Ny CEPOS-analyse: Statens administration er vokset med 4.800 ’kolde hænder’ under SVM-regeringen
28.9.2024 15:16:23 CEST | Cepos | Pressemeddelelse
Væksten i antallet af administrative ansatte i ministerier og styrelser fortsætter på fuld drøn under SVM-regeringen, der ellers har en ambition om at nedbringe bureaukratiet, viser ny CEPOS-analyse

SVM-regeringen ønsker at nedbringe den hurtigt voksende mængde administration i staten. Men en ny analyse fra CEPOS viser, at virkeligheden allerede har overhalet regeringens ambitioner.
I løbet af SVM-regeringens korte tid ved magten er antallet af administrative ansatte i ministerier og styrelser steget betydeligt mere, end regeringen planlægger at reducere. Og tallene udmærker sig tilmed ved at være renset fra en lang række jobfunktioner, der ligger tættere på borgerne.
”Altså er blandt andre dommere, anklagere og undervisere ikke talt med. Vi har i analysen kun fokus på de ‘rigtige' administratorer og ledere, der ikke leverer direkte borgerrettede ydelser,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
På under to år er antallet af administrative fuldtidsstillinger således vokset med 4.800, hvoraf 4.000 er akademikere og ledere. Og siden 2011 er antallet af fuldtidsstillinger inden for ledelse og administration steget med 22.200. Sidstnævnte har kostet statskassen op mod 14 milliarder kroner om året.
”Skiftende regeringer har helt åbenlyst slet ikke kunne holde styr på det, hvilket blandt andet skyldes den stigende mængde lovgivning, og at administration har det med at føre til mere administration,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Derfor foreslår CEPOS at indføre et loft over bureaukrater, som bliver indført i budgetloven, så man ikke kan omgå det.
”Hvis man vil have varme hænder frem for kolde hænder, skal man turde styre og prioritere. Det er jo i sidste ende op til politikerne, om man vil have mere borgernær velfærd frem for administration,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Karsten Bo Larsen kan kontaktes på 41 22 04 76 for uddybende kommentarer.
Kontakter
Karsten Bo LarsenForskningschefCEPOS
Tlf:41220476Karsten@cepos.dkFølg pressemeddelelser fra Cepos
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cepos
Ny måling: Danskere foretrækker lavere skat på arbejde frem for billigere mad3.9.2026 12:07:31 CEST | Pressemeddelelse
Kun 32 pct. af danskerne vil hellere have lavere moms på fødevarer, mens 40 pct. foretrækker lavere skat på arbejde, viser en ny meningsmåling, som Norstat har lavet for CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Sådan rammes familietyper af regeringens fastfrysning af beløbsgrænser19.8.2026 12:33:24 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens fastfrysning af beløbsgrænser rammer alle familietyper. En arbejderfamilie mister 4.500 kr. årligt, svarende til 0,7 pct. af familiens disponible indkomst. En direktørfamilie mister til sammenligning 13.000 kr., hvilket svarer til 1,1 pct. af den disponible indkomst, viser ny CEPOS-analyse
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle på, hvor godt skolerne løfter de dygtigste elever – se, hvilke kommuner der løfter mest12.8.2026 08:43:29 CEST | Pressemeddelelse
Der er store forskelle på, hvor godt kommunerne lykkes med at løfte elever til et højt fagligt niveau, når der tages højde for elevernes sociale baggrund. Mange kommuner har et betydeligt potentiale for at løfte flere elever til topkarakterer, viser en ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Store forskelle i skolernes fravær på tværs af landet – se fraværet på dit barns skole her10.8.2026 11:22:24 CEST | Pressemeddelelse
Elever i Region Sjælland har det højeste samlede fravær, mens Hovedstaden har mest ulovligt fravær. Forskellene mellem øst og vest er så systematiske, at regionale og kulturelle forskelle kan spille en rolle, viser ny analyse fra CEPOS
Ny CEPOS-analyse: Staten står for langt størstedelen af væksten i det offentlige bureaukrati3.8.2026 11:31:49 CEST | Pressemeddelelse
Statens udgifter til ledelse og administration er steget med 17,8 mia. kr. siden 2011 og udgør næsten tre fjerdedele af den samlede vækst i det offentlige bureaukrati. Der er et betydeligt potentiale for at frigøre ressourcer til velfærd eller skattelettelser, viser ny CEPOS-analyse
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum