Ny dyreklinik i Nordjylland skal sikre hurtigere dyrebehandling
Fredag d. 27. september kl. 13.00 indvies en ny, topmoderne dyrlægeklinik på Dyrenes Beskyttelses internat i Hjallerup Klinikken, som er realiseret med en donation på 4,4 millioner kroner fra Melsen Fonden, vil forbedre behandlingsmulighederne for internatets mange dyr og vil også fremover være tilgængelig for private.
Når der klippes et rødt bånd fredag d. 27. september klokken 13, markerer det starten på et nyt kapitel for dyrebeskyttelse i Nordjylland. Dyrenes Beskyttelses åbner nemlig en helt ny og topmoderne dyrlægeklinik. Klinikken kommer til at ligge på dyreinternatet i Hjallerup, og de nye faciliteter kommer til at gøre en stor forskel for dyrene.
- Med den nye klinik kan vi nu selv udføre røntgen og tandoperationer, hvilket betyder hurtigere og bedre behandling for de mange dyr, vi modtager. Det er en stor forbedring i vores arbejde, og det er vi enormt glade for, siger Karina Fisker, internatchef i Dyrenes Beskyttelse.
Klinikken åbner officielt d. 1. oktober 2024, hvor den også vil være åben for private. Til indvielsen på fredag vil Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, klippe båndet over og officielt erklære byggeriet færdig. Derudover vil formanden for Dyrenes Beskyttelses bestyrelse, Per Jensen, Melsen Fondens bestyrelse og flere samarbejdspartnere være til stede.
I 2024 er der indtil videre indleveret 931 dyr, og det høje antal dyr gør behovet for egne behandlingsmuligheder på Nordjyllands Internat presserende.
Bygningen af klinikken er gjort mulig, fordi Nordjyllands Internat har modtaget en donation på ikke mindre end 4,4 millioner kroner fra den nordjyske fond Melsen Fonden.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Organisationer bekymrede for kæledyr: Stop salget af nikotinposer29.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I takt med at de små hvide snusposer bliver mere populære, ender flere og flere af dem på gaden og i naturen. Her kan de i værste tilfælde tage livet af hunde og andre dyr, der spiser dem. Det får nu en række organisationer til at råbe politikerne op. Og idéen om et politisk indgreb har tilsyneladende folkelig opbakning.
Organisationer i opråb: Stenbideren skal fredes nu27.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For andet år i streg anbefaler DTU Aqua, at fiskeriet efter stenbidere stoppes. Dyrenes Beskyttelse, Danmarks Naturfredningsforening og WWF står samlet om at kræve, at fødevareministeren i år følger anbefalingen, så de truede danske bestande får en chance for at genetablere sig.
Regeringen dropper besparelser på dyrepolitiet efter massivt pres22.11.2024 10:34:23 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelse glæder sig over, at regeringen har valgt at trække de planlagte besparelser på dyrepolitiet tilbage. Det står klart efter, at regeringen sammen med SF og Radikale Venstre har præsenteret finansloven for 2025.
Hunde overdraget til dyreinternat for sidste gang21.11.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fem hunde er overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. Hundene kommer fra et hjem, hvor organisationen tidligere har overtaget hunde fra, men da den tidligere ejer nu er på plejehjem, kommer der ikke flere hunde fra dette hjem.
Pas på hundepoterne, når vejene saltes20.11.2024 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når temperaturen rammer frysepunktet, bliver vejene saltet. Dette afhjælper glatte veje, men vejsalt er en smertefuld oplevelse for hunde. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til at smøre hundens trædepuder med potevoks inden gåturen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum