Hospitalsenhed Midt ansætter ny kvalitets- og innovationschef
Rikke Ringgaard Steffensen er blevet ansat som ny chef for Kvalitet og Innovation på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Hun tiltræder stillingen den 1. november 2024 og kommer fra en stilling som chefkonsulent på Regionshospitalet Randers.

Hospitalsenhed Midts nye kvalitets- og innovationschef kommer med solid erfaring fra sundhedsvæsenet. Hun kommer fra en ansættelse på Regionshospitalet Randers, hvor hun både har været leder og senest chefkonsulent for hospitalsledelsen, hvor hun har beskæftiget sig med strategisk sparring og rådgivning.
Rikke Ringgaard Steffensen får en central rolle i Hospitalsenhed Midt, hvor hun skal lede og skabe synergi i arbejdet med kvalitet, innovation og transformation. Hun skal bidrage til at optimere patientforløb og styrke kvaliteten af patientbehandlingen. Og hun skal være med til at lede og videreudvikle kvalitets- og forbedringsarbejdet, som sikrer, at patienterne får den rette behandling og pleje.
Skarpt blik for kvalitet og innovation
- Vi mener, at Rikke er det helt rigtige match til Hospitalsenhed Midt i kraft af hendes personlighed, lederegenskaber og erfaringer fra tidligere stillinger i hospitalsvæsenet. Hun har også et skarpt blik for kvalitet og innovation. Rikke skal i tæt samarbejde med klinikken og kolleger i Administrationen hjælpe til, at vi tilpasser vores praksis til fremtiden og binder vores forskellige indsatser sammen. Vi glæder os til at byde Rikke velkommen og få hende godt med ombord, siger hospitalsdirektør Brian Brøndum Møller på vegne af hospitalsledelsen i Hospitalsenhed Midt.
Arbejdet med kvalitet- og forbedring er præget af en transformationsdagsorden, der handler om, at sundhedsvæsenet skal omstille sig til fremtiden. Derfor er der et stort fokus på fravalg, forenkling og digitalisering i patienternes behandling. Dette arbejde kommer Rikke Ringgaard Steffensen til at stå i spidsen for, når hun den 1. november tiltræder i jobbet som chef for staben Kvalitet og Innovation. Den består af 10 medarbejdere og er en del af Administrationen, der er beliggende på Regionshospitalet Viborg.
- Jeg ser frem til samarbejdet med Rikke Ringgaard Steffensen. Hun bliver en del af en dynamisk og engageret hospitalsenhed, hvor hun får ansvaret for at implementere nye løsninger, udvikle langsigtede planer og sikre patient- og datasikkerhed. Hun bliver en central drivkraft på udvikling, innovation og forbedringstiltag på tværs af afdelinger og centre på hospitalerne i Viborg, Silkeborg, Hammel og Skive. Jeg ser frem til at byde hende velkommen på holdet og ser frem til samarbejdet, lyder det fra administrationschef Tine Joensen fra Hospitalsenhed Midt.
Glæder sig til samarbejdet med de dygtige medarbejdere
- Jeg glæder mig rigtig meget til at møde alle de dygtige medarbejderne og etablere relationer på kryds og tværs i hospitalsenheden. Vi kan kun løse opgaven ved at samarbejde, nytænke og være villig til at gå nye veje, når det er nødvendigt. Jeg tror på, at det bedst sker i et imødekommende samarbejde, hvor forskellige fagligheder og kompetencer kan mødes og finde fælles retning og løsninger. Klinikkernes indsigt er afgørende i denne sammenhæng, fordi det er dem, der står med patienterne og dermed har afgørende viden, vi skal bruge til at flytte vores sundhedsvæsen og sikre kvaliteten samtidig, fortæller Rikke Ringgaard Steffensen.
I forbindelse med ansættelsen af den nye chef er der sket en navneændring i stabsnavn og cheftitel, der tidligere hed henholdsvis Kvalitet og kvalitetschef, men altså nu har fået tilføjet innovation. Staben hedder således nu Kvalitet og Innovation, og cheftitlen er ændret til kvalitets- og innovationschef.
Kvalitet og Innovation samarbejder med afdelinger og centres lokale kvalitetsorganisationer i hospitalsenheden. Opgaverne i staben omfatter derudover eksempelvis kliniske kvalitetsdatabaser, datasikkerhed, dokumentation, forenkling af kliniske instrukser og retningslinjer samt infektionshygiejnisk rådgivning og undervisning.
Rikke Ringgaard Steffensen er 48 år og bor i Spentrup ved Randers med sin mand og to teenagedrenge.
Kontakter
PressevagtHospitalsenhed Midt
Tlf:7844 1120kommunikation@midt.rm.dkBilleder

Om Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Heibergs Alle 5A
8800 Viborg
Hospitalsenhed Midt er den næststørste af fem hospitalsenheder i Region Midtjylland. Enheden rummer Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet Hammel Neurocenter og Regionshospitalet Skive. De fire hospitaler beskæftiger tilsammen cirka 4200 medarbejdere, som årligt behandler omkring 350.000 ambulante dagspatienter og udskriver flere end 50.000 patienter efter indlæggelse.
Følg pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Hospitalsenhed Midt - Viborg, Silkeborg, Hammel, Skive
Børn og unge lærer at håndtere deres astma på parkourbanen11.6.2025 14:34:00 CEST | Pressemeddelelse
I samarbejde med GAME Streetmekka Viborg vil Regionshospitalet Viborg skabe et nyt tilbud til børn og unge med astma. Gennem leg og bevægelse og i uformelle rammer væk fra hospitalet skal de sammen med andre børn lære at forstå kroppens signaler og tage hånd om deres astma.
Forskere får millionbevilling til at behandle hjerneskade med Extended Reality10.6.2025 09:51:01 CEST | Pressemeddelelse
Gennem brug af Extended Reality-teknologi vil forskere fra Regionshospitalet Hammel Neurocenter behandle en udbredt, men ofte overset følge efter hjerneskade, hvor patienten har nedsat opmærksomhed på den ene side af krop og omgivelser. Det sker med en prestigefyldt og flerårig millionbevilling fra EU.
Nyt stort studie er en milepæl for patienter i fertilitetsbehandling4.6.2025 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I et nyt dansk studie med over 300 kvinder i fertilitetsbehandling fandt forskere ingen effekt af at behandle ubalance i den vaginale bakteriesammensætning forud for ægoplægning. Resultatet udfordrer en populær fortælling og styrker behovet for evidens i en branche udfordret af kommercielle løfter og usikker viden.
Regionshospitalet Viborg indvier ny sterilcentral4.6.2025 10:15:57 CEST | Pressemeddelelse
Ny moderne sterilcentral er netop blevet indviet på Regionshospitalet Viborg. Den nye sterilcentral er optimeret til fremtidens arbejdsgange for, hvordan instrumenter til operation og andre indgreb bliver rengjort og sendt i cirkulation mellem læger og sygeplejersker, der bruger dem, og de ansatte i sterilcentralen, der sikrer, at instrumenternes kvalitet og hygiejne er i top.
Center for Forskning i Sundhed og Sygepleje lukker15.5.2025 16:00:00 CEST | Pressemeddelelse
FÆLLES PRESSEMEDDELELSE FRA HOSPITALSENHED MIDT OG VIA UNIVERSITY COLLEGE Hospitalsenhed Midt og VIA University College nedlægger det fælles Center for Forskning i Sundhed og Sygepleje. Begge enheder fortsætter deres egen forskning inden for sundhedsområdet og fortsætter tillige et tæt samarbejde om både forskning og uddannelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum