Sprøjtegifte er for farlige til EU, men Cheminova sender dem stadig i store mængder ud til resten af verden

Kemifabrikken Cheminova har registreret 73 eksporter af organofosfatet malathion til lande uden for EU de seneste 18 måneder. Det er måske kun opsigtsvækkende, hvis man ved, at malathion, i tillæg til at være et uhyre effektivt insektmiddel – der virker som en nervegift ved at lamme centralnervesystemet – har vist sig også at kunne forårsage alvorlige neurologiske skader og kræft hos mennesker.

Af samme grunde nedlagde EU i 2008 et generelt forbud mod at bruge sprøjtemidlet med undtagelse for særlige typer produktion i væksthuse. Siden forbuddet trådte i kraft, er der ved det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, anmeldt 708 eksporter af malathion fra Danmark til lande uden for EU. I samme periode er der sammenlagt anmeldt 146 eksporter af malathion fra andre EU-lande.

Med andre ord er Danmark med producenten Cheminova storeksportør af malathion.

Cheminova står også for eksport af andre organofosfater som dimethoat, der blev forbudt i 2013 og chlorpyrifos, der blev forbudt i 2020. Hvor skadeligt de er, kan du læse om her.

Virksomheder i EU kan frit foretage eksporten, så længe de registrerer den under den såkaldte PIC-forordning med en deklaration af, hvor farligt det pågældende stof er.

Cheminova ønsker ikke at oplyse, hvor stor en del af virksomhedens milliardomsætning, der udgøres af salget af organofosfater. Men både fabrikken og staten Danmark tjener godt på produktion og salg af midler, som er dømt for farlige til at benytte på markerne herhjemme.

Uforsvarligt og uetisk

I mandagens udmelding fra Miljøministeriet taler miljøminister Magnus Heunicke om det paradoksale i, at vi har et EU-forbud mod brug af en række farlige sprøjtemidler, mens vi eksporterer de samme kemikalier til andre lande:

”Det kan ikke udelukkes at produktionen af de farlige sprøjtemidler også kan have konsekvenser for europæisk natur og vandmiljø, men først og fremmest skal vi ikke bidrage til, at mennesker og miljøet i lande uden for EU udsættes for farlige stoffer, som vi ikke vil tillade her. Det er uforsvarligt og uetisk. Derfor mener jeg, at vi skal have en sat en stopper for eksporten.”

Heunicke vil derfor diskutere, om vi har en moralsk forpligtigelse til at beskytte mennesker i andre lande mod farlige sprøjtemidler, med sine europæiske ministerkollegaer, når de mødes på et miljørådsmøde i midten af oktober.

Sender til alle dele af verden

Siden 2021 har Cheminova anmeldt eksport af 11,5 mio. liter sprøjtemidler indeholdende organofosfatet dimethoate og knap 1,7 mio. kg rent dimethoate. Den lovpligtige anmeldelse er indgivet til det Europæiske Kemikalieargentur under den såkaldte PIC-forordning.

PIC-forordningen fungerer på den måde, at når Cheminova har forklaret de lande, som de eksporterer fx dimethoate til, at kemikalierne er farlige for mennesker, dyr og miljø, så er landene blevet oplyst om risikoen, og fabrikken har dermed sit på det rene. Derefter skal landene blot godkende importen, og det har 34 lande i Nord- og Sydamerika, Afrika, Europa, Mellemøsten og Asien gjort. De har godkendt import af dimethoate fra Cheminova.

Foruden Danmarks 156 eksporter, har kun to andre EU-lande, nemlig Ungarn og Spanien, anmeldt henholdsvis 11 og 4 dimethoate-eksporter de seneste fire år.

I 2023 og 2024 er der også foretaget 12 danske eksporter af chlorpyrifos til bl.a. Pakistan, Libanon, Jordan og Kenya. Miljøstyrelsen oplyser imidlertid, at virksomheden ikke længere har tilladelse til at producere selve stoffet, men gerne må anvende det i produktionen:

”FMC Site Rønland (Cheminova, red.) kan indføre chlorpyrifos fra andre EU-lande eller importere det fra lande uden for EU og dernæst fremstille produkter indeholdende chlorpyrifos.”

Hvor i udlandet den pågældende chlorpyrifos bliver produceret, vides ikke, fortæller styrelsen.

Ender hos danske forbrugere

Miljøminister Magnus Heunicke nævner i mandagens udmelding om forbudte sprøjtemidler, at de udgør en risiko for europæisk natur og vandmiljø. Det er underforstået, fordi produktionen af de forskellige gifte foregår herhjemme. Hvad miljøministeren ikke nævner, er, at sprøjtegiftene faktisk når tilbage til almindelige danskere gennem den mad, vi importerer.

De seneste to offentliggjorte stikprøvekontroller fra DTU Fødevareinstituttet viste koncentrationer af dimethoat i importerede fødevarer. DTU fastslår, at det ikke kan udelukkes, at kemikalierne udgør en sundhedsmæssig risiko.

Et andet bekymrende forhold er en undersøgelse, som Miljøstyrelsen har foretaget i 2021 af danske kvinder og børn, der viser, at 90 %  har målbare rester af organofosfater og en anden gruppe sprøjtegifte, der hedder pyrethroider, i deres urin.

Selvom organofosfater som malathion, chlorpyrifos og dimethoat ikke må benyttes i Europa, bliver de altså både produceret i Danmark og findes i vores kroppe.

10.000 tons bidræbergift

Rækken af sprøjtemidler, der er forbudte i EU, men eksporteres til lande, der ikke har samme krav til sikkerhed, er lang.

Danmark er også eksportør af anden problematisk gruppe af forbudte sprøjtemidler – nemlig neonikotinoiderne. Populært kaldet bidræbergiftene. Neonikotinoider har vist sig at være så effektive til at bekæmpe insekter, at man mistænker dem for at være en af de drivende faktorer bag det store kollaps af honningbikolonier i Europa og Nordamerika. Det blev derfor i 2019 forbudt at bruge neonikotinoider som pesticid i EU.

Neonikotinoider produceres og distribueres dog stadig i stor stil i Europa.

I forbindelse med en aktindsigt har det Europæiske kemikalieagentur oplyst, at der i dag er mere end 50 eksportører af kemikalierne i EU. Blandt eksportørerne findes navne som Syngenta og Bayern, men også den danske virksomhed DLF Beet Seed har flere eksporter på samvittigheden.

Når en eksportør har anmeldt en eksport, er det intentionen om at foretage en eksport, som registreres. Det er ikke ensbetydende med, at eksporten har fundet sted. Ligeledes kan omfanget af eksporten vise sig at blive større eller mindre end det anmeldte omfang. Med det in mente er det trods alt tankevækkende, at der i 2023 blev anmeldt eksport af knap 10.000 tons af rene neonikotinoid-stoffer og -pesticidblandinger. I 2024 er eksporten på næsten på 7.000 tons og tegner dermed til at få samme omfang som 2023.

Sammenlagt er der registreret mere end 1500 eksporter af neonikotinoider gennem de seneste 18 måneder.

Det drejer sig kun om et par håndfulde af de mere en 1500 eksporter, som stammer fra Danmark. Den danske forretning foretages bl.a. af DLF Beet Seed, der sælger frø bejdset med neonikotinoider til lande som Iran, Tyrkiet, Kina, Egypten, Kasakhstan, Serbien og Ukraine. Virksomheden havde i 2023 en omsætning på knap 9 mia. kr.

Men der også andre eksporter fra Danmark, bl.a. af midlet Imidacloprid. En aktindsigtsanmodning ved ECHA, der venter på at blive besvaret, vil fortælle, hvorvidt Cheminova er afsender på nogle af dem.

Dispensationer får lov at fortsætte

Selvom en lang række andre pesticider ikke længere må benyttes i EU, fordi de er farlige for enten mennesker, dyr eller miljø, kan der alligevel gives dispensation til at bruge dem, hvis landbruget kan argumentere for, at de ikke kan klare sig uden.

Flere organisationer, som bl.a. Danmarks Naturfredningsforening har rejst spørgsmålet om, hvorvidt dispensationer kan gives år efter år. Her på Gylle.dk kunne vi således dokumentere, hvordan der gennem 17 år er givet dispensation til at sprøjte med kemikaliet asulam, siden det blev forbudt i 2008. Asulam er ligeledes ét af de midler, der i stor stil eksporteres til lande uden for EU.

”Vi har en politisk og moralsk forpligtigelse til at beskytte menneskers sundhed og miljøet ikke bare i vores eget land og kontinent, men globalt,” udtalte miljøminister Magnus Heunike i mandagens udmelding om hans forslag om et forbud.

Vi har efterfølgende spurgt Miljøministeriet, hvorvidt et forbud mod eksport af forbudte sprøjtemidler også betyder et forbud mod dispensation til brug af forbudte sprøjtemidler herhjemme. Ministeriet svarer, at et eventuelt forbud mod eksport af forbudte sprøjtemidler ikke har nogen sammenhæng med mulighederne for at give dispensation:

”Dispensationer til at anvende forbudte sprøjtemidler gives meget sjældent og kan kun gives, hvis der kan vises sikker anvendelse. Der må desuden ikke være alternativer til anvendelsen af sprøjtemidlet og der skal være igangsat aktiviteter for at finde alternativer.”

Med de gode takter i forslaget om et forbud mod salg af sprøjtemidler til lande uden for EU, er der altså ingen udsigt til en effektiv beskyttelse af mennesker og miljø herhjemme.