Nyt eliteforskningscenter skal gøre os klogere på cellers hukommelse

I et nyt forskningscenter hos Kræftens Bekæmpelse Center for Kræftforskning i København vil et team af topforskere i de kommende år undersøge særlige egenskaber ved vores celler.

Forskerne fokuserer på den såkaldte epigenetik, som spiller en vigtig rolle for reguleringen af cellernes gener og derfor deres funktion i kroppen. Epigenetiske forandringer medvirker til aldring og kan også forårsage kræft.

- Epigenetisk cellehukommelse er afgørende for at vores celler opretholder deres identitet, så f.eks celler i huden danner nye hudceller når man får en rift og ikke andre celletyper som lever- eller blodceller. Sker der fejl i epigenetikken, kan det føre til celleforandringer og udvikling af kræft, siger professor Anja Groth.

Hun er en af verdens førende forskere i epigenetik og bliver leder af centeret, der får navnet Center for epigenetisk cellehukommelse. Arbejdet kommer til at foregå i et tæt samarbejde med kollegerne professor Niels Mailand, associate professor Nils Krietenstein og professor Jakob Nilsson, som sammen skal arbejde på at kortlægge de processer, der sikrer, at celler forbliver tro mod deres funktion, selv efter millioner af celledelinger.

Det nye center bliver muligt takket være en bevilling på 67 mio. kr. fra Danmarks Grundforskningsfond, og det skal efter planen etableres hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning på Østerbro i København i løbet af 2025.

Kortlægning af epigenetikkens molekylære maskineri

Et af de spørgsmål forskerne vil finde svar på, er, hvad der sker med den epigenetiske information, når cellen deler sig.

Det handler om den måde DNA’et er organiseret i cellekernen. Her er det nemlig vigtigt, at cellen let kan finde de gener, den skal bruge og gemmer resten af de lange DNA-molekyler væk.

- Vi forstår i detaljer hvordan DNA kopieres og overføres under celledeling, men vi mangler at forstå, hvordan den epigenetiske information – altså organisering af DNA – bliver bevaret. Gennem vores liv deler vores celler sig mange milliarder gange og hver gang er det kritisk at den epigenetiske hukommelse bevares. Både for at kroppen udvikles korrekt og dens funktion opretholdes hele livet igennem. Vi vil kortlægge det molekylære maskineri der sikrer dette, siger Anja Groth.

Svaret på det spørgsmål har betydning for kræftudvikling, fordi det kan forklare hvorfor og hvordan der opstår fejl i epigenetikken. Anja Groth peger på, at overførslen af epigenetisk information nok ikke er så stringent som vi kender det fra DNA kopiering. Cellerne har en indbygget fleksibiliet, der kan misbruges i kræftcellerne til at undslippe normal kontrol. Nogle former for stress, så som DNA skader eller uønskede kostpåvirkninger, kan muligvis også være årsag til epigenetiske forandringer.

- Nogle typer kemoterapi påvirker DNA kopiering for at slå kræftceller ihjel. Men hvordan påvirker kemoterapi kopiering af epigenetisk information i de celler, der ikke dør? Det vil vi undersøge, for at belyse om det er en kilde til epigenetiske forandringer, der kan påvirke de normale celler og f.eks. medvirke til senfølger, siger Anja Groth.

Ved at afdække en livets mest grundlæggende hemmeligheder - hvordan vores celler opretholder deres funktion - kan forskerne opnå vigtig viden, der med tiden kan føre til nye behandlinger mod kræft og udnyttes til at styrke sund aldring.