25 superstjernevirksomheder runder en million ansatte i udlandet
26.9.2024 13:38:26 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
De største danske virksomheder vokser og er efterhånden af enorm betydning for dansk økonomi, job og velfærd. Det er positivt. Problemet er, at flere omstændigheder presser disse virksomheder til at overveje at flytte til andre lande. Det er et politisk problem, mener Lars Sandahl Sørensen på dagen for DI’s Topmøde.

25 superglobale danske virksomheder står for nu for over en million ansatte i deres udenlandske datterselskaber fordelt på 139 lande. Dermed står de bag 60 procent af Danmarks samlede beskæftigelse i udlandet. I alt er antallet af ansatte i danske datterselskaber i udlandet i alt steget med en halv million siden 2010 viser en ny analyse fra Dansk Industri (DI).
Analysen er lavet til DI Topmødet, hvor landets største virksomheder er med.
Superstjernevirksomhederne står endvidere for en kæmpe andel af Danmarks private værdiskabelse og selskabsskatter. Derfor bør der være større politisk fokus på at sikre, at de bliver i Danmark, mener adm. direktør i DI Lars Sandahl Sørensen.
- De største danske virksomheder er nøgleaktører for dansk økonomi, og vi skal passe godt på dem. Canada, Kina og resten af Asien lokker med gode forhold for danske investeringer, mens EU og Danmark lige nu gør sig mest bemærket med store mængder af afrapporteringer, restriktioner og uendelige reguleringer, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI-direktøren nævner lange godkendelsesprocedurer af nye produkter i EU og Danmark som eksempel på benspænd for danske virksomheder.
- Når de skal konkurrere med udenlandske virksomheder, er det afgørende, at de hurtigt kan få godkendt nye produkter og teknologier. Langsomme lovprocesser forsinker innovation og koster tid og penge, som kan give udenlandske konkurrenter et forspring. Derfor bør politikerne fokusere på at skabe smidige og hurtige godkendelsesprocesser for nye produkter og sikre gode patentrettigheder, så danske virksomheder kan konkurrere globalt, siger DI-direktøren.
Han påpeger, at de danske virksomheder gerne vil operere fra Danmark, hvor mange forhold er gode. Men den intense globale konkurrence kræver, at der bliver gjort en indsats for at holde dem på dansk jord.
- For deres - og alle andre danske virksomheders - skyld skal vi have forenklede regler og færre administrative byrder, så de kan fokusere på vækst og innovation i stedet for bureaukrati. Og så skal vi også sørge for konkurrencedygtige vilkår i form af eksempelvis lavere selskabsskat, fremme af forskning og uddannelse samt adgang til billig energi, siger Lars Sandahl Sørensen.
DI Topmødet 2024 samler torsdag mere end 1.500 erhvervsfolk, politikere og debattører, hvor de under temaet ”Moving parts” skal diskutere geopolitiske spændinger, globale risici og de krav, det stiller til både erhvervsfolk og politikere.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Presseinvitation: Skoleelever dyster om at blive Danmarks bedste til iværksætteri1.5.2026 08:54:59 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag dyster Danmarks mest entreprenante elever fra ungdomsuddannelser over hele landet om DM-titlen i entreprenørskab.
Danish.Care og DI styrker branchen for velfærdsteknologi og hjælpemidler29.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) indleder et forpligtende samarbejde, der skal give virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler øget politisk gennemslagskraft og bedre vækstvilkår. Det har medlemmerne af Danish.Care besluttet på generalforsamlingen tirsdag den 28. april.
DI: Højesteretsdom kan sende milliardregning for gamle arbejdsskader til virksomhederne28.4.2026 12:43:54 CEST | Pressemeddelelse
Dagens højesteretsdom ændrer med tilbagevirkende kraft årtiers praksis, og rejser store spørgsmål om retssikkerhed i arbejdsskadesystemet, vurderer Dansk Industri.
Presseinvitation: Brændstofkrise i luften – når grønne flybrændstoffer bliver sikkerhedspolitik28.4.2026 10:07:33 CEST | Pressemeddelelse
Med uroen i Mellemøsten og usikkerhed om global brændstofforsyning er luftfarten ramt af voldsomme prisudsving og risiko for mangel på jetfuel. Det er omdrejningspunktet, når DI, Dansk Metal, Luftfartens Klimapartnerskab og Dansk Luftfart inviterer til konferencen Conference on e-fuels in Denmark, hvor centrale aktører fra hele værdikæden for fremtidens flybrændstoffer er samlet i Industriens Hus. Konferencen sætter denne aktuelle situation i perspektiv og diskuterer, hvordan produktion af grønne flybrændstoffer i Danmark og Europa kan blive en del af svaret på både klimaudfordringen og den sikkerhedspolitiske. Konferencen stiller skarpt på, hvordan grønne flybrændstoffer (e-SAF) kan mindske Europas afhængighed af fossile brændsler fra ustabile regioner og samtidig skabe nye danske arbejdspladser. Centrale profiler tilstede En række markante stemmer deltager på dagen og vil være til rådighed for interviews, bl.a.: Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør, Dansk Industri Claus Jensen, forbu
Sofie Carsten Nielsen bliver ny international direktør i Dansk Industri23.4.2026 15:40:40 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største erhvervsorganisation ansætter Sofie Carsten Nielsen som ny international direktør pr. 1. maj. Med denne udnævnelse styrker DI sin indsats for danske virksomheders internationale muligheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum