En vægtig samfundsaktør takker af: Tænketanken Cevea afvikler sine aktiviteter
30.9.2024 14:30:05 CEST | HK Danmark | Pressemeddelelse
Bestyrelsen i Cevea har ved et møde mandag besluttet at afvikle tænketankens aktiviteter med henblik på endelig lukning. Beslutningen er en konsekvens af, at det ikke har været muligt at opnå en finansiering, der sikrer et tilstrækkeligt økonomisk fundament.

Tænketanken Cevea er i offentligheden kendt for sine analyser, kurser og ikke mindst sin årlige konference: Ulighedens Topmøde. Gennem 16 år har centrum-venstre tænketanken nuanceret debatten om ulighed, uligeløn og geografiske skel og søgt at påvirke og udvide den offentlige meningsdannelse gennem forskning og formidling. Men økonomisk har det ikke været muligt at opretholde et bæredygtig forretningsgrundlag, og derfor indstiller bestyrelsen nu til en endelig lukning af tænketanken.
Bestyrelsesformand for Cevea, Mads Samsing:
- Cevea har gennem 16 år været en stærk stemme mod ulighed, og tænketanken har formået at kompetenceudvikle og kapacitetsopbygge lige netop disse områder i blandt andet fagbevægelsen. Det er en succeshistorie, og det er sket i en grad, hvor mange forbund i dag selv varetager og driver aktiviteter, som Cevea i sin tid blev sat i verden for. Når det er sagt, så efterlader lukningen uden tvivl et stort analytisk tomrum, og der bliver en arv og et aftryk efter Cevea, som vi vil skulle løfte på anden vis.
Cevea har historisk set været finansieret med økonomiske midler fra fonde og en række organisationer, som blandt andet er repræsenteret ved et bredt udsnit af de danske fagforeninger. I en tid med konsolidering af kerneaktiviteter, er det ifølge direktør for Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard beklageligt, men ikke overraskende, at det også påvirker finansieringen af projekter og initiativer på tværs af bevægelsen.
Direktør for Cevea, Asbjørn Sonne Nørgaard:
- Cevea har gennem en årrække arbejdet for at sætte en progressiv politisk dagsorden for et mere retfærdigt, mindre ulige og mindre skævt Danmark. Jeg er stolt af at have fået lov til at stå i spidsen for det sammen med et sekretariat af dygtige, dedikerede medarbejdere. Vi er hver dag gået på arbejde for at præge samfundsdagsordener, løfte stemmer og meningsdannere i alle samfundslag og tale tal og fakta i en politisk virkelighed, hvor det kan være svært at skære igennem. Med lukningen sætter vi i dag et punktum for Cevea, men kun et komma for kampen for et mere lige samfund.
Cevea har i de 16 år siden, at tænketanken blev stiftet i 2008, uddannet hundreder af meningsdannere og skabt netværk for mange, der i dag varetager centrale jobs og funktioner rundt om i fagbevægelsen, organisationer og partier. Mads Samsing takker de mange tusinde, der på forskellig vis har deltaget i Cevea's aktiviteter igennem årene. Både uddannelser, kurser, topmøder, debatter og meget andet.
Cevea’s bestyrelse har besluttet at gennemføre Ulighedens Topmøde og at afvikle alle øvrige aktiviteter per 1. december 2024. Der vil blive indkaldt til et ekstraordinært årsmøde, hvor en endelig formel lukning af tænketanken vil kunne eksekveres.
Ulighedens Topmøde d. 15. november, som sætter fokus på Skat, bliver dermed Cevea’s sidste officielle eksterne aktivitet.
Kontakter
Asbjørn Sonne NørgaardDirektør for Cevea
Tlf:21725413asn@cevea.dkMads SamsingBestyrelsesformand for Cevea, næstformand i HK
Tlf:21366747mads.samsing@hk.dkFølg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum