Revolution på vej i dansk kræftforskning: Infrastruktur for banebrydende genteknologi åbner i København
Banebrydende genteknologi på vej til Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Med en bevilling på 14,5 millioner kroner fra Novo Nordisk Fonden skal professor Jakob Nilsson opbygge en ny open acces infrastruktur, som vil sikre alle landets forskere adgang til en helt ny teknologi, som forener styrkerne fra genteknologi og mikroskopi.
Infrastrukturen skal opbygges hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i løbet af 2025 og vil placere Danmark i frontlinjen inden for avanceret kræftforskning.
Infrastrukturen er baseret på en særlig teknologi, som kombinerer gen-saksen CRISPR med avanceret mikroskopi, der kan vise strukturer i cellernes indre. Det gør det muligt på én gang at lave genetiske ændringer og se hvilken betydning det har på cellen. Dette bliver et af de første steder i verden hvor teknikken benyttes, og bliver bredt tilgængelig.
Samler specialistviden
Kombinationen af CRISPR og mikroskopi under ét åbner for helt nye muligheder. Den kan bruges til at undersøge, hvordan grundlæggende processer i cellerne er ændret ved forskellige sygdomme, og det kan give forskerne ny indsigt i en række sygdomme bl.a. kræft.
Det fortæller professor Jakob Nilsson:
- Jeg ser store muligheder med den kommende infrastruktur der baner vejen for helt ny forskning indenfor en bred vifte af felter. Det kræver højt specialiseret viden og udstyr at benytte denne teknologi, og ved at samle udstyr og ekspertise på et sted kan vi sikre den optimale brug af metoderne og sikre både videndeling og udvikling, forklarer Jakob Nilsson:
- Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning har i forvejen højt avancerede mikroskopi-faciliteter og ekspertise i genetisk forskning, så det giver rigtig god mening at lægge den nye infrastruktur her, siger han.
Sætter Danmark på verdenskortet
Den nye infrastruktur vil være open access, hvilket betyder, at forskere fra hele landet kan få adgang til den. Der fokuseres på at gøre den avancerede teknologi tilgængelig for forskere ved at yde teknisk support og rådgivning samt give adgang til det nødvendige apparatur.
- Vi hjælper forskere med at planlægge deres eksperimenter og tilbyder vejledning gennem hele processen herunder udførsel af forsøg samt efterfølgende analyse. Det er en enormt kompleks teknologi, som kræver ekspertise at bruge effektivt, siger Jakob Nilsson.
Den 6-årige bevilling fra Novo Nordisk Fonden giver infrastrukturen mulighed for at holde sig på forkant med den teknologiske udvikling. Ambitionen er, at ekspertisen vedvarende skal udvikles, efterhånden som der kommer nye teknologiske fremskridt.
- Jeg tror på, at den nye infrastruktur vil gøre Danmark førende inden for CRISPR gen-redigering og screening, siger Jakob Nilsson.
Kontakter
Professor Jakob Nilsson
e-mail: jakob.nilsson@cpr.ku.dk
tel: 2132 8025
Mette Vinter WeberPresse- og kommunikationsrådgiver i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
Tlf:28952828mvw@cancer.dkBilleder
Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Unge kvinder glemmer at gå til kræftscreening4.11.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af de unge kvinder deltager ikke i livmoderhalskræftscreening, selvom de gerne vil. Nu sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på screening og minder om den vigtige undersøgelse.
Ny kampagne sætter lup på tobaksindustriens metoder29.10.2024 07:15:00 CET | Pressemeddelelse
Tobaksindustrien presser politisk på for at bremse lovgivning mod nikotinprodukter og bidrager til at overbevise de unge om, at snus og e-cigaretter er harmløse. Det sætter partnerskabet Røgfri Fremtid fokus på i ny kampagne.
Godt nyt om brystkræftbehandling29.10.2024 02:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ingen øget risiko for blodpropper hos kræftpatienter, der får medicinen.
Ny forskning i T-celleterapi giver håb for kræftpatienter25.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danske forskere står bag verdens første forsøg med T-celleterapi og CRISPR. Målet er, at flere patienter med modermærkekræft bliver kræftfri.
Nye tal: Studievejledere føler sig ikke godt nok rustet til at hjælpe elever i sorg13.10.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og Epinion viser, at studievejledere på landets gymnasier mangler tid, viden og kompetencer for at kunne hjælpe unge i sorg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum