Tyve klipper ladekabler til elbiler: Sådan dækker forsikringen
27.9.2024 07:42:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
En bølge af klippede ladekabler har ramt danske elbilsejere og virksomheder, og selvom tyvene formentligt bliver skuffede over kobberudbyttet, så står man som ejer af en ladestander- eller kabler tilbage med et stort problem.

En ny trend inden for tyveri har ramt danske elbilsejere og virksomheder, og denne gang er det ladekabler til elbiler der står for skud.
Mens tyvene formodentligt går efter kobberindholdet i kablerne, så efterlader de elbilsejere og virksomheder med et stort problem, når de pludselig står uden et fungerende ladekabel. Heldigvis er der hjælp at hente hos sin forsikring, hvis man bliver udsat for overklippede ladekabler, fortæller skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen.
“Hvis man som privatperson ejer en ladestander, der er monteret på ens bolig, så vil husforsikringen i udgangspunkt dække skaden på ladekablet, da det anses som tyveri eller hærværk. Det samme vil bilforsikringen gøre, hvis kablet er placeret i bilen. Har man kun sin bilforsikring i Gjensidige, men sin husforsikring i et andet selskab, vil man dog stadig være dækket på sin bilforsikring, som i det tilfælde vil dække den selvrisiko, der måtte være på husforsikringen,” siger hun.
Den nye bølge af tyverier ærgrer Lene Rasmussen, der peger på at elbilsejere er væsentligt mere udsatte, hvis deres lademuligheder begrænses.
“Mange elbilsejere har private ladestandere, da det giver dem en større fleksibilitet i deres hverdag og kan være essentielt for, at de kan fragte sig fra A til B. Det er en stor begrænsning, hvis man er tvunget til at benytte sig af offentlige ladestandere, ligesom det også kan blive en økonomisk udgift, hvis ikke man har ladestandere fra samme leverandør i sit lokalområde, som man har privat.”
Hos Gjensidige har man ikke hidtil set en væsentlig stigning i antallet af sager, der involverer overklippede ladekabler.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hedebølge og naturbrand: Danskerne genovervejer næste års sommerferiedestination10.9.2026 07:35:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom sommeren først netop er slut, har hedebølge og naturbrande i Sydeuropa allerede fået danskerne til at genoverveje, hvor de skal holde sommerferie til næste år. Det viser en ny undersøgelse lavet af YouGov for Gjensidige.
Flere end hver tredje bilist bliver nervøs ved jernbaneoverskæringer8.9.2026 07:46:00 CEST | Pressemeddelelse
De seneste års alvorlige ulykker ved jernbaneoverskæringer har gjort, at flere end hver tredje bilist bliver nervøs, når de skal krydse togskinner. Den store usikkerhed har samtidig gjort, at mange tager sig en række forholdsregler ved jernbaneoverskæringer. Det viser en undersøgelse, som YouGov har foretaget for Gjensidige.
Gjensidige bliver ny forsikringspartner for CA7.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Medlemmer af CA vil fremover blive tilbudt attraktive forsikringsløsninger gennem et nyt samarbejde med Gjensidige. Med det nye partnerskab styrker Gjensidige sin position i privatmarkedet og får mulighed for at tilbyde forsikringer til CA’s 68.000 medlemmer. Det nye samarbejde glæder Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK i Gjensidige. Med aftalen ser han frem til, at Gjensidige kan stå endnu stærkere i markedet for medlems- og interesseorganisationer. Samtidig glæder han sig over, at Gjensidige igen kan byde CA velkommen som partner. “Vi er meget tilfredse med at kunne indgå et partnerskab med CA og ser frem til igen at kunne tilbyde forsikringer til deres medlemmer. Aftalen med CA understøtter vores strategiske mål om at være en attraktiv samarbejdspartner for små og mellemstore organisationer, og vi er glade for, at CA også ser en stor værdi i at have os som forsikringspartner,” siger Anders Kropp, konstitueret direktør for Privat DK, i Gjensidige. For CA er valget falde
Hver tredje dropper simple tjek: Kan få omfattende konsekvenser ved skybrud1.9.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter nogle våde dage er det igen blevet relevant for boligejere at sikre, at man har gjort boligen klar til efterårets regn. Alligevel glemmer hver tredje boligejer at tjekke op på blandt andet tagrender og afløbsrør, der kan være med til at forebygge dyre og omfattende vandskader.
Se listen: Det irriterer danske bilister mest26.8.2026 07:39:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilen bagved kommer for tæt på, bilisten foran glemmer at blinke, eller en medtrafikant har mere fokus på telefonen end på vejen. Det er blot få ud af mange ting, der irriterer danske bilister. Det viser en ny undersøgelse fra Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum