Erhvervshavne skal geares til grøn omstilling
Ifølge Green Power Denmark bør politikerne hurtigt omsætte anbefalinger fra regeringens havnepartnerskab til en strategi, som understøtter erhvervshavnes rolle i den grønne omstilling, som for eksempel udbygningen af vindmøller på havet og udviklingen af grønne brændstoffer til skibsfarten.
Green Power Denmark har sammen med resten af havnepartnerskabet overrakt sine anbefalinger til regeringen, som nedsatte partnerskabet sidste år. Den grønne erhvervsorganisation opfordrer politikerne til hurtigst muligt at lave en strategi for de danske erhvervshavne på baggrund af anbefalingerne.
- Havnene er centrale for at nå vores klimaambitioner. Men få erhvervshavne her i landet er for eksempel dimensioneret til at håndtere vinger og fundamenter til vindmøller, der vokser i størrelse. Hvis ikke vi investerer i havnene, risikerer vi, at de udgør en flaskehals for den enorme udbygning af vindenergi, som hele verden skal i gang med, siger Jan Hylleberg, viceadm. direktør i Green Power Denmark og understreger:
- Det her er ikke anbefalinger til skuffen men til politisk handling, så vores erhvervshavne bliver gearet til den grønne omstilling, og vi styrker vores konkurrencekraft. Danske havne er i hård kamp med vores nabolande om de aktiviteter, der knytter til sig udbygningen af havvindmøller i Europa. Derfor er det vigtigt, at både stat og kommuner har blik for havnenes betydning, så vi sikrer en stor bid af den vækst, velstand og arbejdspladser, der følger med den grønne omstilling.
Hurtigere sagsbehandling og ordentlige veje
Ifølge Green Power Denmark er en af de centrale anbefalinger fra partnerskabet, at myndighedernes sagsbehandling af havneudviklingsprojekter skal gå langt hurtigere end i dag.
- Det kan tage op til seks år at få tilladelse til at udvide sejlrender. Det går ikke. Langsom sagsbehandling underminerer tempoet i den grønne omstilling, havnenes udvikling og virksomhedernes konkurrenceevne. Risikoen er, at investeringer og arbejdspladser rykker ud af Danmark, siger Jan Hylleberg.
Han fremhæver også partnerskabets anbefalinger om at udbygge vejnettet frem til havnene, og at havnene får gode muligheder for at udvide deres arealer og bygge kajpladser med en bæreevne, der kan imødekomme fremtidens behov i form af blandt andet større fundamenter til vindmøller. Green Power Denmark opfordrer til, at de anbefalinger bliver fulgt op af en havnepulje samt finansiering til at udbygge vejene til for eksempel Esbjerg Havn, hvor både borgere og virksomheder i dag oplever konkrete udfordringer.
Havne som knudepunkter for grønne brændstoffer
Ét af de erhverv, som har stor fordel af at være placeret på havne, er anlæg, der skal producere grønne Power-to-X-brændstoffer til skibsfarten. Men havneloven giver ikke mulighed for det, og det skal ifølge havnepartnerskabet ændres.
- Med vores vindressourcer og vores stærke grønne industri har Danmark alle muligheder for at blive førende indenfor produktion af grønne brændstoffer til tung transport. Her skal danske erhvervshavne være knudepunkter for produktion og distribution af bæredygtige brændstoffer til skibsfarten, siger Jan Hylleberg og fortsætter:
- Investeringer i Power-to-X-anlæg på danske havne kræver plads og hurtige godkendelser. Det er helt afgørende, at vi opprioriterer det i forhold til kommunal planlægning og anden planlægning, der begrænser mulighederne for at håndtere det forventede behov for produktion af grønne brændstoffer.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Flere fremskridt i aftale om solceller og vindmøller10.10.2025 09:02:27 CEST | Pressemeddelelse
Den politiske aftale om vedvarende energi på land er god – men desværre ikke god nok. Der er kommet flere positive initiativer ind under forhandlingerne, men desværre ændrer aftalen ikke på de grundlæggende udfordringer, som har fået udbygningen med solceller og vindmøller på land til stort set at gå i stå, mener Green Power Denmark.
Udspil: Regeringen skal sætte konkret elektrificeringsmål på finansloven2.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere grøn strøm gør det billigere at være dansker, skaber lokal vækst og nye arbejdspladser og gør Danmark mindre sårbar i en tiltagende usikker verden. Derfor bør vi have et bindende elektrificeringsmål, mener Green Power Denmark, der fremlægger 45 fuldt finansierede, grønne forslag til finansloven.
Stadig flere tjener deres månedsløn i energisektoren30.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Beskæftigelsen i energisektoren voksede med over 7.000 fuldtidsansatte fra 2023 til 2024. Det samlede antal beskæftigede er på 107.720, viser en opgørelse fra Green Power Denmark. Langt de fleste bor og arbejder vest for Storebælt.
Udspil giver nye muligheder - men skaber også nye problemer for opstillere af solceller og vindmøller17.9.2025 07:22:55 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil gøre det muligt at opstille solceller på lavbundsjorde og vindmøller i skove. Desuden vil den lempe processerne ved miljøvurderinger, tage hånd om udfordringerne med flagermus og styrke vejledningen af virksomhederne. Det er gode forslag, som Green Power Denmark længe har efterspurgt. Men samtidig skaber regeringen nye udfordringer ved at gøre det endnu dyrere at opstille solceller og vindmøller.
Den grønne energi på land har brug for en hjælpende hånd fra regeringen29.8.2025 12:25:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte en samlet ramme på 850 millioner kroner på finansloven, som blandt andet skal gøre det hurtigere at opføre solceller og vindmøller på land. Det er stærkt tiltrængt og meget værdsat, mener Green Power Denmark. Udviklingen er nemlig stort set gået i stå.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum