Billund Kommune indgår samarbejde med Billund Bad om drift og ledelse af Billund Idrætscenter
30.9.2024 14:30:00 CEST | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Billund Kommune har indgået en samarbejdsaftale med Billund Bad, som de næste 6 måneder også kommer til at drifte Billund Idrætscenter. Det betyder, at Henrik Voss Andersen frem til 31. marts 2025 bliver leder af både Billund Bad og Billund Idrætscenter.

Samarbejdsaftalen udspringer fra et ønske om at understøtte medarbejderne bedst muligt ledelsesmæssigt og trække på erfaringer fra en allerede veletableret institution i Billund, mens muligheden for at gøre Billund Idrætscenter til en selvejende institution bliver undersøgt.
Kommunalbestyrelsen har nemlig med budgetforliget for 2025 aftalt, at de er parate til at gøre Billund Idrætscenter selvejende, hvis brugerne ønsker det.
”Jeg er rigtig glad for, at vi har fundet en god løsning, som giver medarbejderne den ledelsesmæssige opbakning, som de fortjener, ligesom vi kan trække på erfaringerne fra en allerede velfungerende institution i Billund. Jeg ser frem til samarbejdet og vil gerne sige tak til Billund Bads bestyrelse for en rigtig god dialog og proces, hvor vi er nået i mål med en god samarbejdsaftale,” siger Rasmus Kaufmann, områdechef for Kultur og Fritid i Billund Kommune.
Henrik Voss Andersen tiltrådte som leder af Billund Bad den 1. maj 2024, og han kender både foreningslivet og Billund Idrætscenter særdeles godt.
”Jeg brænder for foreningslivet i Billund og er kommet i idrætscentret, siden jeg var barn. Jeg glæder mig meget til at samarbejde med de kompetente medarbejderne og foreningslivet i nye rammer. Samtidig ser jeg frem til at bringe mine erfaringer og idéer i spil, og så håber jeg, at vi kan skabe nogle spændende synergier mellem Billund Bad og Billund Idrætscenter,” udtaler Henrik Voss Andersen.
Kontakter
Mia JosiassenKommunikationschef
Tlf:20 25 20 86mjos@billund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Beredskabsnetværk skal øge trygheden i krisesituationer9.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommunes Voksenområde inviterer frivillige og lokale aktører til møde onsdag 30. september kl. 19-21 i 10. Klassecentrets Fælleslokale med det formål at skabe et stærkt samarbejde mellem kommunens Voksenområde og civilsamfundet.
Meld dig til Ungerådet og få din stemme hørt4.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du mellem 13-25 år, bor du i Billund Kommune, og har du altid drømt om at være talerør for din generation? Så er muligheden der nu. Der er valg til Ungerådet i dette efterår, og egnede kandidater kan melde sig inden 18. september.
Tæt samarbejde med erhvervsliv og fokus på nem sagsbehandling placerer Billund Kommune i toppen i årlig DI-måling2.9.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune ligger i år nummer fire på landsplan på Dansk Industris liste over erhvervsvenlighed i de danske kommuner. Placeringen glæder borgmester Stephanie Storbank.
Nu starter byggeriet på daginstitutionen Gyngetræet i Travbyen1.9.2026 12:46:38 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 4. september tages første spadestik til den nye, kommunale daginstitution, Gyngetræet, i bydelen Travbyen i Billund.
HN Group modtager Den Sociale Virksomhedspris 202627.8.2026 15:43:39 CEST | Pressemeddelelse
HN Group er årets vinder af Den Sociale Virksomhedspris i Billund Kommune. Prisen blev torsdag den 27. august overrakt hos virksomheden som anerkendelse af et stærkt og vedvarende socialt engagement og en særlig indsats for at skabe muligheder for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum