Finanslov skal sætte fart på elektrificeringen
27.9.2024 09:45:04 CEST | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
Med 39 fuldt finansierede forslag til finansloven vil Green Power Denmark gøre det grønne valg til det nemme valg.
Der skal sættes en slutdato for elafgiften, varmepumpepuljen skal fordobles og stigningen i registreringsafgiften på elbiler skal udskydes. Det er nogle af de i alt 39 fuldt finansierede forslag til en grøn finanslov, som Green Power Denmark lægger på bordet forud for efterårets politiske forhandlinger.
- Det går godt med dansk økonomi, og det bør vi udnytte til at sikre en grøn fremtid ved at sætte fuld fart på elektrificeringen. Vi banker for alvor CO2-udledningen i bund, når grøn strøm erstatter fossile brændsler. Derfor håber jeg, at vores forslag kan inspirere regeringen og Folketinget til at gøre finansloven grønnere og mere elektrisk, siger Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark.
En opgørelse fra Green Power Denmark viser, at det danske elforbrug kun er øget med én terrawatt-time, siden et bredt flertal i Folketinget i 2020 satte klimamålet. Det svarer til to procent af den nødvendige elektrificering frem mod 2030.
Salget af varmepumper er styrtdykket, og i det første halvår er forbruget af naturgas er steget. Antallet af private husstande, der opsiger deres gasaftale, er halveret i samme periode. Med den udvikling vil der fortsat være 175.000 private gaskunder tilbage i Danmark i 2030. Det går mod den politiske ambition om, at ingen boliger skal varmes op af et gasfyr i 2035.
- Elbilen og varmepumpen giver en lavere energiregning. Men alligevel tøver mange med at skifte benzinbilen og naturgasfyret ud, da det er dyrt at købe ny elbil og skifte opvarmningsformen i vores hjem. Derfor er det afgørende med økonomiske incitamenter og politiske initiativer, der gør det grønne valg til det nemme valg, siger Kristian Jensen.
Investeringsstøtte til elektrolyse
Green Power Denmarks forslag til finansloven adresserer desuden de dele af samfundet, hvor den direkte elektrificering er svær - for eksempel luft- og skibsfarten samt dele af den tunge industri. Her skal den grønne strøm omdannes til brint og konverteres til grønne brændstoffer. Men markedet er stadig nyt, og prisen på de fossile brændstoffer til fly og skibe ligger langt under de grønne alternativer.
For at sætte mere fart på dansk brintproduktion foreslår Green Power Denmark, at regeringen afsætter over 1,3 milliarder kroner i investeringsstøtte til elektrolyse fra 2025 til 2028. I samme periode skal der afsættes 160 millioner kroner, som skal sikre, at myndighedernes behandling af ansøgninger om Power-to-X går hurtigere.
- Med vores enorme vindressourcer har Danmark alle muligheder for at blive centrum for en grøn brintindustri, som skaber vækst og arbejdspladser nationalt og CO2-reduktioner over hele verden. Men markedet er endnu umodent og de fossile brændsler er langt billigere. Derfor er der behov for nye tiltag og vilkår, der kan skubbe brintindustrien i Danmark i gang, siger Kristian Jensen.
Green Power Denmarks forslag til finanslov indeholder også initiativer, der accelererer udbygningen af solceller og vindmøller, understøtter den grønne industri og fastholder et stærkt forsknings- og innovationsmiljø inden for grøn energi- og klimateknologi.
Kontakter
Bjarke Lund LarsenPressechef
Tlf:23108323bll@greenpowerdenmark.dkLinks
Green Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Energibranchen fremlægger køreplan til kommende regering26.2.2026 13:54:09 CET | Pressemeddelelse
Energipolitik spiller en helt afgørende rolle for, hvordan vi kan indrette vores samfund. Green Power Denmark fremlægger seks konkrete forslag, som en kommende regering bør gennemføre for at bevare dansk velstand og sikre, at Danmark bliver uafhængige af energi fra ustabile regimer.
Green Power Denmark: En kæmpe tak til Jesper Hjulmand6.2.2026 13:10:15 CET | Aktuelt
Jesper Hjulmand, adm. direktør i Andel, har meddelt, at han stopper som leder af bestyrelsen i Green Power Denmark i forbindelse med den kommende generalforsamling. – Vi skylder Jesper Hjulmand en kæmpe tak for at have taget lederskabet i at etablere én fælles forening for den grønne energisektor og for at have styret foreningen gennem de første fire år, siger adm. direktør i Green Power Denmark Kristian Jensen.
Green Power Denmark: Dansk-tysk samarbejde om Energiø Bornholm styrker Europa26.1.2026 18:09:04 CET | Pressemeddelelse
Energiøen cementerer det grænseoverskridende energisamarbejde og styrker både energiuafhængigheden i Europa og Danmarks forsyningssikkerhed, vurderer Kristian Jensen, adm. direktør for Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Energinet skal i offensiven23.1.2026 09:21:09 CET | Pressemeddelelse
Energinet erkender åbent, at de ikke har udbygget deres del af elnettet – transmissionsnettet – i takt med behovet. Det får klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard til at samle branchen for at se på udfordringer og muligheder. Green Power Denmark har længe advaret om, at det går for langsomt med at udbygge transmissionsnettet. Vi glæder os derfor over den politiske handling.
Mette Rose Skaksen får nyt job uden for Green Power Denmark12.1.2026 16:01:50 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Mette Rose Skaksen stopper i Green Power Denmark ved udgangen af februar. Hun skal være adm. direktør i Energi Fyn. Kristian Jensen, adm. direktør i Green Power Denmark, takker Mette Rose Skaksen for indsatsen: - Hun har leveret et væsentligt bidrag til, at Green Power Denmark på kort tid har etableret sig som en stærk erhvervs- og interesseorganisation, siger han.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum