. kr. mere, end hidtidige opgørelser har vist.
Organisationer savner fokus på klima i valgkampen11.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
CARE og Oxfam Danmark vil have klima til at fylde mere i valgkampen og har samlet partiernes holdninger til en række centrale klimaspørgsmål
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum