Triplan International annoncerer ledelsesændringer som led i ambitiøs vækstplan
Som en del af en ny og ambitiøs vækstplan for Skandinavien har Triplan International A/S i dag annonceret væsentlige ændringer i ledelsen. Ændringerne træder i kraft den 1. oktober 2024.
Henrik Finsen er udpeget som ny CEO. Henrik Finsen har de seneste 18 måneder været medlem af Triplan International A/S' bestyrelse. Han kommer fra en stilling som administrerende direktør for AL-KO Ginge A/S, hvor han har været de sidste otte år. Tidligere har han også været divisionsdirektør i både Husqvarna Group og Flügger Group. Med sin mangeårige erfaring inden for byggebranchen bliver det Henrik Finsens opgave, sammen med det øvrige team, at realisere Triplan International A/S' ambitiøse vækstplan 2030 med fokus på bæredygtighed.
Klaus Groth Larsen, der hidtil har været CEO for Triplan International A/S, fortsætter som koncerndirektør med ansvar for produktion, forretningsudvikling og opkøb. Klaus Groth Larsen har gennem de seneste tolv år været en central og afgørende figur i udviklingen af Triplan International A/S og har med sin strategiske og tekniske indsigt bidraget væsentligt til virksomhedens vækst. Det fortsætter i den nye rolle, ligesom Klaus Groth Larsen fortsætter som hovedaktionær i koncernen.
Med udnævnelsen af Henrik Finsen understreger Triplan International A/S sin ambition om at fastholde og udbygge sin markedsposition gennem innovative løsninger og skarpt fokus på kundernes behov.
Ledelsesændringerne er et led i en omstrukturering, der skal sikre, at Triplan International A/S står stærkt i en tid med øget konkurrence og skiftende forbrugerpræferencer i byggebranchen, samtidig med at vækstplan 2030 med fokus på bæredygtighed realiseres.
Nøgleord
Kontakter
Steen HoffBestyrelsesformand
Tlf:+45 31 64 00 00Henrik FinsenCEO
Tlf:+45 60 39 59 52hfi@triplan.dkKlaus Groth LarsenKoncerndirektør
Tlf:+45 26 88 87 38Billeder
Om Triplan International:
Leverandør af fuldglasvægge, lydvægge- og brandvægge i glas. Bygningsprofiler og specialprofiler, landsdækkende og fra dag til dag i dansk produceret kvalitet. EN 1090 og ISO 9001-certificeret.
Følg pressemeddelelser fra Triplan International a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.