Derfor er der store ændringer i 'Flokken'
2.10.2024 09:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Når TV 2 har premiere på anden sæson af det danskudviklede realityprogram 'Flokken' torsdag 3. oktober, er det i et nyt format, der bruger flere af de greb, vi kender fra konkurrencedrevne realityprogrammer.

Der står de så sammen. De 12 deltagere i den nye sæson af 'Flokken'. Samlet fra start - med fokus på fællesskab, missioner, overlevelse - og den store pengepræmie på én million kroner. En pengepræmie, de kan vælge at dele med hele flokken - eller vælge at beholde selv. For alle har en pris, lyder taglinen. Også fællesskabet. Og har man set første sæson, vil man vide, at det hele er vendt på hovedet i denne omgang, og at deltagerne til sidst skal træffe det store og svære valg mellem fællesskabet og individet.
Men hvorfor? Det svarer Anders Fuchs på - han er TV 2s redaktør på programmet:
Hvorfor kommer 'Flokken' i et nyt format i sæson 2?
- Det er en udfordrende proces at udvikle og producere et nyt realityprogram fra bunden i stedet for at købe et udenlandsk format. Derfor er vi også meget stolte af første sæson af 'Flokken', produktionen bag (red. Strong Productions) og de seje deltagere, der var med. Vi syntes samtidig også, at der var en masse uforløst potentiale i konkurrencedelen af formatet og de gruppedynamikker, der følger med, når flokken skulle yde og nyde som fællesskab. Det ville vi gerne forstærke og derved også give plads til både de medvirkende, der elsker fællesskabet, og dem, der sætter deres egne interesser først.
Hvad kræver det af dig som redaktør og af en produktion at ændre et tv-koncept?
- Vi har beholdt meget af universet, men hele programmets motor er ændret. Så vi har faktisk angrebet denne sæson som et helt nyt format. Vi har skåret ind til kernen og fundet ud af, at det spændende ikke ligger i, hvordan man klarer sig alene, men snarere, hvordan man skaber et fællesskab, der er så stærkt, at det kan modstå fristelsen for at tage pengene til sig selv. Udviklingen er foregået i tæt samarbejde mellem danske Strong Productions og os på TV 2.
Vidste deltagerne på forhånd, at der var ændret i konceptet, og hvordan reagerede de?
- Det vidste de faktisk godt. Vi havde i forvejen briefet deltagerne på, at de kunne vælge at dele pengene eller tage dem selv, og at der var skruet meget op for konkurrencen i denne sæson. Og så havde vi fortalt dem, at de blev sat over for at skulle vælge nogle deltagere til frem for andre. Det eneste, de ikke vidste, var, at de var samlet fra start. Vi ville gerne have deres ægte reaktion på at skulle springe direkte til den sværeste del i eksperimentet, så de oplevede den del af formatet sammen med seerne. Det kom selvfølgelig som en stor overraskelse, og et par af deltagerne var da også skuffede over at gå glip af solo-overlevelsesdelen til at starte med. Men den følelse blev hurtigt afløst af interessen for de nye mennesker og strategierne i forhold til at få indsamlet og fordelt cylinderne.
Hvad synes du, sæson 2 kan, som sæson 1 ikke kunne?
- Anden sæson af 'Flokken' er på mange måder et helt andet program end første sæson. Første sæson var et grundigt eksperiment, der handlede om moderne menneskers evne til at klare sig alene og deres stærke trang til at være en del af en flok. I denne sæson fokuserer vi meget tydeligere på de svære gruppedynamikker, som vi også kender fra vores hverdag, og så bruger vi realitygenrens mange greb til at skabe et virkelig spændende, underholdende og medrivende forløb - lige fra første sekund til det store valg i sæsonens vilde finale.
'Flokken' handler både om fællesskabet og individet - hvad er det, vi som seere kan lære af at se 'Flokken'?
- Vi kan lære, at fællesskaber aldrig er nemme. Som alle andre relationer kræver de hårdt arbejde og en masse personlige ofre. Men når det lykkes, er det helt utroligt, hvad vi kan opnå, når vi står sammen.
Anden sæson af 'Flokken' har premiere torsdag 3. oktober og kan ses på TV 2 Play og TV 2.
Nøgleord
Kontakter
Mette KlittenPR-konsulent
Fiktion og underholdning
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Simon Kvamm udfordrer otte danske musikere i nyt, uforudsigeligt musikprogram på TV 210.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I 'Simon siger' kaster Simon Kvamm Mumle, Martin Hedegaard fra Saveus, Peter Sommer, Soleima, Søs Fenger, TopGunn, Katinka og Kristoffer Jessen fra Søn ud i musikalske benspænd, nye samarbejder og uventede fortolkninger. Her gælder kun én regel: De skal gøre alt, hvad Simon siger.
Hav, Sycamore og Blachman er klar til mere 'X Factor'9.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når 'X Factor' 2027 rammer skærmen, bliver det igen i år med Benjamin Hav, Drew Sycamore og Thomas Blachman ved dommerbordet og Maria Fantino som vært.
Rasmus Kofoed og Kamilla Seidler i front for '100 knive'- Danmarks største og mest intense kokkekonkurrence8.9.2026 09:00:04 CEST | Pressemeddelelse
Nyt stort realityprogram med verdenspremiere på TV 2 Play og TV 2
‘Højskolen’ samler politikere og folkelige stemmer til debat på TV 23.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter forårets udgave af ‘Højskolen’, hvor de 12 partiledere var samlet i 24 timer, vender TV 2 nu tilbage med en ny udgave af programmet i forbindelse med Folketingets åbning. Denne gang mødes politikere, debattører og andre danskere over tre programmer på tre forskellige højskoler til debat om tre af tidens store samfundsemner.
Kendte værter i front, når Knæk Cancer igen samler Danmark om kræftsagen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 43 sætter TV 2 og Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftsagen. Josephine Højbjerg, Peter Frödin, Petra Nagel og Sarah Grünewald er værter, når indsamlingsshowet 'Knæk Cancer - et show for sagen' er tilbage lørdag 24. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

