Hjerteforeningen

Hjertebørn fik oplevelse for livet på fodboldskole hos F.C. København

Del

I weekenden blev den årlige fodboldskole for hjertebørn afholdt. Medarrangører var F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.

Der var glade ansigter over hele linjen, da Hjerteforeningen i samarbejde med F.C. København, DGI Fodbold og Rigshospitalet i weekenden afholdt fodboldskolen Hjertebold.
Der var glade ansigter over hele linjen, da Hjerteforeningen i samarbejde med F.C. København, DGI Fodbold og Rigshospitalet i weekenden afholdt fodboldskolen Hjertebold. Frederikke Hejbøl Jensen

Det var en livsbekræftende oplevelse, da Hjerteforeningen i samarbejde med F.C. København, DGI Fodbold og Rigshospitalet i weekenden afholdt fodboldskolen Hjertebold. Boldklubben Viktoria udlånte deres fantastiske bane lige over for nationalstadionet i Fælledparken, og med sponsoreret overnatning for børn og deres familier på Comwell Copenhagen Portside i Nordhavn var de gode rammer i den grad sikret.

På fodboldskolen fik hjertebørn med medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom mulighed for at spille fodbold og opleve glæden ved motion, selvom de ofte kan have brug for en ekstra pause.

Ca. 50 hjertebørn samt forældre var samlet til fodboldsjov og hyggeligt samvær i Fælledparken. Ud over en masse fodboldtræning bød weekenden på en tur i Parken, hvor børnene spiste frokost og mødte Nicolai Boilesen, Roony Bardghji og cheftræner Jacob Neestrup fra F.C. København. Om aftenen var der blandt andet koncert med Tobias Floor og træning i gode jubelscener ved den tidligere kongelige balletdanser Magnus Christoffersen.

- Børn med medfødt hjertesygdom har på lige fod med andre børn stor gavn af at bevæge sig. Hjertebørnene kan dog ofte ikke løbe lige så hurtigt eller længe som andre børn uden hjertesygdom. Derfor er vi rigtig glade for, at vi sammen med F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside kan arrangere en fodboldskole for hjertebørn, hvor også disse børn får gode oplevelser og oplever glæden ved fysisk aktivitet, siger Hjerteforeningens adm. direktør, Anne Kaltoft.

Tidligere elitefodboldspiller står bag
Initiativet til fodboldskolen er opstået hos den tidligere elitefodboldspiller Sara Juhl, som selv er født med en hjertefejl, da hendes ene hjerteklap er todelt i stedet for tredelt. Sara Juhl har i mange år stået i spidsen for fodboldskolen.

- Jeg har gennem mange år selv dyrket idræt på eliteniveau og har således på egen krop mærket, hvor vigtig og givende det er at dyrke livslang idræt. Samtidig har jeg også haft et mål om at vise hjertebørn, at selvom man har en hjertefejl, behøver det ikke være en hindring for at spille fodbold på højt plan, siger Sara Juhl, der ud over sin aktive rolle på fodboldskolen arbejder som klubudvikler i F.C. København.

Der er også stolthed at spore på direktørgangen hos F.C. København:

- Det gør os alle rigtig glade, at vi kan være med til at give hjertebørnene en god oplevelse i rammer, der er lidt ud over det sædvanlige. Vi kan se, hvor glade børnene er, og hvordan de ligesom alle andre børn nyder det unikke sammenhold i fodbolden, siger Jacob Lauesen, direktør i F.C. København.

Glæde hos DGI Fodbold
Også hos DGI Fodbold, som har været medspiller på Hjertebold, siden initiativet startede op, er der glæde at spore:

- I DGI er vi optaget af, at flest muligt har en aktiv hverdag med bevægelse og smil på læben, og her er fodboldskolen for hjertebørn et rigtig godt eksempel. Børnene får sat glæden i spil gennem en god oplevelse tidligt i livet, og det er mit håb, at det kan være med til at danne grobund for et fremtidigt liv med fodbold eller anden idræt som del af et fællesskab i en forening, siger Lars Møller, hovedbestyrelsesmedlem i DGI og landsformand for DGI Fodbold.

Som noget helt nyt ved årets fodboldskole var familierne i år inviteret til at overnatte på Comwell Copenhagen Portside i Nordhavn, hvor hotellet var vært ved to overnatninger til alle inkl. morgenmad og aftensmad. Hotellets direktør, Chren Vilander Thomsen, udtrykker i den forbindelse stor glæde over at kunne være med til at give hjertebørnene nogle skønne dage:

- Enhver idrætsudøver – stor som lille – har brug for god restitution oven på en kraftpræstation, og vi har været glade for at kunne være behjælpelige på dette område med god overnatning og solide måltider til deltagerne og deres familier.

Hos Fælledklubberne, der lagde græs til fodboldskolen, udtrykkes der også glæde over arrangementet:

- Fælledklubberne er glade og stolte over at kunne støtte op om Hjertebold med udlån af fodboldbanen i Fælledparken til et godt projekt. Glæde og fællesskab er grundsten i alle relationer, og vi håber, at hjertebørn og forældre har haft nogle gode dage i Fælledparken, siger Claus Holbeck, formand for Boldklubben Viktoria.

Om fodboldskolen
Fodboldskolen er arrangeret af Hjerteforeningen, F.C. København, DGI Fodbold og Rigshospitalet og fandt sted hos Boldklubben Viktoria i Fælledparken og med ophold på Comwell Copenhagen Portside. 50 hjertebørn deltog, og de havde følgeskab af en eller begge forældre. Fodboldskolen var organiseret og drevet af et frivilligt trænerteam med Sara Juhl i spidsen.

Om hjertebørn
Der fødes ca. 500 børn om året med hjertesygdom/hjertefejl, hvilket svarer til 0,8 procent af alle fødsler. Det gør hjertesygdom til den hyppigste af alle medfødte misdannelser. Takket være forskning, bedre behandling og opsporing overlever ca. 85 procent af alle hjertebørnene til voksenalderen i dag. Det har medført, at fokus har ændret sig fra, om børnene overlever, og til, hvordan børnene overlever, og Hjerteforeningen ønsker derfor at højne livskvaliteten for de ramte familier.

Nøgleord

Kontakter

PRESSENUMMER 33 66 99 30

Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet. (Numrene kan ikke modtage sms)

Billeder

På fodboldskolen fik hjertebørn med medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom mulighed for at spille fodbold og opleve glæden ved motion, selvom de ofte kan have brug for en ekstra pause.
På fodboldskolen fik hjertebørn med medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom mulighed for at spille fodbold og opleve glæden ved motion, selvom de ofte kan have brug for en ekstra pause.
Frederikke Hejbøl Jensen
Download
På fodboldskolen fik hjertebørn med medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom mulighed for at spille fodbold og opleve glæden ved motion, selvom de ofte kan have brug for en ekstra pause.
På fodboldskolen fik hjertebørn med medfødt eller tidligt erhvervet hjertesygdom mulighed for at spille fodbold og opleve glæden ved motion, selvom de ofte kan have brug for en ekstra pause.
Frederikke Hejbøl Jensen
Download
Der blev lyttet intenst blandt de unge deltagere, da F.C. København-spillerne Nicolai Boilesen (tv.) og Roony Bardghji fortalte om livet som fodboldspiller.
Der blev lyttet intenst blandt de unge deltagere, da F.C. København-spillerne Nicolai Boilesen (tv.) og Roony Bardghji fortalte om livet som fodboldspiller.
Frederikke Hejbøl Jensen
Download
Autografskrivning blev der også tid til.
Autografskrivning blev der også tid til.
Frederikke Hejbøl Jensen
Download
Ca. 50 hjertebørn samt forældre var samlet til fodboldsjov og hyggeligt samvær i Fælledparken.
Ca. 50 hjertebørn samt forældre var samlet til fodboldsjov og hyggeligt samvær i Fælledparken.
Frederikke Hejbøl Jensen
Download
Mange børn skulle have en autograf af de kendte fodboldspillere.
Mange børn skulle have en autograf af de kendte fodboldspillere.
Frederikke Hejbøl Jensen
Download
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye