Blev millionær med Lotto og solgte bilen til lillebror - for 78 kroner
Selv om man har nået pensionsalderen, kan man stadig godt være en rigtig god storebror for sin lillebror: Det viste en ældre sønderjyde, da han vandt 1.000.000 i Lotto.
Hver gang Danske Spil lader millionerne regne på kunderne, så sker det tit, at det drypper på kundernes nærmeste: Ganske ofte får børn og børnebørn del i de store gevinster fra Lotto og Eurojackpot, men det sker også, at glæden bliver delt med andre familiemedlemmer.
Se nu bare historien om den sønderjyske storebror, der for nyligt vandt 1.000.000 kroner via Lottos ugentlige ekstratrækning Millionærchancen – han er et godt eksempel på, at en storebror er og bliver en storebror, også selv om begge er nået godt op i årene.
”Jeg fik udleveret sådan en seddel, hvor der stod, at jeg ikke kunne få gevinsten udbetalt, fordi gevinsten var på mere end 5.000 kroner. Nede i banken kunne de ikke hjælpe mig, og så fik jeg min lillebror til at ringe til Danske Spil for at tjekke det. Og så var det lige før, at min lillebror hujede mere end mig. ’Juhuuu! Du har vundet en million!’ råbte han, hvortil jeg bare svarede: ’Nå, det er da super…’,” fortæller den ældre storebror med sindsro.
Det skulle jo nødig fremstå som om, at storebror blev alt for overvældet over nyheden fra lillebror. Næh, den korrekte rollefordeling mellem store- og lillebror er nemlig en anden: Det er storebror, der passer på lillebror, og sørger for, at det hele er i orden. Og derfor er det også storebror, der kommer med de gode nyheder.
Og det gjorde storebror også i denne historie. Han brugte fluks en del af millionen til at købe sig en ny bil – og tænkte i samme øjeblik på sin lillebror.
”Jeg kunne have fået 40.000 i bytte for min bil, men nej, pokkerme nej!” siger manden, som med en rund million på kontoen nok mente, at han havde overskud til at gøre en halvskidt forretning til glæde for sin lillebror.
”Jeg vidste, at min lillebror og hans kone godt kunne bruge en bil. Først ville han ikke købe den af mig, men så lavede jeg en slutseddel, hvor jeg skrev 78 kroner. Og så havde han 78 kroner med i kontanter, da han kom her og overtog bilen. Det blev han altså glad for – og det var lige så dejligt for mig,” fortæller den ældre storebror med et grin.
Om Lotto
Lotto tallene trækkes hver lørdag aften, og det er de blevet uden afbrydelse siden 7. oktober 1989. Førstepræmiepuljen er altid på mindst 8.000.000 kroner. Den højeste Lotto gevinst nogensinde blev vundet i 2008, hvor en heldig spiller fra København vandt 38.564,007 kroner.
Millionærchancen
Derudover var der som altid to heldige danskere, der kunne varme sig som vindere af den faste, ugentlige ekstratrækning, Millionærchancen. Den ene millionær kommer fra udkanten af Aalborg Kommune. Vedkommende har spillet Lotto via sit PLUS-abonnement, og bliver derfor belønnet med 1.000.000 kroner. Den anden millionær har været en tur på Circle K på Amager Landevej og købt en kupon, hvor der var en enkelt række med fire rigtige til en værdi af 70 kroner - og så altså også lige millionen fra Millionærchancen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Masser af millioner: Danske Spil lader det regne med kæmpegevinster27.10.2024 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil var i gavehumør i går, da syv danskere blev millionærer på Lotto. Se her, hvor alle millionerne landede.
Lotto: Hele TYVE millioner kroner i puljen i aften26.10.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er ekstra mange grunde til at spille med i Lotto i aften: Førstepræmien i Lotto er på hele 20.000.000 kroner – og derudover garanterer Danske Spil, at der bliver fundet syv nye millionærer.
Danske Spil: Dødt danse-løb mellem Anna og Philip25.10.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Vild med dans er populært, og danskerne har også taget disciplinen med at gætte, hvem af deltagerne, der gør det godt eller mindre godt, til sig. Et par af danserne er dog betydeligt mere populære end de øvrige.
Skrabede sig til 600.000 hos Danske Spil ”Jeg tjekkede den jeg-ved-ikke-hvor-mange gange!”24.10.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En ældre herre fra Sydsjælland troede ikke sit eget held, da han skrabede sig til den store gevinst på sit ugentlige skrabelod. ”Jeg måtte få hende i kiosken til at tjekke skrabeloddet, og så gjorde hun store øjne!"
Dobbelt-mirakel i Aarhus: Danske Spil gør to næsten-naboer til millionærer på to dage22.10.2024 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Man siger, at lynet aldrig slår ned samme sted to gange – men når det gælder Danske Spils milliongevinster i Lotto og Eurojackpot, så er det godt nok tæt på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum