Storebæltsbroen i rødt på World Heart Day
Det bliver et smukt syn, når Storebæltsbroen søndag efter solnedgang lyses op i røde farver i anledning af World Heart Day.
1 ud af 5 danskere dør af hjerte-kar-sygdom. 670.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom. Hvert år rammes ca. 65.700 danskere af en hjerte-kar-sygdom.
Det ønsker Hjerteforeningen at sætte fokus på i anledning af World Heart Day 29. september, og Sund & Bælt har i den forbindelse sagt ja til at markere dagen ved at lyse Storebæltsbroen op i røde farver efter solnedgang.
Alt for få danskere er klar over, at hjerte-kar-sygdom er en dødelig sygdom, som kan ramme alle. Fx via blodprop i hjertet, hjertesvigt, hjerteklapsygdom eller hjerterytmeforstyrrelser.
- Det er vigtigt, at vi får gjort flere opmærksomme på, at så mange som 1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom. Det er en af de allerhyppigste dødsårsager herhjemme og faktisk den hyppigste på verdensplan, siger Anne Kaltoft, adm. direktør i Hjerteforeningen.
- Vi er derfor rigtig glade for, at Sund & Bælt ønsker at markere dagen sammen med os. Det er med til at rette fokus mod en særdeles vigtig sag, som har indvirkning på utroligt mange menneskers liv og hverdag, fortsætter Anne Kaltoft.
Storebæltsbroen vil være klædt i rødt, når mørket bryder frem og indtil midnat.
Mere end halvdelen over 55 år rammes af en hjerte-kar-sygdom. 1 ud af 5 dør af en hjerte-kar-sygdom. Det er ca. 12.000 danskere om året.
Nøgleord
Kontakter
PRESSENUMMER 33 66 99 30
Hvis vi ikke lige svarer, så send gerne en mail i stedet. (Numrene kan ikke modtage sms)
Links
Følg pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hjerteforeningen
Hjertebørn fik oplevelse for livet på fodboldskole hos F.C. København30.9.2024 11:01:58 CEST | Pressemeddelelse
I weekenden blev den årlige fodboldskole for hjertebørn afholdt. Medarrangører var F.C. København, DGI Fodbold, Rigshospitalet og Comwell Copenhagen Portside.
Hjerteforeningen: Positive perspektiver i sundhedsudspillet18.9.2024 13:10:59 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen ser mange gode perspektiver i regeringens udspil til en sundhedsreform.
Mere end 35 mio. kr. indsamlet ved årets Hjertegalla15.9.2024 00:08:12 CEST | Pressemeddelelse
35.018.276 kr. blev lørdag samlet ind til Hjerteforeningen ved årets Hjertegalla på TV 2 Charlie og TV 2 Play.
1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom1.9.2024 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjerteforeningen retter i ny landsdækkende kampagne fokus mod, at 1 ud af 5 dør af hjerte-kar-sygdom.
Byt parasollen ud med en hjertestarter: Lær genoplivning på stranden i uge 294.7.2024 12:56:17 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan danskerne bytte badebolden ud med en hjertestarter på badesteder rundt om i landet
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum