FH: På tide at tænke nyt i hjælpen til de 43.000 unge

Trods årtiers fokus og initiativer målrettet unge uden uddannelse og job er der stadig alt for mange, der ikke får en ungdomsuddannelse og som lever på kanten af arbejdsmarkedet. Derfor har Fagbevægelsens (FH) Hovedorganisation lavet udspillet ”Først og fremmest for de unge”, der indeholder otte forslag, der skal hjælpe de unge i gang med enten en uddannelse eller at få et job.

”Det har store menneskelige, sociale og økonomiske konsekvenser, når unge ikke får en uddannelse og kommer i job. Det kan for den enkelte få livslange konsekvenser i form af mistrivsel, et generelt dårligere helbred, en løsere eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og en gennemsnitlig lavere løn. Det tror vi ikke er opskriften på en god tilværelse. Derfor vil vi gerne kigge på udfordringerne med unge uden job og uddannelse fra de unges perspektiv. Ja, det er vigtigt for samfundet. Men når vi sætter ind her, så skal det først og fremmest være for de unge,” siger næstformand i FH, Nanna Højlund.

Lige muligheder for ALLE unge

FH ønsker at sætte fokus på en af vor tids mest presserende udfordringer: at sikre ALLE unge lige muligheder for at gennemføre en uddannelse eller få et job og dermed være en del af samfundet. I særdeleshed ønsker FH at kaste lys over de unge, som ikke er i arbejde og aldrig har taget en uddannelse.  

”De her unge vil gerne samfundet. De vil gerne i uddannelse – og de vil gerne i job. Men det er som om samfundet, kommunerne, uddannelsesstederne og arbejdsgiverne ikke helt vil dem. I hvert fald oplever mange unge fortsat en mur mellem dem, uddannelsesinstitutioner og arbejdsmarkedet, som kan virke uoverstigelig for dem. Det skal vi have gjort noget ved,” siger Nanna Højlund.

Regeringen varsler udspil

Regeringen har varslet et udspil dette efterår, som FH ifølge næstformanden byder meget velkomment og håber, at regeringen med store ambitioner vil se på, hvad man kan gøre for denne gruppe.

”Regeringen kan fint begynde med at se på FH’s otte forslag, som vi mener kan være med til at hjælpe de unge i denne gruppe i gang med at få et job eller komme i uddannelse og på den måde få en tilknytning til arbejdsmarkedet og dermed et liv med en højere livsløn gennem hele livet end en overførselsindkomst,” siger Nanna Højlund.

Her kan du læse korte udsnit af FH’s otte forslag - det fulde FH-udspil samt forslag kan læses her: "Først og fremmest for de unge".

1. Unge skal have ret til et FGU-forløb

Alle unge, som ikke har det faglige niveau til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal have ret til optagelse på FGU.

At der aftales en ambitiøs, central målsætning om årligt at oprette 1.000 flere brancherettede praktikpladser og EGU-forløb på det offentlige og private arbejdsmarked end i dag.

2. Fleksibel erhvervsuddannelse (flex-eud) for unge med særlige behov

Det skal være muligt at tage en såkaldt ’flex-eud’ svarende til, at man kan få op til 100 pct. uddannelsesforlængelse, så man fx tager sin eud på deltid. Det vil give unge med særlige udfordringer en fleksibilitet, mange af dem har behov for, for at kunne gennemføre uddannelsen.

Indholdet og kvaliteten af uddannelsen er den samme som en almindelig erhvervsuddannelse, og eleverne vil møde samme krav som andre elever.

For at skabe lige muligheder i forhold til andre, og for at det skal hænge økonomisk sammen for eleverne, så kræver det en kompensation til elevernes forsørgelse.

3. Mulighed for at sætte krav og sanktioner på pause

Det skal – ud fra en konkret vurdering – være muligt at sætte krav og sanktioner på pause for unge kontanthjælpsmodtagere op til 25 år, der har komplekse udfordringer.

Herefter skal sagsbehandleren sammen med den unge have mulighed for at aftale en periode, hvor der bliver skabt ro om forsørgelsesgrundlaget og en mere tryg ramme for helhedsorienterede indsatser, der på sigt kan føre til job og uddannelse. Kommunen har fortsat pligt til at tilbyde og igangsætte indsatser til den enkelte, hvis det er en del af aftalen med den unge.

4. Kommunerne skal følge op på uddannelsesplanen

Kommunernes ansvar og opgaver med at følge op på de unges uddannelsesplaner skal præciseres, så det tydeligt fremgår, at kommunerne entydigt har ansvaret for at understøtte, at de unges uddannelsesplaner bliver realiseret, eller hurtigt bliver revideret, hvis de ikke viser sig at være realistiske.

Kommunerne skal desuden tage initiativ til i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne at sikre et systematisk og vedvarende fokus på de frafaldstruede elever, så de kan reagere hurtigt med henblik på at fastholde de unge eller ved frafald vejlede til andre uddannelsesmuligheder eller beskæftigelse og sammen med den unge revidere uddannelsesplanen.

Kommunerne skal sørge for, at de unge har én gennemgående kontaktperson, der kan sikre kontinuitet i støtten af den unges vej til uddannelse og job, og som kan koordinere indsatser på tværs af uddannelsesinstitution, uddannelsesvejledning, det sociale område, psykiatrien mv.

5. Indfør en ungegaranti

FH er enig i Reformkommissionens forslag om at indføre en ungegaranti, men mener, at der bør følge kommunale incitamenter med til at overholde garantien. Derfor foreslås det, at der fx etableres en ordning, der præmierer kommuner, der formår at reducere kommunens andel af elever, der afslutter grundskolen uden ungdomsuddannelseskompetencer.

Desuden skal alle kommuner forpligtes til at etablere et samarbejde mellem kommune, virksomheder og skoler med henblik på at støtte de unge i at opnå relevante kompetencer til at komme i uddannelse og job.

Derudover skal der indføres en systematisk opfølgning på, at kommunerne lever op til deres fulde ansvar for at sikre, at så mange unge som muligt påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse. Dette skal ske gennem en systematisk benchmarking af kommunernes Kommunale Ungeindsats samt vidensdeling og best practice.

6. Den kommunale ungeindsats skal omfatte unge op til 30 år

Målgruppen for den kommunale ungeindsats bør udvides fra 25 år til 30 år, så unge, der har behov for det, kan få en koordineret indsats på tværs af uddannelses-, beskæftigelses- og socialområdet i længere tid.

Med den nye grænse vil kommunen få bedre mulighed for at lave en opsøgende indsats og få sat ind med hjælp og vejledning for unge mellem 25 og 30 år, som ikke har en ungdomsuddannelse og befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet.

7. Flere udsatte unge skal have et fritidsjob

Der skal arbejdes målrettet på at fremme fritidsjob blandt udsatte unge særligt til andre sektorer end detailbranchen ved flere indsatser, såsom:

• Etablere landsdækkende kommunalt fritidsjobforsøg i regi af STAR

• Udbredelsen af fritidsjob skal understøttes af en kommunikationsindsats

• Der igangsættes et arbejde om at etablere en jobportal for fritidsjob

• At der generelt skal være en statslig (med)finansiering af kommunale og regionale fritidsjobprogrammer

8. Mere viden om udsatte unge og indsatser, der virker

FH foreslår, at der gennemføres en række analyser og prøvehandlinger, der – sammen med resultaterne fra afsluttede forsøg – kan give et mere fyldestgørende billede af unge uden uddannelse og job og belyser, hvilke indsatser der effektivt kan hjælpe dem tættere på uddannelse og arbejdsmarked. Viden om unge uden uddannelse og job skal spille sammen, suppleres og formidles til kommunerne, så de kan danne grundlag for indsatserne, for at flere unge får en uddannelse og bliver en del af arbejdsmarkedet.

Hvis du vil læse mere i dybden om forslagene og tankerne bag, kan du læse det fulde FH-udspil samt forslag her: "Først og fremmest for de unge".

Fakta:
Ifølge Reformkommissionen fra 2021 kan de 43.000 unge inddeles i tre nogenlunde lige store grupper, der karakteriseres således: 

• En tredjedel er komplekst udfordret fx med både svage faglige forudsætninger og en psykiatrisk diagnose som depression, angst eller ADHD. 

• En tredjedel har kun en enkelt udfordring, fx særdeles dårlige grundskolekarakterer, manglende afgangsprøve fra 9. eller 10. klasse eller en psykisk lidelse. 
• Og den sidste tredjedel har ikke registrerede udfordringer.