Mere end 110.000 børn og voksne vil bage for BørneTelefonen
Rekordmange børn og voksne deltager i år i Børns Vilkårs populære indsamlingsbegivenhed Bag for BørneTelefonen.
Der bliver travlt i køkkenerne i den kommende måned på skoler, daginstitutioner, arbejdspladser og ude i de private hjem.
Mere end 110.000 børn og voksne deltager nemlig i år i Børns Vilkårs tilbagevendende begivenhed ’Bag for BørneTelefonen’. I alt har 3300 skoler, institutioner, virksomheder og familier tilmeldt sig. Det er det største deltagerantal nogensinde.
Bag for BørneTelefonen afholdes i oktober og går ud på, at børn og voksne gennem hele måneden bager kager og brød, som de sælger til familie, kolleger og venner. Pengene fra salget går til BørneTelefonen, så børn, der for eksempel er udsat for vold, overgreb og omsorgssvigt, kan få hjælp dag og nat – året rundt.
”Jeg er glad og stolt over, at så mange børn og voksne har lyst til at stå sammen om at gøre en forskel for andre børn. Det betyder blandt andet, at vi kan uddanne flere frivillige rådgivere til at bemande BørneTelefonen og på den måde være der for endnu flere børn og unge, der har det svært,” siger Rasmus Kjeldahl, direktør i Børns Vilkår.
Sidste år indbragte salget fra bagværket 2,8 millioner kroner.
I Charlottenlund Fritidscenter ser både børn og pædagoger frem til at bage:
”Vi har været med i mange år og plejer at gøre det til en særlig dag, hvor vi bager sammen og hygger med forældrene. Vores børn er mellem 9 og 12 år, så de kender BørneTelefonen og er stolte over at kunne være med til at hjælpe andre børn,” siger afdelingsleder Sussie Hansen.
Virksomheder støtter op
Bag for BørneTelefonen har igen i år stor opbakning fra virksomheder, der er med til at gøre det sjovt og nemt for de mange deltagere at samle ind til BørneTelefonen.
Dr. Oetker har sponsoreret en del af indholdet i de bagepyntepakker, som deltagerne får udleveret. UPS sponsorerer leveringen af pakkerne, og Brugsen sponsorerer rabatvouchere til deltagernes bageindkøb.
Derudover har Børns Vilkår endnu en gang et samarbejde med forlaget Gyldendal, som stiller platformen madkundskab.gyldendal.dk til rådighed. Det gør det muligt for alle landets skoleelever at bage for BørneTelefonen, når de har madkundskab.
Christel og Jonas er årets bageambassadører
Med på holdet i år er også den talentfulde konditor, Jonas Dahl Grue, der er udlært fra La Glace, og den professionelle kagebager og eventyrer, Christel Pixi.
Jonas Dahl Grue har tidligere deltaget i realityprogrammet ’Bachelorette’ på TV 2, og Christel Pixi er blandt andet kendt fra Go’morgen Danmark og Vild med dans.
Begge har sagt ja til at være årets bageambassadører for Bag for BørneTelefonen og vil i de kommende uger trække i forklædet og bage sammen med de mange deltagere.
Kontakt os
Vi kan være behjælpelige med kontaktoplysninger til deltagere, der er tilmeldt Bag for BørneTelefonen, i hele landet.
Fakta om BørneTelefonen
- Det er både gratis og anonymt at ringe til BørneTelefonen på tlf. 116 111. Børnene bestemmer helt selv, hvad de har lyst til at tale om. De frivillige rådgivere på BørneTelefonen lytter og giver gode råd.
- På BørneTelefonen, som er åben døgnet rundt, året rundt, kan børnene også få rådgivning på sms, chat eller igennem Brevkassen og ’Børn hjælper børn’.
- I 2023 havde BørneTelefonen 63.000 samtaler, hvilket er det højeste antal nogensinde.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:20204459bornsvilkar.dkGitte Meyer MadsenPresserådgiverMeyer Medier
Tlf:+4529421514gmm@meyermedier.dkFølg pressemeddelelser fra Børns Vilkår
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børns Vilkår
19 stærke profiler bliver ambassadører for Børns Vilkår2.12.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Stærke personligheder fra bl.a. musik-, sports- og medieverdenen skal fremover hjælpe Børns Vilkår med at gøre en forskel for børn og unge i Danmark.
Børns Vilkår bakker op om fotoudstilling i Odense: Om man er 21 eller 70 år, kan vold i barndommen stadig gøre ondt28.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er skadeligt, når børn og unge er udsat for vold i hjemmet, og konsekvenserne kan præge dem langt ind i voksenlivet. Det illustrerer Børns Vilkår gennem 22 portrætfortællinger skabt af dokumentarfotograferne Andreas Haubjerg og Louise Herrche Serup i en fotoudstilling på Platanhaven i Odense.
Børns Vilkår skal have ny bestyrelsesformand18.11.2024 14:16:31 CET | Pressemeddelelse
Formand for Børns Vilkårs hovedbestyrelse, Peter Bartram, takker af ved organisationens næste generalforsamling til foråret 2025. Børns Vilkår indleder allerede nu en proces for at finde en egnet kandidat til at tage over.
Mange forældre med psykisk sygdom undlader at tale med deres børn om sygdommen29.10.2024 05:30:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten hver tredje forælder svarer i ny undersøgelse, at de ikke taler med deres børn om - eller at deres børn ikke ved – at de har en psykisk sygdom. Forklaringen er bl.a., at de er bekymrede for barnets reaktion eller ikke tror, at deres sygdom påvirker barnet. Det skal vi gøre op med, mener Psykiatrifonden, Børns Vilkår og Ole Kirk’s Fond, som med partnerskabet ’Spørg Mere – så fylder det mindre’ står bag undersøgelsen.
Ny rapport: Alt for mange børn og unge oplever alvorlige svigt26.9.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmark er langt fra i mål med at stoppe svigt af børn og unge. Ny rapport fra Børns Vilkår viser bl.a., at flere børn er ofre for anmeldt vold, og at flertallet af anbragte børn og unge ikke gennemfører en 9. klasses eksamen. Sikkerhedsnettet under de mest udsatte er ikke stærkt nok, og kun 56 procent af danskerne ville underrette, hvis de kendte til et barn, der var udsat for fysisk vold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum