MUDP-projektet KOM-BAT vil revolutionere overvågning og rensning af regnvand
MUDP-projektet KOM-BAT vil give forsyningsselskaber og myndigheder hidtil usete muligheder for at optimere deres regnvandshåndtering og miljøbeskyttelse - bl.a. ved at give et præcist og opdateret billede af deres regnvandsudledninger.
Klimaforandringer og urbanisering udfordrer vores håndtering af regnvand. Traditionelle løsninger kræver meget plads, mens behovet for effektiv rensning og præcis overvågning stiger. De traditionelle metoder til at opgøre regnvandsudledninger er ofte upræcise, hvilket kan føre til utilstrækkelig miljøbeskyttelse.
Der er derfor brug for innovative løsninger, der kan rense regnvand effektivt på begrænset plads, overvåge udledninger præcist og levere pålidelige data til miljøbeskyttelse.
MUDP-projektet KOM-BAT sigter mod at udvikle disse løsninger og dermed forbedre vores tilgang til regnvandshåndtering markant.
Projektets hovedmål
- Etablere og udføre operationel overvågning af nye BAT-renseteknologier
- Udvikle og demonstrere software-sensor til kontinuert måling og rapportering af regnvandsudledninger
- Demonstrere effektiviteten af to nye BAT-løsninger som alternativ til pladskrævende våde, åbne bassiner
Som en central del af projektet vil Krüger sammen med projektets øvrige parter udvikle:
1. Avancerede modeller til at beskrive BAT-løsningers rensegrad. Modellerne omfatter definition af måleprogram og opstilling af matematiske modeller
2. En banebrydende software-sensor til monitorering af regnvandsbassiner skal:
- Muliggøre kontinuerlig måling af udvalgte stoffer i regnvand
- Integreres med matematiske modeller for rensegrader
- Implementeres i Krügers Hubgrade Performance Sewer system til rapportering af udledte stofmængder
Projektet udføres i samarbejde med: Forsyning Helsingør, IBF og Teknologisk Institut, og løber fra januar 2024 til december 2025.
Baggrund for projektet
Våde bassiner har længe været anset som BAT inden for rensning af regnvand, dog uden kontinuerlig overvågning af deres effektivitet.
I dag udleder regnvand betydelige mængder næringsstoffer og andre forurenende stoffer til recipienter. Opgørelser og indberetninger af disse mængder baseres på standardværdier fra det oprindelige design. Disse standardværdier tager ikke højde for variationer i udledningen, som kan opstå på grund af ændringer i oplandet. Derfor kan de indberettede mængder afvige væsentligt fra den faktiske situation.
Nutidens og fremtidens udfordringer skaber et behov for alternative løsninger til de traditionelle våde bassiner. Dette skyldes dels pladsmangel i byområder, dels skærpede krav til rensning af regnvand. Derfor er der en stigende interesse for at udvikle og implementere nye, mere effektive og pladsbesparende metoder til håndtering og rensning af regnvand.
Nøgleord
Kontakter
Ole MarkInnovationschef, Krüger A/S
Tlf:+45 30 70 86 64ole.mark@veolia.comBilleder
Følg pressemeddelelser fra Krüger A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Krüger A/S
Krüger modtager MUDP-midler til 4 nye innovationsprojekter og styrker sin position som førende ekspert i vandteknologi19.12.2024 10:25:46 CET | Pressemeddelelse
Årets MUDP-midler fra Miljø- og Ligestillingsministeriet blev uddelt den 17. december. Krüger A/S har fået tildelt støttemidler til fire udviklingsprojekter, der alle bidrager til den grønne omstilling i vandsektoren og cementerer virksomhedens store innovationskraft, faglighed og engagement i miljøet.
60 udsatte børn fik gaver gennem Krügers medarbejderdrevne julehjælp17.12.2024 10:17:24 CET | Pressemeddelelse
Et år hvor ansøgningerne til julehjælp har slået alle rekorder, har Krügers medarbejdere sørget for, at der ligger gaver under træet hos 60 udsatte børn, en lille stigning i forhold til sidste år. Det sker gennem initiativet Ønsketræet faciliteret af Rotary.
Miljøvirksomhed holdt Green Week som modsvar til Black Friday9.12.2024 11:01:41 CET | Pressemeddelelse
Black Friday satte igen rekord i Danmark, hvor især tøj og elektronik blev revet ned fra hylderne. Som miljøvirksomhed tilbød Krüger et grønt alternativ og holdt Green Week hele uge 47, hvor fokus var på at spare CO2 og vise grønne alternativer i vandbranchen. Der var også flere grønne aktiviteter til medarbejderne, der gjorde det nemmere at vælge grønt.
Modernisering af Mosede Renseanlæg - Et forbillede på rensning af store flows i bynære områder3.10.2024 11:01:34 CEST | Pressemeddelelse
Første spadestik blev taget den 17. september til den omfattende modernisering af Mosede Renseanlæg i Greve Kommune. Krüger er valgt som rådgiver på dette vigtige projekt for KLAR Forsyning, der skal sikre effektiv spildevandsrensning og minimere miljøpåvirkningen. Efter renoveringen vil Mosede Renseanlæg have øget kapaciteten fra 60.000 til 75.000 PE og rense bedre for kvælstof og fosfor.
Ny rapport fra Miljøstyrelsen: Styring kan nedbringe lattergasemissioner fra renseanlæg12.9.2024 08:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Krüger har i samarbejde med NIRAS udarbejdet en rapport for Miljøstyrelsen, der blev udgivet d. 10. september 2024. Rapporten viser, at renseanlæggenes udledninger af lattergas kan nedbringes med enkle og forholdsvis billige metoder, ligesom der for første gang er kommet en anbefaling til grænseværdien for lattergas.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum