Danmarks NaturfredningsforeningDanmarks Naturfredningsforening

Ny analyse: Treparten vil fjerne knap hver tredje husdyr i de 14 mest udsatte vandoplande

Del

I den grønne trepartsaftale er det blevet besluttet, at Danmark skal nå sine vandmiljømål med målrettet udtag af landbrugsjord og markregulering af det resterende landbrugsareal, som de primære metoder. Det vil få store konsekvenser for husdyrproduktionen i visse dele af Danmark, viser ny analyse fra CONCITO og Danmark Naturfredningsforening.

I fjorten af de mest husdyrintensive områder i Danmark med det største behov for at reducere kvælstofudledningen – særligt i Sønderjylland, Midtjylland og omkring Limfjorden – kan den grønne trepartsaftale få den konsekvens, at en del af landbruget ændres markant.

Det viser en ny analyse fra CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening.

I de fjorten vandoplande vil der sandsynligvis skulle udtages omkring 170.000 hektar, hvis man skal nå vandmiljømålene med arealudtag og markregulering – og næsten hver tredje husdyr forsvinder i 2030. Det vil give en samlet national nedgang i husdyrproduktionen på 11 procent alene som resultat af arealudtag i de 14 vandoplande. Det er langt overvejende kvægbestanden, der vil blive nødt til at gå ned.

Man kan forvente en mindre, men lignende effekt i nogle af de resterende vandoplande. Dertil kommer effekten af en CO2-afgift og etablering af skove, vådområder og natur i vandoplande der ikke indgår i denne analyse, som også vil bidrage til at reducere landbrugsarealet og dermed husdyrproduktionen. Ifølge en tidligere beregning fra Finansministeriet vil CO2-afgiften alene give en reduktion af husdyrproduktionen på samlet 6,4 procent i 2035.

Arealudtag har betydning for husdyrproduktionen
Analysen baserer sig på tal fra virksomheden ConTerra, som har analyseret og udregnet fordelingen af husdyr i Danmarks 108 vandoplande og nødvendige harmoniarealer, som er landbrugsarealer med en gødningskvote – som altså kan anvendes til at udbringe husdyrgødning på.

Med trepartsaftalen er Landbrug & Fødevarer, regeringen, Danmarks Naturfredningsforening og de øvrige parter blevet enige om, at kvælstofudfordringen skal løses gennem permanent udtag af landbrugsjord og markregulering, senest realiseret i 2030.

Det vil sige, at der i de vandoplande, hvor indsatsbehovet er størst, skal udtages mest areal for at reducere udvaskningen til vandmiljøet tilstrækkeligt.

Og når landbrugsarealet bliver mindre, har det særligt betydning for to forhold: der mangler areal til udbringning af husdyrenes gylle og der bliver mindre areal til produktion af grovfoder til malkekøer.

Der er grænser for, hvor langt en landmand kan fragte sin gylle og grovfoder uden, at det øger omkostningerne så meget at produktionen bliver urentabel.

Store regionale effekter af kvælstofregulering og arealudtag
Det er særligt de husdyrtætte vandoplande omkring Limfjorden, Midtjylland og Sønderjylland, som forandres, når trepartsaftalen om at reducere kvælstofforureningen via arealomlægning og markregulering realiseres.

Ifølge analysen fra CONCITO og Danmarks Naturfredningsforening vil husdyrbestanden fx omkring Halkær Bredning blive reduceret med over 70 procent. I den indre del af Mariager Fjord vil husdyrbestanden blive halveret. I Bjørnsholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning forsvinder hver tredje husdyr.

Og i Knude Dyb mellem Kolding, Vojens og Ribe, og Ringkøbing Fjord – to af de største vandoplande i Danmark – vil der komme en nedgang i husdyrbestanden på mellem 38 – og 19 procent.

__________________________________

Citater

Thyge Nygaard, landbrugspolitisk seniorrådgiver i Danmarks Naturfredningsforening:

"Det centrale element i trepartsaftalen er udtagning af landbrugsareal for at reducere landbrugets klimagasudledning og kvælstofudvaskning. Hele arkitekturen i aftalen er bygget omkring det element. Hidtil har der manglet et kvalificeret bud på, hvilken effekt den omlægning vil have på landbrugsproduktionen – og særligt husdyrproduktionen. Det har vi forsøgt at belyse med analysen."

"Når kvælstofmålet er realiseret gennem udtag af landbrug, vil Danmark også have opnået en forholdsvis stor reduktion af husdyrproduktionen, som igen vil give nogle ret markante reduktioner af landbrugets drivhusgasser. Reduktioner som vel og mærke kommer oveni i effekten af både CO2-afgift, lavbundsafgift og de øvrige effekter af diverse teknologiske virkemidler i landbrugets omstilling."

Tavs Nyord, seniorkonsulent i CONCITO:

”Treparten balancerer fint mellem at tage landbrugsjord ud og samtidig gøre det muligt fortsat at have en betydelig landbrugsproduktion i Danmark. Men det landbrug, vi får i fremtiden, skal være mere skånsomt ved miljøet og det skal den nye markregulering af kvælstof sikre. ”

”Når vi tager landbrugsjord ud i Danmark, er der risiko for, at produktionen vokser i andre lande – og derved opnår vi ikke den ønskede globale klimaeffekt. For at mindske den risiko, er det vigtigt at øge produktiviteten på de tilbageblevne landbrugsarealer.”

__________________________________

Anbefalinger til supplerende indsats for at undgå lækage til udlandet

Analysen viser, at arealomlægning og markregulering svarende til kvælstofindsatsbehovet vil få en betydelig effekt på rammevilkårene for landbrugsproduktionen, og dermed husdyrproduktionen, i Danmark, oven i effekten af indførslen af klimaafgift fra 2030.

For at minimere lækagen af udledninger og produktion til udlandet bør der i udmøntningen af trepartsaftalen og som supplerende indsatser være fokus på:

  • Forøgelse af produktiviteten på de robuste landbrugsarealer hvor der fortsat skal være landbrugsproduktion
  • Udvikling og afsætning af nye plantebaserede og cellebaserede alternativer til kød og mælkeprodukter.
  • Fremme af kostændringer i den danske befolkning mod en planterig kost, som generelt udleder mindre og kræver et mindre landbrugsareal end den nuværende meget animalske kost.
  • Udvikling og fremme af forskningsindsatsen for begrænsning af kvælstofudledning, især fra de afgrøder med stort kvælstofudledningspotentiale
  • Tilstrækkelig finansiering til centraladministrationen og den forskningsbaserede myndighedsbetjening på dette område, da det kræver meget ny viden og innovation at opbygge et helt nyt vidensbaseret reguleringssystem.

__________________________________

Analyse: Arealomlægningens og markreguleringens effekter på landbrugsarealet og husdyrproduktionen

Se hele analysen her: https://www.dn.dk/media/113973/arealoml%C3%A6gningens-og-markreguleringens-effekter-p%C3%A5-landbrugsarealet-og-husdyrproduktionen.pdf

Baggrundsnotat med oplandsanalyse: https://www.dn.dk/media/113974/oplandsanalyse-gr%C3%B8n-trepart-og-husdyr.pdf

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danmarks Naturfredningsforening

Var gennem 30 fjorde på 30 dage: Nu er stafetten givet videre til minister20.9.2024 16:17:52 CEST | Pressemeddelelse

I løbet af den seneste måned har sejlere, svømmere, dykkere og andre lokale ildsjæle bragt en særlig depeche gennem Danmarks fjorde. Det har de gjort som led i den landsdækkende stafet ”30 fjorde 30 dage” for at sætte fokus på den dårlige miljøtilstand og for at vise den folkelige opbakning til at redde fjordene fra iltsvind. I dag nåede depechen frem til sit endemål på Christiansborg.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye