Danske Spil ser tre dansere i farezonen før i aften
27.9.2024 08:45:00 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Nu bliver det alvor: I aften skal den første danser forlade Vild med dans. Oddssætterne hos Danske Spil har tre bud på, hvem der bliver den første Sorteper – og imens har danskerne fået sig en ny favorit på oddset.

Hvem bliver det første par, som må forlade årets Vild med dans?
Det spørgsmål har oddssætterne hos Danske Spil stillet sig selv hele ugen – og selv om de meget gerne vil komme med en helgardering, så kan de godt komme med et enkelt navn, hvis man presser dem lidt:
”Vild med dans er jo ikke kun en dansekonkurrence. Det er i lige så høj grad også en popularitetskonkurrence, og det gør, at vi tænker på tre navne. Men skal vi nævne én favorit til at ryge ud, så vurderer vi her og nu, at det bliver kajakroeren Victor Gairy Aasmul. Han bliver den første, som må vinke farvel til Vild med dans. Det vurderer vi fordi, han fik færrest point sidste fredag, og fordi vi synes, at hans kendisfaktor er den mindste blandt alle deltagerne, MEN…” siger Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert Mathias Reimer Larsen.
”… Rachel Ellebye fra Årgang 0 fik også kun ni point ligesom Victor Gairy Aasmul i sidste uge, så hun kan bestemt heller ikke vide sig sikker i aften. Hun har til gengæld den kæmpestore fordel, at hun danner par med seerdarlingen Thomas Evers Poulsen, og det kan jo betyde, at vi må kigge på et tredje par for at finde den sidste deltager, som skal i omdans. Derfor holder vi også godt øje med Dot Wessman. Ja, hun fik ganske vist hele 12 point sidste fredag, men hendes dansepartner er den helt nye Nikolaj Lund, og dette kan give problemer for seerstemmer. Jeg er ret sikker på det bliver en af de tre, der må forlade showet: Victor, Rachel eller Dot,” konkluderer Danske Spils oddssætter.
I gode ende af feltet, er der blevet rykket en del rundt på favoritværdigheden i løbet af den seneste uge. Før den første dans sidste fredag var der bredest folkelig opbakning til Kamal Hassan og Mie Moltke – men efter bare en enkelt dans melder Danske Spil nu ud, at folkestemningen er skiftet. Nu er der pludselig klart flest danskere, der tror på realitystjernen Philip May.
”Der er sket meget nyt i årets Vild med dans, og måske har det tiltrukket en ny og yngre generation af seere? I hvert fald er det meget sigende, at favoritværdigheden blandt vores kunder er skiftet så markant fra radioværten Kamal Hassan til realitystjernen Philip May. Hele 18 procent af vores kunder står nu bag Philip, mens det måske også er en smule overraskende, at danskernes nummer to er Rasmus Staghøj med 13 procent. Derefter kommer May Lifschitz og Kamal Hassan, som begge kan prale af at have 12 procent af danskerne i sin lejr,” siger Mathias Reimer Larsen.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Største pulje i 128 dage: 673 millioner på spil i Eurojackpot2.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et fuldstændigt vanvittigt vildt beløb: I aften er der 673 millioner i puljen i Eurojackpot. Den største pulje i månedsvis, og potentielt danmarkshistoriens tredjestørste gevinst nogensinde.
Danske Spil om vaklende tiltro til landsholdet: ”Det minder om sidst, vi slog Portugal!”1.10.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Mindre end hver tredje af Danske Spils kunder tror på dansk sejr over Portugal i aften. Præcis ligesom sidste gang Danmark slog Portugal.
Har du tjekket din kupon? Dansker vinder godt 7 millioner kroner i Eurojackpot30.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
En Eurojackpot kupon købt hos OK Plus i Kalundborg har udløst en andenpræmie på mere end 7,2 millioner kroner. Danske Spil har endnu ikke fået fat i den nybagte mangemillionær.
Holger Rune er favorit hos både Danske Spil og kunderne29.9.2026 14:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Holger Rune i nat træder på banen i Tokyo, er det - trods en meget lang skadespause - som favorit.
Danske Spil og Eurojackpot sætter 578 millioner på spil i aften29.9.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
I aftenens trækning i Eurojackpot er der ikke mindre end 578 millioner kroner i førstepræmiepuljen – med sådan en gevinst er der ingen grund til at lade sig nøjes med dårligt vejr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum