En af Danmarks bedste portrætmalere udstiller i Gudenåhuset
2.10.2024 09:12:11 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Benjamin Abana, der har rødder i Ans, vandt i 2019 DR TV’s konkurrence ”Danmarks bedste portrætmaler”. Hans værker kan i oktober måned opleves i Gudenåhuset i Bjerringbro

Benjamin Abana maler abstrakte portrætter i en ekspressionistisk og figurativ stil. De fleste af hans portrætter er mennesker, dyr og planter. Karakteristisk for Benjamins værker er hans evne til at kombinere det narrative og det visuelle. Værkerne er ofte komponeret af klare farver og tunge kontraster, som understreger dybde og lag i malerierne.
Benjamin Abana fik i starten af 2024 en helt særlig opgave, da han blev bedt om at lave et portræt af vores nye konge, Frederik X. Portrættet blev bl.a. brugt som forsidebillede på Euroman og er også med på udstillingen i Gudenåhuset.
Vinder af ’Danmarks bedste portrætmaler’ i 2019
Benjamin Abana, der har rødder i Ans, vandt i 2019 DR TV’s konkurrence ”Danmarks bedste portrætmaler”, som i flere sæsoner har kørt på tv. Her dyster 24 kunstnere om at blive Danmarks bedste portrætmaler med Ane Cortzen som vært, mens dommerpanelet udgøres af Bente Scavenius, Simone Aaberg Kærn og Jesper Elg. De tre dommere var i 2019 imponerede over Abanas talent og hvordan han kombinerede antikken med popkunst.
Reception d. 19. oktober
Det er Bjerringbro Kunstforening, der har arrangeret udstillingen i samarbejde med Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Udstillingen kan ses til og med 30. oktober og lørdag d. 19. oktober kl. 14-16 inviterer kunstforeningen til reception, hvor Benjamin Abana er til stede og hvor alle er velkomne.
Udstillingen kan ses i åbningstiden: mandag, tirsdag og onsdag kl. 10-18, torsdag og fredag kl. 10-17 samt lørdag kl. 10-13.
Kontakter
Dagny Vistisen, Viborg Bibliotekerne / Gudenåhuset
dav@viborg.dk, 42262921
Billeder

Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Kan DNA fra en fjern slægtning fælde en morder?14.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye retsgenetiske metoder har vækket årtier gamle drabssager til live. Tirsdag den 28. april er en af landets førende eksperter, Mikkel Meyer Andersen, gæst på Hovedbiblioteket i Viborg, hvor han giver et unikt indblik i teknologien bag gennembrud og opklaring af gamle drabssager
Lev for det halve – og få det hele. Foredrag på Hovedbiblioteket i Viborg d. 20. april8.4.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vil du gerne leve mere enkelt, klimavenligt og få bedre tid i hverdagen – uden at savne noget? Så kom med til en inspirerende aften med Nanna Hyldgaard Hansen med gode tips til at skrue ned for forbruget og op for livet.
Træernes hemmelige liv - børnekunst i Gudenåhuset30.3.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den årlige udstilling med børnekunst i Gudenåhuset er klar og kan ses til og med 25. april
Livserfaringer fra en Salling-bonde26.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Louise Markfoged kommer til Stoholm for at fortælle om sin livsrejse fra Skive til England og tilbage igen. En fortælling om de valg, man tager gennem livet
Foredragsrække i Gudenåhuset - Den tidlige kristendoms møde med Romerrigets hellenistiske byer25.3.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Tag med lektor Jakob Engberg fra Aarhus Universitet på en fascinerende rejse tilbage til antikkens Grækenland og Lilleasien
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum