Obligatorisk erhvervspraktik: Skolerne skal i gang med at skabe kontakt til virksomhederne nu
Erhvervspraktik og klassebesøg hos lokale virksomheder er en del af skoleskemaet på mange skoler i Syd- og Sønderjylland. Men hvis det skal lykkes kommunerne allerede fra næste skoleår at opfylde nye lovkrav om, at alle elever i enten 7., 8. eller 9. klasse skal i en uges erhvervspraktik, skal skolerne i gang med at skabe kontakt til langt flere virksomheder. Udpeg en erhvervsplaymaker, lyder opfordringen fra DI Sydvestjylland.

I Sønderborg samarbejder skolerne med 79 procent af de lokale virksomheder. Sønderborg er dermed blandt de fem kommuner i hele Danmark, som har den største andel af virksomheder, der samarbejder med de lokale skoler.
I Tønder og Vejen ligger andelen af virksomheder, der samarbejder med en skole, på lidt over halvtreds procent. I Fredericia, Kolding og Aabenraa nærmer kommunerne sig 60 procent.
Det viser en spørgeskemaundersøgelse fra Dansk Industri blandt mere end 7.500 virksomheder i hele landet.
- Jeg er meget glad for, at Sønderborg har så god kontakt til de lokale virksomheder. Det gør det nemmere at finde virksomheder, der åbner døren for såvel erhvervspraktikanter som hele skoleklasser. Og heldigvis har mange skoler i Syd- og Sønderjylland et samarbejde med en eller flere lokale virksomheder.
Men hvis de skal nå i mål med at finde meningsfuld erhvervspraktik til alle elever, skal de i gang med at kontakte endnu flere, siger bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen.
Målet er at tilbyde erhvervspraktik til cirka 50.000 elever allerede fra næste skoleår, når det bliver et lovkrav, at skolerne i højere grad bruger virksomhederne i lokalområdet i undervisningen, og at alle folkeskoleelever kommer i en uges erhvervspraktik i løbet af enten 7., 8. eller 9. klasse.
I Syd- og Sønderjylland er der i øjeblikket cirka 19.400 elever i netop udskolingen. Det betyder, at der hvert år i gennemsnit vil være omkring 6.500 skoleelever, der skal findes en praktikplads til. Derudover kommer elever fra fri- og privatskoler.
- Det er en stor mundfuld, og derfor vil jeg anbefale kommunerne at udpege en erhvervsplaymaker, hvis de ikke allerede har gjort det. Det er vigtigt, at der er en person, som kan stå for planlægningen og sætte rammerne, så der ligger klare aftaler med virksomhederne om, hvad de skal levere, når erhvervspraktikanterne eller skoleklasserne kommer på besøg. Det skal være en god oplevelse for både elever og virksomheder, siger Jesper Toft Mathiasen og uddyber:
- Dansk Industri har lavet en guide med gode råd til, hvordan skolerne griber samarbejdet med virksomhederne an. Den håber jeg, at de vil bruge som inspiration. F.eks. kan en skole ikke bare ringe om tirsdagen med en forventning om at komme på virksomhedsbesøg senere på ugen. Det kræver mange steder planlægning at åbne døren for en elev eller en hel klasse.
DI Sydvestjylland glæder sig over, at erhvervspraktik er blevet obligatorisk i folkeskolen.
- Der sker bare noget, når eleverne – og for den sags skyld også lærerne – kommer på besøg og oplever, både hvad det vil sige at arbejde på f.eks. en industrivirksomhed eller på en byggeplads. Den begejstring og nysgerrighed, som det vækker, håber jeg, kan få flere unge til at se mod erhvervsuddannelserne.
Der er nemlig brug for, at mange flere går den vej, siger Jesper Toft Mathiasen, DI Sydvestjylland.
Nøgleord
Kontakter
Bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland Jesper Toft Mathiasen, telefon 29 44 56 36
Regional konsulent for DI Sydvestjylland Morten Karlsbjerg, telefon 29 17 94 40
DI's Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Vedhæftede filer
Links
For yderligere information om DI Sydvestjylland: Chefkonsulent Morten Karlsbjerg Mail: moka@di.dk - jhp@di.dk Tlf. 3377 3423 Mobil: 2917 9440
Følg pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydvestjylland
DI: Hvor skal de ældre i Sydjylland bo?9.7.2025 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Om kun 15 år er antallet af ældre over 80 år i Esbjerg og Tønder kommuner steget med over 50 procent, viser nye tal. Det kræver flere ældreboliger og plejehjem, som kommunerne allerede nu skal planlægge og reservere penge til. Friplejehjem kan være kommunernes redning og sikre borgernes ret til selvbestemmelse, mener DI Sydvestjylland.
Maskinsnedker bliver Årets Lærling i Sydvestjylland22.5.2025 08:01:20 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver Esben Rosendahl Jessen fra Dinesen Floors i Rødding, der får prisen som Årets Lærling af DI Sydvestjylland.
Genvalg til bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland20.5.2025 17:01:16 CEST | Pressemeddelelse
Koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg, Jesper Toft Mathiasen, er genvalgt som bestyrelsesleder for DI Sydvestjylland.
PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL TIRSDAG D. 17.12. 2024 – KL. 15.00: Miljøvenlige potter fra Esbjerg vinder DI-pris13.12.2024 13:01:17 CET | Pressemeddelelse
Det bliver virksomheden Ellepot A/S i Esbjerg, der vinder DI Sydvestjyllands Initiativpris i 2024. Ellepot A/S producerer miljøvenlige potter og formeringssystemer til planteavl til kunder i mere end 130 lande
Esbjerg Kommune går tilbage i DI undersøgelse af erhvervsvenlighed4.9.2024 19:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune bliver nr. 18 i DI’s årlige undersøgelse af erhvervsvenligheden i de danske kommuner. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, hvor Esbjerg Kommune blev nr. 10. - En placering som nr. 18 er ikke en dårlig placering i vores undersøgelse, hvor de fleste kommuner konkurrerer for at klare sig godt. Samtidig er Esbjerg den af de største kommuner, der klarer sig bedst. De andre store kommuner ligger faktisk langt nede på listen. Men der er selvfølgelig nogle temaer i undersøgelsen, som vi vil gå i dialog med Esbjerg Kommune om, siger bestyrelsesleder i DI Sydvestjylland, Jesper Toft Mathiasen, koncerndirektør i Claus Sørensen Gruppen. DI undersøger hvert år, hvor erhvervsvenlige kommunerne er. Det sker bl.a. ved at spørge de lokale virksomheder, hvordan de oplever kommunens indsats indenfor en række forskellige kategorier. Esbjerg Kommune går tilbage i flere af undersøgelsens kategorier. Det gælder f.eks. i kategorien ”Infrastruktur og Transport” . Her bliver det i år t
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum