På mission for en mere effektiv klimatilpasning i byerne
Klimatilpasning er en af de store og komplekse problemstillinger, som samfundet står over for de næste år. Det kræver et godt samarbejde på tværs af sektorer og forvaltninger, samt inddragelse af de mange forskellige interessenter, der er i de enkelte områder.
Et nyt dansk-tyskt samarbejdsprojekt under ledelse af SDU Climate Cluster skal undersøge, hvordan den nuværende praksis kan udvikles og derved bidrage til hurtigere og mere effektiv klimahandling i kommunerne så regionerne bliver klimatilpasset. Projektet har modtaget støtte fra Interreg Deutschland-Danmark og Den Europæiske Union.
Projektet hedder ClimatePol og har fokus på at forstå politiske og adfærdsmæssige perspektiver, der har betydning for nemmere og hurtigere implementering af klimatilpasningsinitiativer. En lang række af forskere, videnspartnere, regioner og byer fra både Tyskland og Danmark skal sammen blive klogere på, hvordan processen med at klimatilpasse vores lokalområde fungerer og hvor der er barriere og fordele i den nuværende proces. Projektet skal munde ud i en række anbefalinger og værktøjer til beslutningstagere på begge sider af grænsen.
Stadt Niebüll og Vejen Kommune som omdrejningspunkt
I forhold til ejerskab til problemerne og forankring af løsninger, spiller kommunerne en helt central rolle i klimatilpasningen. Det er her, man er tæt på borgerne, naturen og infrastrukturen, som på forskellig vis berøres af klimaforandringerne og dermed også af klimatilpasningen. Både Niebüll og Vejen er ambitiøse, når det gælder klimatilpasning og ClimatePol-projektet vil tage afsæt i de allerede eksisterende planer og strategier i de to byer.
“Konsekvenserne af klimaforandringerne påvirker allerede vores handlinger på mange måder og vil højst sandsynligt være en alvorlig faktor i alle politiske beslutninger i fremtiden. Som Fairtrade-by og partner i Vadehavets Nationalpark satte byen Niebüll sig tidligt for at indarbejde bæredygtighed og klimabeskyttelse i sine kommunale aktiviteter. Vi har taget de næste skridt i retning af klimatilpasning med en klimamission og oprettelsen af en kommunal varmeplanlægning. Derfor er jeg så meget desto mere glad for, at vi nu er en del af dette tysk-danske EU-projekt. Vi vil helt sikkert få stor gavn af projektets resultater og lære endnu mere om klimatilpasning. Både det lokale og det regionale perspektiv er meget velkomne.”
Citat Borgmester Thomas Uerschels, Stadt Niebüll
På samme måde er regionerne vigtige medspillere, når det handler om klimatilpasning. Klimaforandringerne kender ikke de administrative grænser, og der er behov for et regionalt perspektiv både på udfordringer og løsninger. Både Region Syddanmark, Region Sjælland og Ministerium für Energiewende, Klimaschutz, Umwelt und Natur des Landes Schleswig-Holstein er en del af projektet.
Hvor kommunerne har det lokale blik på klimatilpasning, så har regioner og ministerier det mere overordnede og tværgående blik, der er vigtigt, når man arbejder med klimatilpasning, da vandet ikke kender grænser og dette skal afspejles i løsningerne.
“I Region Syddanmark ønsker vi at styrke regionens robusthed i forhold til klimaforandringerne. Udfordringerne med stigende vandmængder kender ingen grænser. Derfor kræver det et stærkt samarbejde mellem mange aktører, herunder særligt kommuner, stat og forskningsinstitutioner, og det giver også rigtig god mening at lære af hinanden i den dansk-tyske grænseregion, da vi har nogle af de samme udfordringer. Derfor forventer vi os meget af projektet, og at vi med en fælles indsats i ClimatePol kan bidrage til at vise vejen for en styrket klimatilpasning i regionen. Der er et stort behov for disse fælles indsatser, som desværre ikke bliver mulige i fremtiden, idet den regionale rolle på klimaområdet vil bortfalde, såfremt regeringens udspil til Sundhedsreform bliver til virkelighed”
Citat Udvalgsformand Michael Nielsen Region Syddanmark
Kontakter
Projektleder Stine Grønbæk
SDU Climate Cluster
Mobil: 93 53 45 39
Mail: stigr@sdu.dk
Links
Om ClimatePol
ClimatePol projektet bliver ledet af professor Sebastian H. Mernild fra SDU Climate Cluster. Projektet er støttet med 13,5 mio. kr. fra det dansk-tyske Intereg program 6A og løber fra marts 2024 til februar 2027.
Konsortiet bag projektet består af danske og tyske forskningsmiljøer, tænketanken CONCITO, Danmarks internationale klimacenter Klimatorium, Region Sjælland, Region Syddanmark samt Vejen Kommune og Stadt Niebûll, der danner rammen om projektets to casestudier. Fra SDU deltager forskere fra Center for Sustainable Business Development and policy, Center for Border Region Studies og SCC Elitecenter for Aquatic nature-based solutions for climate change adaptation and mitigation. Fra Tyskland deltager forskere fra Christian- Albrechts Universitetet i Kiel og Europa-Universitetet i Flensburg.
Projektet har desuden tilknyttet en række danske og tyske netværkspartnere, der skal give input til projektet og bidrager til at dele projektets resultater. På den danske side er kommunernes koordinationsråd (KKR) i Regionerne Syddanmark og Sjælland med, mens byerne Kiel, Neumünster og Flensborg samt Ministerium für Energiewende, Klimaschutz, Umwelt und Natur des Landes Schleswig-Holstein og Gesellschaft für Energie und Klimaschutz Schleswig-Holstein er med som tyske netværkspartnere.
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Uglegylp og bidemærker i nødder: Gå en tur i skoven og hjælp forskerne med at kigge efter hasselmus21.11.2024 14:01:44 CET | Pressemeddelelse
Hasselmusen er sjælden. Den findes forskellige steder på Fyn og Sjælland, og for nylig er den blevet spottet i Jylland. Nu beder biolog fra SDU og Naturama danskerne om hjælp til at finde ud af, hvor den lever ved at kigge efter bl.a. uglegylp og bidemærker i nødder.
Stort forskningsprojekt skal få os til at spise mere plantebaseret med ældgamle teknikker18.11.2024 10:57:46 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold, ledet af forskere fra Syddansk Universitet (SDU), vil forbedre smag og tekstur af plantebaserede erstatningsprodukter ved hjælp af fermentering og gøre teknikkerne skalerbare i fødevareindustrien. Projektet er finansieret af EU og har et samlet budget på 34 millioner kroner.
Fem kommuner i centrum for nyt EU-projekt om langsigtet kystnær klimatilpasning14.11.2024 08:40:49 CET | Pressemeddelelse
Opdateringen af DMI’s klimaatlas taler sit tydelige sprog. Selv hvis verden stoppede alle udledninger af drivhusgasser i dag, vil havvandstandsstigningerne fortsætte langt ind i det næste århundrede. Samtidig vil stormfloder, som den vi oplevede i oktober sidste år, ramme os langt oftere end i dag. Nu skal et nyt dansk-tyskt projekt undersøge, hvordan vi som samfund griber denne nye virkelighed an set fra et borgerperspektiv.
Hospital og universitet er rykket tættere sammen – og det nyder patienterne godt af11.11.2024 12:57:11 CET | Pressemeddelelse
En række sygeplejersker på Sjællands Universitetshospital er i gang med en universitetsuddannelse på SDU samtidig med, at de arbejder i egen afdeling. Det giver viden, og det giver nye aktiviteter, der kommer patienterne til gode.
Thomas Stauffer Larsen udnævnt til klinisk professor i hæmatologi5.11.2024 12:35:35 CET | Pressemeddelelse
Professoratet er nyoprettet og centreret omkring behandling af lymfekræft. Professorater er oprettet som en kombinationsstilling mellem Klinisk Institut, Syddansk Universitet og Hæmatologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum