Ny aftale skal sikre udbredelsen af danske spillefilm
26.9.2024 12:48:16 CEST | Det Danske Filminstitut | Pressemeddelelse
Forhandlingerne om en aftale, der skal sikre danske spillefilm en hurtigere vej til visning på tv-stationernes platforme efter endt biografvisning, er afsluttet. Parterne, som tæller DR, TV 2, Producentforeningen og Filminstituttet, er nået til enighed om en model, der skal følge Filmaftalen 2024-2027.
I Filmaftalen 2024-27 blev det fastlagt, at "Der skal gennemføres en forhandling mellem Det Danske Filminstitut, Producentforeningen og DR og TV 2 DANMARK A/S om rettigheder, som både sikrer, at filmene hurtigt vises på tv eller på tv-stationernes platforme, og sikrer en rimelig beskyttelse af producenternes rettigheder og økonomi."
Det er resultatet af denne forhandling, der nu er udmøntet i en ambitionsaftale, som alle de relevante parter har tilsluttet sig. Aftalen er indgået med en fælles ambition om at styrke indsatsen for udbredelsen af danske spillefilm på de platforme, der er relevante i forhold til at engagere et nutidigt publikum og at styrke danskernes kendskab til og interesse for dansk film.
Aftalen sætter rammerne for, hvordan parterne hver især bidrager til udbredelsen af dansk film, og tre centrale hensyn har været et omdrejningspunkt for aftalens udformning:
- at investeringen i dansk film sikrer relevant, originalt og værdiskabende indhold og skaber rammerne for en god og kreativ vækst i den danske filmbranche.
- at det danske publikum får mest mulig værdi for pengene, og at parterne i ambitionsaftalen følger markedsvilkår og -priser.
- at modellen er fleksibel, så markedet styrkes, og den danske filmbranche forbliver fleksibel og robust over for udviklingen på det internationale marked.
Med afsæt i et fælles ambitionsniveau på dansk films vegne har parterne med aftalen forpligtet sig på at arbejde sammen om at sikre, at danske film udbredes hurtigt via de danske tv-stationer. Individuelle fleksible forhandlingsforløb skal sikre, at det sker i respekt for den enkelte films biografpotentiale og på en måde, der ikke kompromitterer producenternes mulighed for at opnå finansiering og rettigheder i forhandlinger.
På baggrund af aftalen har parterne udarbejdet en model for spillefilmenes vinduesstrukturer i 2024 og 2025: Normalvilkår for DR og TV 2’s engagement i Spillefilm støttet af DFI. Danske Biografer har tilkendegivet deres opbakning til modellen.
Se dokumenterne
Vilkårene vil løbende igennem aftaleperioden blive evalueret med henblik på en tilpasning til markedsudviklingen. Den første evaluering af normalvilkårene vil finde sted i december 2025.
Kontakter
DR: Rikke Akselbo Holm, Chefrådgiver, DR Presse. riah@dr.dk, 53640334
TV 2: Mette Nelund, Fiktionschef, mnee@tv2.dk
Producentforeningen: Anna Porse Nielsen, CEO, apn@pro-f.dk, 50515225
Filminstituttet: Eva Hein, Kommunikationschef, evah@dfi.dk, 33743610
Nøgleord

Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Danmarks Oscar-kandidat: Kvinde ukendt25.9.2026 10:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Oscar 2027. Den danske Oscar-komité har valgt May el-Toukhys ‘Kvinde ukendt’ som årets danske Oscar-kandidat i kategorien ’International Feature Film’.
Fra spanskrør og skråskrift til iPad og PISA23.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Gå på jagt efter film fra din gamle skole på et interaktivt landkort. Det Danske Filminstitut kortlægger 100 års skoleliv på film og stiller spørgsmålet: Hvad bragte skolen herhen, hvor den er i dag?
’KVINDE UKENDT’ vinder Guldløven i Venedig12.9.2026 20:53:46 CEST | Pressemeddelelse
Dansk film triumferer på Venedig Filmfestival: May el-Toukhys ’KVINDE UKENDT’ vinder Guldløven, festivalens hovedpris, mens Mathilde Arcel hædres med Coppa Volpi for bedste kvindelige skuespiller. Det er første gang i mere end 70 år, at en dansk film vinder Guldløven – og May el-Toukhy skriver historie som den første danske kvindelige instruktør til at modtage festivalens hovedpris.
Unge overtager Cinematekets program11.9.2026 14:36:29 CEST | Pressemeddelelse
Hvad vil unge sætte på programmet, hvis de selv bestemmer? Det får Cinemateket svar på i 2027, hvor en programredaktion af unge får redaktionel ret over husets lærred. Det er demokratisk dannelse i praksis: unge, der selv skal vælge, forhandle og opleve, hvordan man præger en kulturinstitution. Rekrutteringen begynder i september, og projektet gennemføres med støtte fra Tuborgfondet i samarbejde med Ung Kult og K7.
Tre danske Oscar-bud24.8.2026 16:11:48 CEST | Pressemeddelelse
Den danske Oscar-komité har udvalgt tre film, der tager det næste skridt videre mod kåringen af Danmarks Oscar-kandidat: ’KVINDE UKENDT, ’Dobbeltfejl’ og 'Hjem'. Den endelige kandidat udpeges den 25. september.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum