Ny undersøgelse: Brandfolk har øget risiko for disse kræfttyper

Brandfolk udsættes under deres arbejde for mange påvirkninger, der kan medvirke til kræft, og brandfolk i Danmark har øget risiko for en række kræftformer. Det viser en ny undersøgelse fra forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og en række andre forskere.

For brandfolk, der har arbejdet fuldtid inden for faget i over fem år, var risikoen for modermærkekræft øget med 37 pct. Risikoen for kræft i urinblære, prostata og testikler var også øget, men i mindre grad.

Den nye undersøgelse er baseret på næsten 12.000 danske brandmænd, der fik kræft i perioden 1968 til 2021.

- Undersøgelsen er en af de største i verden, på det her område. Den bidrager med nyttig viden til yderligere afklaring af kræftrisici for danske brandfolk, siger seniorforsker Johnni Hansen fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Han er en af forfatterne til undersøgelsen og har forsket i området i mange år. 

Forskning førte til ændret klassificering af arbejde

I 2022 konkluderede WHOs kræftagentur IARC (International Agency for Research on Cancer), at brandfolks arbejde øger risikoen for blærekræft og mesotheliom – kræft i lungehinden.

Brandfolks arbejde blev klassificeret som 'med sikkerhed kræftfremkaldende' på IARCs liste over påvirkninger, der kan give mennesker kræft. Det førte i 2023 til, at det blev muligt for brandfolk i Danmark at få anerkendt blærekræft eller mesotheliom som arbejdsskade.

IARCs udredning konkluderede også, at de påvirkninger, brandfolk er udsat for gennem deres job, sandsynligvis er årsag til tyktarms-, prostata-, testikel- og modermærkekræft samt non-Hodgkin lymfom. Konklusionen dengang var dog, at man ikke kunne udelukke, at den øgede risiko for disse kræftformer skyldtes andre forhold end brandfolkenes arbejde.

Den nye danske undersøgelse peger på, at brandfolk, udover blærekræft, også har øget risiko for kræft i modermærker, prostata og testikler. Den bidrager derfor til at mindske usikkerheden i IARCs tidligere vurdering.

Vigtigt at følge brandfolk i flere år

Mens den nye undersøgelse bekræfter risikoen for flere kræftformer, var der også kræftformer fra IARC-redegørelsen, hvor risikoen ikke var forhøjet i den nye undersøgelse. Det drejer sig om tyktarmskræft, mesotheliom og non-Hodgkin lymfom.

Denne forskel rokker imidlertid ikke ved den store IARC-udredning, fordi forskellen formentlig skyldes de data, der har været til rådighed i den nye undersøgelse. Det forklarer Johnni Hansen, der også har bidraget til IARCs vurdering i 2022.

- Mændene i vores nye undersøgelse er fortsat relativt unge i forhold til at udvikle kræft. Derfor vil det være vigtigt at følge gruppen, efterhånden som de bliver ældre, og se, hvordan risikoen ændrer sig, siger Johnni Hansen.

Han fremhæver, at en anden forklaring på forskellen mellem de to undersøgelser kan være, at brandfolk i Danmark måske har været bedre beskyttet end brandfolk i andre lande. 

- Det er vigtigt, at vi også fremover følger gruppen af brandfolk, fordi deres arbejdsvilkår løbende ændrer sig. I mange lande er det f.eks. de senere år blevet mere almindeligt med store skov- og markbrande, som kan udsætte brandfolk for yderligere farer. Det er afgørende at følge helbredet hos brandfolkene for at få et bedre indblik i, hvilke risici der er ved deres arbejde, og hvordan de bedst beskytter sig mod dem, siger han.

Resultaterne er offentliggjort her: Pedersen JE et al.: Cancer incidence in a cohort of Danish firefighters: An extended long-term follow-up 1968–2021. Am J Ind Med. 2024 Sep; 67(9): 857-864. DOI: 10.1002/ajim.23635. Epub 2024 Jul 4. PMID: 38965801 DOI: 10.1002/ajim.23635.

Om forskningen
Den nye undersøgelse bygger videre på en undersøgelse, som forskerne offentliggjorde i 2017. De har nu suppleret med yderligere 7 års data, så de netop offentliggjorte resultater er baseret på 11.827 mandlige brandfolk, som er fulgt fra 1968-2021. Brandfolkene er sammenlignet med en gruppe jævnaldrende erhvervsaktive mænd uden kræft.
Foruden Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har forskere fra Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Holbæk Hospital, Syddansk Universitet og Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø deltaget.