Ny rapport om unge og Rigsfællesskabet: Danske unge føler ikke fællesskab med Grønland og Færøerne
26.9.2024 07:00:00 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udgiver en ny rapport, der sætter fokus på unges forhold til Rigsfællesskabet og hinanden på tværs af de tre lande. Desværre tyder en del på, at kendskabet de tre lande imellem blandt unge er begrænset – særligt fra dansk side. Og det kan blive problematisk, mener forkvinde for DUF.

En ny rapport fra DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd undersøger unges kendskab og holdning til Rigsfællesskabet og de tre lande. Her viser tallene, at danske unge har et stærkt begrænset kendskab til Grønland og Færøerne og samtidig i meget lav grad føler et fællesskab med unge fra Grønland og Færøerne. Unge fra Grønland og Færøerne ved til gengæld en del om Danmark, mens også kendskabet mellem unge fra Grønland og Færøerne er begrænset. Alt dette kan blive problematisk for unges holdning og forståelse for Rigsfællesskabet i fremtiden.
”Rapporten sætter fokus på nogle relevante problematikker og skævheder inden for Rigsfællesskabet. Derfor håber jeg også, at rapportens resultater vil skabe debat og grobund for eftertanke. Det er kun med fælles værdier som nysgerrighed, ligeværd og åbenhed, at vi for fremtiden kan danne tættere bånd og større forståelse imellem unge i Rigsfællesskabet”, udtaler Christine Ravn Lund, der er forkvinde for DUF.
Følelsen af samhørighed er meget lav
Danske unge føler i lav grad et fællesskab med unge fra Færøerne og Grønland. Hele 71 % af danske unge føler i mindre grad eller slet ikke et fællesskab med unge fra Grønland og 66 % føler ikke et fællesskab med unge fra Færøerne. Unge fra Færøerne føler i væsentligt højere grad et fællesskab med unge fra Danmark og Grønland, mens unge fra Grønland slet ikke føler, at der er et fællesskab mellem dem og unge fra Færøerne.
Kendskab giver fællesskab
”Et godt samarbejde på tværs af Rigsfællesskabet kræver, at vi kender til hinanden, vores historie og vores kultur. Derfor nytter det ikke noget, at det kun er unge i Grønland og Færøerne, der har kendskab til Danmark og ikke omvendt. Det hænger også sammen med fællesskabsfølelsen, for hvis unge får et større kendskab til hinanden, er det også mere sandsynligt, at man vil føle, at der er et fællesskab”, udtaler Christine Ravn Lund.
Forkvinden for DUF håber, at rapporten kan være med til at sætte fokus på nogle af de fordomme, der kan opstå, når kendskabet er begrænset. Et flertal af unge i alle tre lande tror da også, at de ville opleve en større fællesskabsfølelse, hvis der var et større kendskab på tværs af landene.
Danske unges egen opfattelse overraskende positiv
Selvom der uden tvivl er fordomme i den danske befolkning, viser rapporten, at danske unge selv vurderer, at deres egen opfattelse af Færøerne og Grønland er langt mere positiv end hvad den almene opfattelse - og mediernes fremstilling - vurderes til at være af dem.
”Hvis vi ikke oplyses eller møder hinanden, så ender vores viden om Rigsfællesskabet med at bygge på fordomme og stereotype antagelser. Derfor synes jeg, at det er rigtig positivt, at et flertal af unge på tværs af Rigsfællesskabet har et ønske om at få et bedre kendskab til hinanden”, afslutter Christine Ravn Lund.
Rapporten lanceres på Nordatlantens Brygge i København torsdag 26. september kl. 16.00.
Relevante tal:
- 15 % af danske unge angiver, at de ingen viden har om Færøerne, mens det gælder for hele 32 % af grønlandske unge. Til sammenligning angiver 0 % af færøske unge og 7 % af grønlandske unge, at de ingen relevant viden har om Danmark.
- Grønlandske unge (49 %) og færøske unge (41 %) føler i nogen eller højere grad et fællesskab med unge fra Danmark, mens danske unge ikke oplever det samme fællesskab (hhv. 21 % føler et fællesskab med Grønland og 24 % føler et fællesskab med Færøerne).
- Debatten i Danmark handler ofte om, at der er mange fordomme om Færøerne og især Grønland i Danmark. Selvom det uden tvivl stadig gælder, viser rapporten, at danske unge selv vurderer, at deres egen opfattelse af Færøerne og Grønland er langt mere positiv end hvad den almene opfattelse - og mediernes fremstilling - vurderes til at være af dem.
- Flertallet af unge på tværs af alle lande i Rigsfællesskabet ønsker at styrke samarbejdet (52 % for danske unge, 51 % for færøske unge og 52 % af grønlandske unge angiver mellem 6 og 10 på en skala fra 1-10, hvor 5 angiver, at man vil bevare det som i dag, mens 1-4 er afvikling og 6-10 angiver at styrke samarbejdet mellem landene)
- Tager man den andel med, som vil bevare samarbejdet som det er i dag, er tallene godt 70 % for danske unge og knap 65 % for unge fra Færøerne og Grønland.
Om rapporten:
Rapporten er udgivet som en del af Sjómaq-projektet og er udgivet i samarbejde med Epinion.
Det er, så vidt vides, første gang, at unge spørges om de samme spørgsmål på samme tid. Det giver et unikt indblik i den yngre befolknings syn på samarbejdet mellem landene og på fremtidens Rigsfællesskab.
Sjómaq-projektets formål er at skabe stærke bånd og styrke det indbyrdes kendskab mellem unge på tværs af Grønland, Færøerne og Danmark, det vil sige Rigsfællesskabet. Gennem udveksling og oplysningsarbejde skal projektet sikre kulturmøder og større forståelse landene i mellem.
Projektet ledes af DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd sammen med sine partnere AFS og MFS fra Færøerne og SORLAK og AFS fra Grønland.
Nøgleord
Kontakter
Birgitte L. SøeSpecialkonsulent i politisk rådgivning og presseansvarlig
Tlf:60201420bs@duf.dkDUFs pressetelefon
Henvendelser pr. SMS læses ikke. Send en mail til presse@duf.dk
Vedhæftede filer
Links
DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF - Dansk Ungdoms Fælleråd er paraplyorganisation for 78 landsdækkende, demokratiske børne- og ungdomsorganisationer, der i alt repræsenterer over 600.000 danske børn og unge.

Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
Nye tal viser, hvad unge mener om pensionsalder, formueskat og sprøjtegift19.3.2026 15:50:37 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse fra DUF giver et samlet billede af unges holdninger til valgkampens centrale temaer og viser både tydelig opbakning til nogle forslag og mere delte synspunkter på tværs af emner som pensionsalder, sprøjtegift, formueskat, atomkraft og skat på arbejde.
Ny analyse kortlægger unges politiske dagsordener – men også hvorfor nogle ikke stemmer17.3.2026 10:50:00 CET | Pressemeddelelse
En ny analyse fra DUF viser, at økonomi, klima og sundhed fylder mest hos unge vælgere, mens manglende viden og tillid til politikerne får nogle til at blive hjemme på valgdagen. "Den viden er afgørende, hvis man gerne vil have flere unge til at stemme", udtaler forperson.
DUF lancerer ny valgtest – men kun med unge kandidater9.3.2026 12:40:00 CET | Pressemeddelelse
DUF lancerer Danmarks Unge Valgtest, hvor vælgere udelukkende matches med unge kandidater. Målet er at gøre unge politikere mere synlige og lettere at finde for vælgere, der deler deres holdninger.
Presseorientering: Find unge kandidater på tværs af partier og storkredse3.3.2026 12:05:00 CET | Pressemeddelelse
Unge politiske stemmer bør fylde mere i valgkampen til Folketinget 2026. Derfor har DUF – Dansk Ungdoms Fællesråd udarbejdet en liste over unge kandidater på tværs af partier og storkredse, der skal understøtte medier, organisationer og vælgere i at inddrage og udforske unge perspektiver i valgkampen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum