Vejle Kommune topper skybrudsstatistikken
26.9.2024 11:35:57 CEST | Forsikring & Pension | Pressemeddelelse
Antallet af skybrud, der rammer Danmark, er steget kraftigt de seneste år – og Vejle Kommune topper med en kedelig førsteplads med flest dage med skybrud. Umiddelbart efter følger Aabenraa og Herning. Det viser nye tal fra F&P – forsikrings- og pensionsbranchen – der opfordrer til at investere milliarder nationalt i klimasikring.

Vejret bliver stadigt vildere og regnen stadigt kraftigere.
Helt præcist er der observeret 65 procent flere skybrud, når man sammenligner perioden 2011-2017 med perioden 2018-2024. Og Vejle er den kommune, der med 42 dage ud af samtlige 212 dage med skybrud i perioden 2011-2014 tager den kedelige førsteplads over kommuner med flest skybrudsdage.
Det viser nye tal fra F&P – Forsikrings- og Pensionsbranchen på baggrund af data fra DMI.
- Jeg tror godt, borgerne i Vejle har haft det på fornemmelsen, og nu kan de se det sort på hvidt: Deres kommune er hårdt ramt af kraftig regn – igen i disse dage, siger Pia Holm Steffensen, underdirektør, F&P.
- I det hele taget rammes Danmark af stadigt flere skybrud, og tusindvis af danskere har stået i den ulykkelige situation at få bolig eller virksomhed oversvømmet. Derfor skal vi som samfund sørge for at investere massivt i klimasikring, og det haster, siger hun.
Tæt efter Vejle Kommune følger Aabenraa- og Herning kommuner, der med henholdsvis 38 og 37 dage med skybrud i perioden 2011-2024 tager 2. og 3.-pladsen og den tvivlsomme ære, der følger med: Skybrud medfører ofte oversvømmede kældre, stigende grundvand og åer, der går over deres bredder.
- Kommunerne kan naturligvis selv gøre en del for at modvirke klimaskaderne, og det samme kan borgerne – men de kan langt fra løse alle problemerne selv. Omfanget af oversvømmelser og vildt vejr gør det stadig tydeligere, at klimasikring er en fælles national opgave, siger Pia Holm Steffensen.
F&P har tidligere vist, at skader efter skybrud og stormflod alene i 2023 udgjorde 3 milliarder kroner, og derfor har branchen foreslået, at staten som minimum investerer et tilsvarende beløb i klimasikring.
Blandt andet har F&P foreslået en pulje, der kan give boligejere en økonomisk håndsrækning, hvis de ønsker at flytte fra en bolig i et særligt sårbart område.
- Som samfund bør vi tage den svære samtale: Skal og kan alle egne af Danmark bebos? Klimaforandringerne er her lige nu, og for tusindvis af bolig- og virksomhedsejere er de desværre meget, meget konkrete og ubehagelige. Så vi skal handle nu. Som branche har vi forslag til løsninger, og vi er klar til dialogen med regeringen og Folketinget, siger Pia Holm Steffensen.
Kontakter
Birgitte HougaardPresserådgiver
Tlf:41 91 91 19bho@fogp.dkVedhæftede filer
Links
F&P er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Forsikring & Pension
Ny aftale om børne- og ungdomspsykiatrien kan gøre en reel forskel for familierne25.9.2026 09:51:49 CEST | Pressemeddelelse
Det er meget positivt, at et bredt flertal nu har indgået en aftale om at styrke børne- og ungdomspsykiatrien. Aftalen rummer et vigtigt fokus på tidlig indsats og tværfaglighed, som kan komme både børn, unge og deres familier til gavn, mener Forsikring & Pension.
Nordjylland hårdt ramt af stormskader24.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten halvdelen af landets registrerede stormskader i første halvår 2026 lå i Region Nordjylland. Særligt Frederikshavn, Aalborg og Hjørring kommuner havde usædvanligt mange skader, viser ny opgørelse.
Anmeldte cykeltyverier i Aarhus falder med 35 procent21.9.2026 09:29:43 CEST | Pressemeddelelse
I første halvår 2026 fik forsikringsselskaberne 1.008 anmeldelser om cykeltyveri i Aarhus. Det er det laveste antal i den fireårige sammenligning, viser nye tal fra forsikringsbranchen.
Europa skal styrke suveræniteten for at stå stærkere i en usikker verden16.9.2026 10:35:50 CEST | Pressemeddelelse
Europa skal være mindre afhængigt af andre og bedre til at forme sin egen fremtid. Derfor bakker F&P op om Von der Leyens fokus på mere suverænitet, investeringer, elektrificering, grøn omstilling, enklere regler og bedre implementering.
Forsikringssvindel koster milliarder15.9.2026 21:38:31 CEST | Pressemeddelelse
I 2025 opdagede landets forsikringsselskaber svindel for to milliarder kroner. Det viser en ny opgørelse fra F&P – forsikring og pension. Forsikringssvindel går ud over alle ærlige kunder og betyder, at en gennemsnitsfamilies forsikringer bliver mindst 700 kroner dyrere om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum