Bevilling på 6,7 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsen til tværsektorielt projekt "Ny familie uden vold"
Familieambulatoriet på Aarhus Universitetshospital har sammen med Aarhus Kommune og Mødrehjælpen modtaget 6,7 millioner kroner fra Sundhedsstyrelsens pulje til indsatser målrettet vold i nære relationer.

Projektet "Ny familie uden vold" gennemføres i perioden 2025-2026 og skal styrke indsatsen for at forebygge og bekæmpe vold i familier i Aarhus og omegn.
Samarbejde på tværs for en fælles sag
Projektet er et samarbejde mellem Familieambulatoriet, Kvindesygdomme og Fødsler på Aarhus Universitetshospital, Sundhedsplejen samt Børnecentret i Børn, Familier og Fællesskaber i Aarhus Kommune og Mødrehjælpen. Projektet har som mål at forebygge og stoppe vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter samt at støtte de berørte familier.
- Bevillingen fra Sundhedsstyrelsen giver os mulighed for at gøre en forskel for voldsramte familier i Aarhus. Projektet vil hjælpe os med at identificere og støtte familier, som ellers ikke ville opsøge hjælp, og dermed bryde den negative spiral af vold, siger Sanne Ravnsbæk, som er leder af Familieambulatoriet og Jordemoderpraksis på Aarhus Universitetshospital.
Tidlig opsporing og intervention
Familieambulatoriet og Sundhedsplejen har det primære ansvar for opsporing og screening af voldsramte familier. Mødrehjælpen bidrager med ekspertise og opkvalificering af medarbejdere samt rådgivnings- og behandlingsindsatser, mens Børn, Familier og Fællesskaber i Aarhus Kommune sikrer støtte til voldsramte familier med behov for kommunal indsats.
Projektets formål og forventede resultater
Formålet med projektet "Ny familie uden vold" er at:
- Forebygge og stoppe vold i nære relationer og æresrelaterede konflikter.
- Stabilisere situationen i familien og bearbejde følgevirkninger af vold.
- Skabe trygge og udviklende rammer for børn før fødslen, så færre børn vokser op med oplevelser med vold i familien og mærker følgevirkningerne af dette
- Styrke sundhedsprofessionelles kompetencer i tidlig opsporing og dialog med familierne.
- Arbejde for forankring af indsatsen efter projektperiodens afslutning.
Projektet har et overordnet mål om at skabe bedre trivsel og sundhed for familierne ved at øge deres viden om voldens konsekvenser, styrke deres bevidsthed om egen situation og ressourcer samt kompetencer til at stoppe volden.
- Vi ser frem til at samarbejde med Aarhus Kommune og Mødrehjælpen om dette vigtige projekt og skabe en tryg og sikker fremtid for børn og familier i Aarhus, siger Sanne Ravnsbæk.
Kontakter
Sanne Ravnsbæk
Leder af Familieambulatoriet og Jordemoderpraksis, Aarhus Universitetshospital
Tlf. 3048 1192
Mail: sannravn@rm.dk
Links
Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital er et komplet hospital på højeste internationale niveau med alle lægefaglige specialer samlet under ét tag.
Aarhus Universitetshospital ledes af en hospitalsledelse, som består af en hospitalsdirektør, en lægefaglig direktør og en sygeplejefaglig direktør.
Aarhus Universitetshospital har hvad der svarer til ca. 9.700 fuldtidsstillinger.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitetshospital
Aarhus-læge i spidsen for verdensomspændende samarbejde om graviditet og tarmsygdom3.9.2025 12:07:12 CEST | Pressemeddelelse
Første globale retningslinjer for graviditet og kronisk inflammatorisk tarmsygdom - klinisk lektor og læge Mette Julsgaard har været europæisk tovholder
Led- og Bindevævssygdomme indfører videokonsultationer28.8.2025 10:49:27 CEST | Pressemeddelelse
Fra torsdag 28. august får patienter på Aarhus Universitetshospital med visse bindevævssygdomme tilbud om videokonsultation som supplement til de traditionelle læge- og sygeplejerskekonsultationer og telefonkonsultationer.
Patienten er med til at beslutte behandlingen27.8.2025 08:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Fælles beslutningstagning øger patientens tilfredshed med behandlingen
Tegnefilm skal give flere børn og forældre mulighed for at tage et informeret valg om HPV-vaccination21.8.2025 08:15:46 CEST | Pressemeddelelse
I ”To stik for livet” arbejder hospital, kommune og frivillige sammen om at skabe lige adgang til HPV-vaccination.
Tag hele familien med på opdagelse i hospitalets skjulte verden18.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitetshospital åbner dørene søndag den 7. september og inviterer alle interesserede med på en spændende og lærerig rundtur bag kulisserne i både Forum og Forsyningsbyen. Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum