Stor interesse for at samle ind til nødhjælp: ”Der er brug for håb”
Røde Kors oplever øget tilslutning til organisationens årlige indsamling, som løber af stablen på søndag. 1500 flere har meldt sig som indsamlere sammenlignet med sidste år. Men der er også brug for så meget hjælp som muligt i en verden med aktuelt mere end 120 konflikter, siger generalsekretær Anders Ladekarl

På søndag samler Røde Kors ind for at hjælpe dem i verden, der har mest brug for det, og i år tegner der sig en flot opbakning her en lille uge før indsamlingen. På nuværende tidspunkt har 1500 flere indsamlere end samme tidspunkt sidste år meldt sig til at stemme dørklokker for organisationen på søndag. Generalsekretær i Røde Kors i Danmark, Anders Ladekarl, glæder sig over tilslutningen og har et bud på, hvorfor den er stigende.
”Der er 120 aktive konflikter i verden lige nu, men vi hører kun om en lille håndfuld. Der er megen elendighed. Der er krige og klimakrise, som tvinger folk på flugt, og også i Danmark har vi fået at vide, at vi skal preppe vores forrådskammer og købe en fm-radio. Det tror jeg prikker til behovet for at handle og selv gøre noget, som giver håb”, siger Anders Ladekarl, som på sine seneste ugers foredragsturne på gymnasier landet over har oplevet, at eleverne er meget engagerede og gerne vil kunne handle.
”Jeg understreger altid, at det nytter at hjælpe. Sidste år uddelte vi nødhjælp ude i verden for over én milliard kroner, hvilket er 200 millioner kroner mere end året før. Det kan vi kun takket være opbakningen til vores arbejde, som betyder, at vi kan dele mad, vand og tæpper ud de steder, der er behov for det. Andre steder yder vi psykosocial støtte til en befolkning, voksne og børn, i krise. Og mange af de steder, der er ramt af klimaforandringer, hjælper vi med at styrke det lokale beredskab forud for katastrofer”.
Lille indsats med stor betydning
Det er ikke kun Anders Ladekarls gymnasieforedrag, der har hvervet indsamlere. Røde Kors har også aktivt rekrutteret på sociale medier og udlovet belønning til dem, som tilmelder sig. Men det tror Anders Ladekarl ikke forklarer den stigende interesse alene.
”Der er brug for håb, og en måde at holde fast i håbet er ved at gøre noget aktivt, som at samle ind. Det drejer sig om nogle få timer en søndag, og med en relativt lille indsats kan man gøre en stor forskel. Det tror jeg, at der er mange, der er bevidste om og gerne vil være en del af”, siger Anders Ladekarl, som understreger, at der i den grad også er brug for alle de indsamlere, der overhovedet kan mønstres.
”Jo flere vi er, der samler ind, desto længere når Røde Kors ud med vores hjælp - både herhjemme og ude i verden”, siger Anders Ladekarl.
Ingen garanti
Samtidig er flere tilmeldte i dagene op til indsamlingen ikke ensbetydende med, at der reelt samles flere penge ind til organisationen.
”Det afgørende er selvfølgelig, hvor mange der går en rute på søndag, og hvor mange penge, der kommer i indsamlingsbøsserne og sendes på mobile pay. Men jeg er ikke i tvivl om, at håbet om at kunne hjælpe og selv gøre en forskel, er af stigende betydning i de her år”, siger Anders Ladekarl.
Pengene fra Røde Kors-indsamlingen på søndag går til børn og voksne, der lige nu er ramt af krig eller katastrofe, og har akut brug for mad, vand, lægehjælp, medicin, psykisk førstehjælp og tag over hovedet. Herhjemme går pengene til at støtte børn og voksne, der står i udsatte positioner økonomisk og socialt.
Læs mere på rodekors.dk/indsamling
Kontakter
Røde Kors pressetelefonrodekors.dk/presse
Tlf:3529 9699Billeder

Om Røde Kors
Røde Kors er altid til stede
Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. Vi skaber fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv, og i kriser er vi en del af det nationale beredskab i Danmark.
192 lande er med Genevekonventionen blevet enige om at have Røde Kors som fælles hjælpeorganisation. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden. Uden hensyn til nationalitet, religion eller politiske holdninger.
Vi er verdens største humanitære organisation med omkring 12 millioner frivillige over hele verden. Vi er en bevægelse for medmenneskelighed i verden, i lokalsamfundet og dér, hvor du bor.
Følg pressemeddelelser fra Røde Kors
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Røde Kors
Stor succes: Røde Kors’ Nørklere pyntede Copenhell1.7.2025 16:26:18 CEST | Pressemeddelelse
250 festivalgæster donerede sammenlagt over 45.000 kroner til Røde Kors, da de gav deres battleveste en tur gennem Nørklernes systue på Copenhell.
Røde Kors byder det danske EU-formandskab velkommen: Stærk humanitær støtte til Ukraine bør være en central prioritet30.6.2025 21:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Formandskabet overtages i en tid med store humanitære udfordringer – ikke mindst krigen i Ukraine, som fortsat har alvorlige konsekvenser for millioner af mennesker
For børn i økonomisk trængte familier føles sommerferien uønsket lang og er præget af afsavn30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens sommeren for de fleste familier er en tid med oplevelser, rejser og samvær, står børn i økonomisk trængte familier i Danmark foran en ferie, hvor der ikke er råd til at tage på tur eller købe is. Det gør børnene triste, at de ikke har oplevelser at fortælle om, når de vender tilbage til skolen, viser en undersøgelse fra Røde Kors
Genbrug med formål på Roskilde Festival: Her koster alt under 100 kr.26.6.2025 10:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Røde Kors Roskilde åbner for andet år i træk pop up-butik på festivalpladsen. Her kan gæsterne finde glitter, gummistøvler og varme sweatre – og samtidig støtte udsatte mennesker i Danmark og verden
Røde Kors: Strafreformen kræver, at vi løfter i flok – civilsamfundet står klar25.6.2025 13:32:59 CEST | Pressemeddelelse
I dag får Danmark en ny strafreform, der udover at have fokus på straf også vil styrke forebyggelsen i fængslerne og få flere væk fra den kriminelle løbebane. Den ambition kan vi i Røde Kors og Ungdommens Røde Kors kun bakke op om
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum