Grønne pensionsinvesteringer bør spille central rolle i regeringens havnestrategi
Kommercielle investeringer er vigtige for erhvervshavnene fremgår det af anbefalingerne til regeringen fra partnerskab. Pensionsbranchen står klar med kapital så havnene kan blive en aktiv spiller i den grønne omstilling og udvikling af den maritime industri.
Danske erhvervshavne er afgørende for vækst og arbejdspladser samt forsyningssikkerhed og forsvarsaktiviteter. Hvis havne skal bevare den position i en verden med geopolitiske og klimapolitiske omvæltninger, kræver det gode rammebetingelser. Partnerskabet for erhvervshavne har i sine anbefalinger i dag kortlagt omstillingsbehovet for havnene samt konkret peget på, hvordan de kan udvikles gennem kommercielle investeringer.
- Pensionsbranchen er enig i anbefalingerne og den rolle som branchen investeringer er tiltænkt i fremtidssikring af erhvervshavnene. Rigtigt designet kan finansieringsmodeller som OPP og Blended Finance gøre det attraktivt for pensionsselskaberne at investere i havnene. Det er ikke en ny rolle, da pensionsselskaber allerede i dag investerer i Fredericia og Esbjerg Havn – i logistik og i den grønne omstilling, siger pensionsdirektør Jan V. Hansen, der har deltaget i partnerskabets arbejde.
I anbefalingerne lyder det, at for at sikre de nødvendige investeringer er det afgørende, at erhvervshavnene indgår i en dansk grøn industripolitik. Ambitionsniveauet skal både afspejle de danske og nordeuropæiske udbygningsplaner for havvind og gøre det attraktivt at placere produktion i Danmark. Men da de nødvendige investeringer er store og langsigtede, kræver det forudsigelighed og klare rammer.
- Partnerskabet konkluderer, at investeringsrammerne inden for havvind og andre grønne teknologier ikke er gode nok til at tiltrække investeringerne. Det skyldes sene havvindsudbud i både Danmark og resten af Europa, og at beslutninger om infrastruktur som fx rørføring til brint og CO2 forsat lader vente på sig. Kommercielle investorer, som pensionsbranchen, skal derfor have et mere sikkert beslutningsgrundlag ved, at regeringen præsenterer en plan for udviklingen efter 2030 inden for havvind, fastslår Jan V. Hansen.
I de kommende år vil der både være behov for større havnearealer, forstærkning af kajer og uddybning af sejlrender, som kræver godkendelser hos både kommuner og statslige myndigheder. Mange havne oplever godkendelses- og planlægningsprocessen som både kompleks og tidskrævende.
Kontakter
Nicolai SchackePressechef
Tlf:24 24 04 02nis@fogp.dkF&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
1 ud af 4 pensionskroner er investeret i USA5.11.2024 12:34:00 CET | Pressemeddelelse
Udfaldet af det amerikanske valg kan have stor indflydelse på danskernes pensionsopsparinger. USA er klart pensionsselskabernes største investeringsland uden for Danmark – hver fjerde pensionskrone er placeret i landet, viser ny analyse fra branchen.
Stigende pensionsalder virker ikke til at skræmme de unge27.10.2024 07:14:55 CET | Pressemeddelelse
På Christiansborg bliver den forsatte stigning af pensionsalderen flittigt diskuteret, men de unge virker ikke til at være afskrækket af at skulle være på arbejdsmarkedet mange år endnu, viser ny undersøgelse
Ærø har flest stormskader i Region Syddanmark i 20233.10.2024 10:08:44 CEST | Pressemeddelelse
Ærø har været hårdt ramt af storm i 2023, og indtager en kedelig førsteplads i region Syddanmark målt i antal anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, viser en ny opgørelse fra F&P - forsikrings- og pensionsbranchen. Nu står efterårsstormene for døren, så boligejere bør sørge for god forberedelse, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
Bornholm topper listen over anmeldte stormskader i Region Hovedstaden3.10.2024 10:08:08 CEST | Pressemeddelelse
Bornholm har mærket stormene i 2023 og indtager en kedelig førsteplads i Region Hovedstaden målt i antal anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, viser ny opgørelse. Nu står efterårsstormene for døren, så boligejere bør sørge for god forberedelse, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
Lemvig topper med flest anmeldte stormskader i Region Midtjylland3.10.2024 10:07:29 CEST | Pressemeddelelse
Lemvig har mærket stormene i 2023 og indtager en kedelig førsteplads i Region Midtjylland målt i antal anmeldte stormskader pr 1000 indbyggere, viser ny opgørelse. Nu står efterårsstormene for døren, så boligejere i hele regionen bør sørge for god forberedelse, lyder det fra Forsikringsoplysningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum