OPUS-tilbud på vej til borgere med skizofreni i alle dele af regionen
Voksne, der får diagnosen skizofreni, skal have intensive tilbud i alle dele af regionspsykiatrien, har regionsrådet netop besluttet
Regionsrådet har netop besluttet at bruge op til 23,1 mio. kr. om året på at tilbyde voksne, der får diagnosen skizofreni, intensive forløb, såkaldte OPUS-tilbud, i alle dele af regionspsykiatrien.
Skizofreni er en alvorlig psykisk tilstand, der kendetegnes ved omfattende og karakteristiske ændringer i den måde, man tænker på, tolker sanseindtryk og ens følelsesliv. Hyppige symptomer er vrangforestillinger, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser, forandringer i følelseslivet, social isolation, uro og angst.
De nye tilbud oprettes med udgangspunkt i nationale pakkeforløb for nydiagnosticeret skizofreni og principper for såkaldt OPUS-behandling.
- Det er fantastisk at vi nu kan tilbyde psykoseramte og deres pårørende i alle dele af regionen god hjælp til at lære at håndtere symptomerne, så de igen kan få en velfungerende hverdag, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).
OPUS-behandling fokuserer på at styrke borgernes mulighed for at komme sig og leve et meningsfuldt og selvstændigt liv. Behandlingen med bl.a. kognitiv terapi og social træning foregår ofte i grupper og inddrager familien.
I år får Region Midtjylland ekstra 23,1 mio. kr. fra staten i varige midler til psykiatrien. Beløbet stiger i 2025 til 23,3 mio. kr.
Nyt kompetencecenter skal sikre kvaliteten
Psykiatrien i Region Midtjylland har siden 1998 arbejdet med OPUS behandling. Tilbuddene har været organiseret forskelligt.
Afdeling for Psykoser i Aarhus Universitetshospital Psykiatrien har haft et selvstændigt OPUS-team. Med regionsrådets beslutning oprettes et lignende team i psykiatrien i Gødstrup. Regionspsykiatrien Horsens, Regionspsykiatrien Randers og Regionspsykiatrien Midt opretter OPUS-tilbud, hvor hvert team tilbyder den intensive OPUS-behandling til patienter, der lige har fået stillet diagnosen skizofreni, og behandling til de patienter, der har haft diagnosen i længere tid.
For at sikre et nødvendigt behov for oplæring, uddannelse, supervision, kvalitetssikring og forskning opretter Region Midtjylland desuden et kompetencecenter for debuterende psykose.
Den endelige model for de nye tilbud skal ledere og fageksperterne i regionens faglige udvalg for skizofreni være med til at kvalificere inden udgangen af 2024.
Psykiatri- og socialudvalget præsenteres for den endelige plan og økonomi, når den foreligger.
Nøgleord
Kontakter
Pressevagten(Der kan ikke sendes SMS'er til nummeret)
Tlf:7841 0666presse@rm.dklink.rm.dk/PressevagterHospitalerAnders Kühnau (S)Regionsrådsformand i Region MidtjyllandKontakt via pressevagten tlf. 7841 0666
Formand for Danske Regioner
Kontaktoplysninger på medlemmer af regionsrådet
Regionsrådets 41 medlemmer er valgt for 1. januar 2022 til 31. december 2025. Alle har egen side med oplysninger om politikeren.
Om Region Midtjylland
Region Midtjylland er en politisk styret, administrativ enhed, der har tre hovedopgaver inden for velfærd og udvikling: Sundhed og hospitaler, specialiserede tilbud til socialt udsatte og handicappede.
Regional Udvikling søger gennem konkrete regionale opgaver, ekspertiser og partnerskaber at skabe gode, fremtidssikrede løsninger og sikre, at Region Midtjylland er en attraktiv og bæredygtig region for alle.
Følg pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Midtjylland
Lægevagten: Ny viden skal sikre bedre hjælp til borgerne6.12.2024 05:59:00 CET | Pressemeddelelse
Når de midtjyske borgere ringer til Lægevagten, er det ofte relevant og nødvendigt. I nogle tilfælde kan problemerne dog med fordel håndteres på en anden måde. Fx hos egen læge den efterfølgende hverdag. Det viser nye undersøgelser.
Kulturprojekter skal fremme sundheden5.12.2024 09:51:26 CET | Pressemeddelelse
Musik for patienter på intensiv og sang for nybagte mødre. De to indsatser får knap to mio. kroner af regionsrådet i Region Midtjylland. Indsatserne er en del af regionens satsning på kultur som sundhedsfremme.
Regioner sikrer 128 mio. til klimaindsatser5.12.2024 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I dag var sidste frist for at underskrive aftalen med Europa-Kommissionen, der vil sikre 128 mio. kroner fra EU til klimahandling i Danmark. Regioner har skrevet under og sikret pengene, selv om regionerne i fremtiden ikke længere må arbejde med klimaindsatser.
Undersøger sammenhæng mellem kræft og forurening3.12.2024 12:15:05 CET | Pressemeddelelse
Regionsrådet drøfter bevilling på 598.000 kroner til forskning i årsagssammenhænge i Thyborøn og Harboøre.
Flere landsbyer får mulighed for el-delecykler2.12.2024 11:25:17 CET | Pressemeddelelse
Efter stor interesse gør Region Midtjylland nu Delecyklen tilgængelig for endnu flere landsbyer. Projektet har to formål: At forbedre mobiliteten og styrke fællesskabet i landdistrikterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum