Politiforbundet

Politiforbundet advarer: Sparekrav i politiet vil ramme borgerne

Del

Økonomien i dansk politi er stærkt udfordret. Der skal spares markant resten af året og langt ind i 2025, lyder prognosen fra Rigspolitiet. Medarbejderne er i forvejen for få og løber for stærkt, og de nye sparekrav vil medføre et langt mindre nærværende politi og større sagsbunker. – Det er uholdbart og alarmerende, og det vil i sidste ende gå ud over borgerne, advarer formand i Politiforbundet.

Heino Kegel, formand Politiforbundet
Formand i Politiforbundet, Heino Kegel, er bekymret over sparekrav i politiet. Jakob Boserup

Helt konkret mærkes sparekravene i politikredsene ved, at politifolk i stort antal bliver sendt hjem på tvungen afspadsering eller ferie, at civile eller administrative stillinger ikke forlænges, og at der skal prioriteres endnu hårdere i opgaverne end hidtil. 

Det bekymrer Politiforbundet, som vurderer, at det både vil ramme borgerne og få store negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø i politiet.

- Sparekniven vil betyde, at borgerbetjeningen bliver forringet i form af længere sagsbehandlingstider. Forebyggende opgaver vil blive nedprioriteret, og civile stillinger bliver ikke forlænget. Det samme gælder for administrative stillinger, hvor der sandsynligvis også kommer afskedigelser. Politifolk kommer til at skulle udføre langt mere administrativt arbejde, og det betyder, at der generelt bliver mindre tid til at efterforske, forebygge eller køre patrulje, siger forbundsformand Heino Kegel.

Politiforbundet frygter også for politifolkenes psykiske arbejdsmiljø, som bliver endnu mere presset:

- Det virker helt absurd, at man bliver nødt til at sende kolleger hjem på tvungen afspadsering og ferie i en tid, hvor opgavemængden og sagsbunkerne bare vokser. Der vil dermed også opstå et voldsomt pres på de medarbejdere, der sidder tilbage. Så jeg er derfor stærkt bekymret for politifolkenes psykiske arbejdsmiljø, siger Heino Kegel. 

Ifølge Politiforbundet er der brug for politisk handling. Og appellen lyder på økonomisk nødhjælp.

- Jeg kan ikke forestille mig, at man fra politisk side ønsker sig et politi, der er mindre til stede over for borgerne. Derfor skal der også handles her og nu. Det er helt afgørende for et velfungerende og borgernært politi og retssystem, at der tilføres de nødvendige midler. Der er simpelt hen brug for et opgør med den måde, man driver dansk politi på, siger Heino Kegel. 

Ikke kun Politiforbundet er bekymret for situationen i dansk politi. Foreningen for Offentlige Anklagere og HK Politi og Anklagemyndighed bakker op om Politiforbundets advarsler, da besparelserne rammer alle ansatte i politiet og har konsekvenser for hele organisationen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Heino Kegel, formand Politiforbundet
Formand i Politiforbundet, Heino Kegel, er bekymret over sparekrav i politiet.
Jakob Boserup
Download

Om Politiforbindet

Politiforbundet organiserer alle polititjenestemænd – fra politielev og til chefpolitiinspektør. Vi er et markant forbund, som sætter klare aftryk i debatter om tryghed, velfærd, retssikkerhed og demokrati. Vi har indflydelse på politiets arbejdsvilkår, uddannelse, arbejdstid, udstyr og lønforhold. Det er vores opgave at passe på politiet, så politiet kan passe på resten af samfundet.

Følg pressemeddelelser fra Politiforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Politiforbundet

Bandekonflikt: Politiforbundet opfordrer politikerne til at tænke langsigtet13.8.2024 11:37:07 CEST | Pressemeddelelse

Politiet har brug for flere ressourcer. Ikke kun i form af nye værktøjer, men i høj grad også flere politifolk, lyder det fra Politiforbundets formand Heino Kegel, efter den aktuelle og alvorlige bandekonflikt er landet på statsministerens bord. - Politikerne bør tænke mere langsigtet og investere fornuftigt i dansk politi blandt andet ved at fokusere på rekruttering og fastholdelse, siger han.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye