Lotto gør SYV danskere til millionærer
30.9.2024 09:21:02 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Million-gevinsterne sad løst hos Danske Spil i weekenden: Hele syv danskere var heldige at vinde hver 1.000.000 kroner skattefrit. Se her, hvor millionerne blev vundet.

Den sidste weekend i september blev til en rigtig god en af slagsen for en lang række danskere, som havde spillet Lotto hos Danske Spil. Der var ingen, der ramte førstepræmien og de syv rigtige vindertal, men til gengæld var der fuld valuta for indsatsen i de efterfølgende ekstratrækninger: Syv heldige danskere vandt hver især en million kroner.
De syv millioner fordeler sig ganske pænt over hele landet. Fra vest til øst og til nord.
Ved den ugentlige ekstratrækning Millionærchancen blev der trukket to vindere i hver sin ende af landet:
Den første var en heldig person fra Esbjerg, som havde spillet Lotto via sin mobiltelefon.
Den anden kommer fra Region Sjælland og havde spillet med via sit faste abonnement hos Danske Spil.
Derefter blev der også trukket lod i Super Millionærchancen, som er den månedlige ekstratrækning, der kommer den sidste lørdag i måneden. Her så hele fem nye millionærer dagens lys.
Den første måneds-millionær kommer fra Nordjylland og har spillet med via abonnementet hos Danske Spil. Udover millionen var der også en gevinst på 70 kroner.
Den anden vinder kommer fra Amager og har spillet med via sit abonnement.
Den tredje vinder kommer fra den modsatte ende af Storkøbenhavn og har spillet med via sin mobiltelefon.
Har du spillet Lotto her?
Weekendens to sidste million-vindere har spillet Lotto via almindelige papir-kuponer. Så det er her, at man godt lige må være ekstra opmærksom:
Den ene er købt i Bullerup Nærbutik i udkanten af Odense, mens den anden er købt i Nærbutikken på Gl Vardevej i Esbjerg.
Så hvis du i løbet af den seneste måned har spillet Lotto i en af de kiosker, så er det nok en god idé, hvis du lige sørger for at få tjekket din kupon. Den kan vise sig at være mange penge værd.
Danske Spil har endnu ikke haft kontakt til vinderne, men der skal alligevel lyde et kæmpestort tillykke.
”Det er en fornøjelse at dele gevinster ud til glade danskere, og vi bliver i Danske Spil glade hver eneste gang, der bliver vundet en gevinst i vores lotterier. Også selvom det sker hver evig eneste uge,” siger Malene Mølgaard, som er adm. direktør i Danske Lotteri Spil, som står bag Lotto.
Der var ingen vindere af Lottos førstepræmiepulje - og dermed vokser puljen endnu engang, så der næste lørdag er hele 14 millioner kroner i puljen.
Om Millionærchancen
Siden 2015 har Lotto haft en Millionærgaranti – i september 2023 omdøbt til Millionærchancen - som betyder, at der fast hver lørdag bliver trukket lod om to gange 1.000.000 kroner blandt alle ugens spillede rækker.
Om Super Millionærchancen
Super Millionærchancen garanterer fem millionærer hver eneste måned året rundt. Det er en fast ekstratrækning den sidste lørdag i måneden, hvor Danske Spil trækker lod om 5 x 1 million kroner blandt alle månedens spillede rækker.
Lotto, vindertal, 28. september
5, 8, 10, 16, 18, 20, 32
Lotto, tillægstal, 28. september
28
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Gevinst i Lotto skal brændes af: ”Vi har vundet pengene for at bruge dem!”3.6.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Familie fra Aalborg vinder 1.000.000 i Lotto og bruger dem alle på tid og oplevelser sammen. ”Det er levepenge, som går lige ind i oplevelsesbudgettet,” fortæller vinderen.
Danske Spil sænker tour-odds på Vingegaard1.6.2026 11:57:14 CEST | Pressemeddelelse
Efter Jonas Vingegaards historiske sejr i Giro d’Italia sænker Danske Spil sænke oddset på han vinder Tour de France.
Danske Spil tæt på millionærmilepæl1.6.2026 09:29:31 CEST | Pressemeddelelse
Hele fire danskere blev millionærer på Lotto og Eurojackpot i weekenden – så nu er Danske Spil snublende tæt på at runde vild millionærmilepæl
Christian Eriksen hjem til Fyn? OB er tredjefavorit hos Oddset30.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ajax er favorit hos Oddset, men OB’s bånd til Christian Eriksen gør fynboerne til en opsigtsvækkende outsider, hvis landsholdsstjernen forlader den tyske nedrykker Wolfsburg.
Danskerne sætter historisk Eurojackpot-rekord – og i aften er der vanvittige 750 mio. kr. på spil26.5.2026 09:10:00 CEST | Pressemeddelelse
I sidste uge slog danskerne alle rekorder, da de 358.000 gange købte en kupon til Eurojackpot, og dermed spillede med om maxpuljen på 750 mio. kr. Dermed har interessen for at spille med i Eurojackpot aldrig været større. I aften er der for tredje gang i træk 750 mio. kr. – eller trekvart milliard – skattefrie kroner i puljen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum