Vikingerne var del af globalt handelsnetværk med elfenben fra Grønland
30.9.2024 11:00:19 CEST | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at vikingerne rejste over 6000 kilometer til Arktis for at jage hvalrosser. DNA-analyser afslører, at hvalroselfenben fra Grønland nåede Europa og sandsynligvis Mellemøsten gennem omfattende handelsnetværk.

I middelalderens Europa og Mellemøsten blev sjældne og værdifulde varer handlet mellem købmænd fra fjerne egne. Blandt de mest eftertragtede varer var elfenben, som fandt vej dertil fra steder, som de færreste kunne forestille sig.
Med korstogene blev der nemlig sat en midlertidig stopper for elfenben fra elefanter, og i stedet blev elfenben fra hvalrosser populært. Men når hvalrossen kun findes i iskolde klimaer, måtte de være rejst langvejs fra.
Ny forskning fra Københavns Universitet afslører nu, vikingerne var første led i denne lange handelskæde, der supplerede ikke bare Europa og Mellemøsten men givetvis også Østasien med hvalroselfenben.
”Vores studie viser at vikingerne regelmæssigt besøgte det barske Nordvandet i Nordvestgrønland, som er et område, der ligger omkring 6000 kilometer væk fra deres hjemlige egne. Den lange rejse tog de sandsynligvis ikke kun for eventyrets skyld, men også for at sikre sig den værdifulde ressource, som de bragte med hjem til Nordeuropa og videre ud i verden,” fortæller lektor på Globe Institute ved Københavns Universitet Morten Tange Olsen, der er delt sidsteforfatter på studiet.
Arbejdet har de lavet ved hjælp af DNA-analyser, og de peger nu på, at vikingernes søgen efter hvalrosser var langt mere omfattende, end man hidtil har troet.
Studiet er blevet til i samarbejde med ph.d.-studerende og kolleger fra Lund Universitet og Groningen Universitet, samt internationale partnere fra Grønland, Island og Canada.
Her ses vilde hvalrosser på Svalbard (foto: Morten Tange Olsen)
Handel og udveksling af jagtteknikker
For at dokumentere vikingernes lange rejse undersøgte de fragmenter fra primært hvalroskranier fra udgravninger af vikingebyer i Europa samt udgravningen af bopladser i Grønland og Canada.
”DNA-sekvenserne fra fragmenterne giver os et genetisk kort med oprindelsesområder for forskellige Arktiske hvalrosbestande i vikingernes samtid. På den måde har vi kunne kortlægge, hvor i Arktis hvalrosserne er blevet fanget og senere bragt med hjem til forarbejdning,” fortæller Morten Tange Olsen.
Studiet afslører også, at vikingerne sandsynligvis havde tættere kontakt med de oprindelige arktiske folk, end man tidligere har antaget, herunder Thule-kulturen og den sene Dorset-kultur.
"Vores forskning viser, at vikingerne var bemærkelsesværdigt berejste og havde et veletableret netværk, der rakte langt ud over de områder, vi tidligere har kendt til, og som i tid og sted overlapper med tidligere kulture i Grønland og Canada" siger Morten Tange Olsen, der selv er havpattedyrbiolog og genetiker. Netop det tværfaglige samarbejde med arkæologer, biologer og genetikere var vigtigt for studiets succes, fortæller han.
Den nye forskning understreger endnu engang vikingernes bemærkelsesværdige evne til at navigere og overleve i ekstremt nordlige egne, og samtidig viser den, hvordan vikingernes aktiviteter bidrog til at skabe et globalt handelsnetværk, som strakte sig langt ud over Europas grænser.
"Vi har nu for første gang et klart genetisk kort over hvalrosbestandene i Arktis, som giver os indsigt i, hvor nordboerne drog hen for at sikre det værdifulde elfenben."
Med studiet håber Morten Tange Olsen og hans kollegaer, at vi får alvor for øjnene op for vikingernes komplekse og vidtstrakte handelsnetværk og deres interaktioner med andre kulturer.
Læs hele studiet ’Greenland Norse walrus exploitation deep into the Arctic’ i Science Advances her.
Nøgleord
Kontakter
Morten Tange OlsenLektorGlobe Institute, Københavns Universitet
Tlf:+45 42 66 15 25morten.olsen@sund.ku.dkSøren Vestergaard ThiesenPressemedarbejder
Tlf:28 75 29 34s.thiesen@sund.ku.dkLinks
Om Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet leverer international anerkendt sundhedsvidenskabelig forskning, uddannelse og innovation.
Vores vision er at flytte grænserne for erkendelse og skabe ny sundhedsvidenskabelig viden og indsigt til gavn for den fortsatte videnskabelige udvikling, for samfundet og for det enkelte individ.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Nyt fund omskriver historien om en af menneskets vigtigste forfædre19.11.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fossile tænder fra to huler i Kina viser, at menneskets forfader, Homo erectus, levede på det asiatiske fastland langt senere end hidtil troet. Forskerne fandt desuden en tand fra en anden menneskeart, der levede side om side med Homo erectus og det udfordrer vores forståelse af menneskets evolution.
Hvor mange job vil AI koste? Forskere advarer mod forhastede konklusioner18.11.2026 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Nyt CAISA-brief advarer mod at forveksle ’AI-eksponering’ med ’jobtab’ eller ’sparede årsværk’. Ifølge forskerne bag briefet er vi i den offentlige debat tilbøjelige til at overse de komplekse mekanismer, der afgør, hvordan kunstig intelligens faktisk påvirker beskæftigelsen.
Breakthrough: Danish researchers find efficient solution to famous 174-year-old mathematical headache17.11.2026 11:50:37 CET | Press release
Can any map be coloured using just four colours? That is the question behind one of the most famous problems of mathematics, dating back to 1852. Since 1976, we have known that the answer is ‘yes’ – but how do you actually find the coloring? Now, two professors from the University of Copenhagen and DTU, together with international colleagues, have found the optimal algorithm after a decade-long ‘obsession’. The answer provides new fundamental mathematical insights.
Gennembrud: Danske forskere har fundet en effektiv løsning på 174 år gammel matematisk hovedpine17.11.2026 10:58:34 CET | Pressemeddelelse
Kan ethvert landkort farvelægges med blot fire farver? Det handler et af matematikkens mest berømte problemer om, som stammer fra 1852. Vi har siden 1976 vidst at svaret er 'ja', men hvordan gør man det? Nu har to professorer fra Københavns Universitet og DTU sammen med udenlandske kolleger fundet en optimal algoritme, og det efter 10 års ’besættelse’. Svaret giver nye grundlæggende matematiske indsigter.
High water, high rents: Poorest residents pay the most for climate adaptation12.11.2026 07:17:00 CET | Press release
As cities worldwide adapt to extreme weather, climate adaptation must prevent people from wading through flooded streets in the future. But the costs are not equally shared. A study from the University of Copenhagen shows that climate adaptation policies may even make social inequality worse. In Copenhagen, stormwater costs fall disproportionately on not-for-profit housing residents, as these neighborhoods are often located near climate adaptation projects.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum